Nu er det godt nok 13 år siden jeg fik undervisning af Claus, men jeg var rigtig glad for det dengang. Han var meget rolig og havde en god indgangsvinkel til både mit og ponyens heftige temperamenter og tacklede os fantastisk.
Han arbejdede meget med ro og at vi skulle slappe af begge to, før vi gik igang med noget nyt.
Kan huske en episode, hvor jeg blev hidsig over, at ponyen var noget vågen den dag og havde travlt med at glo på alt muligt. Jeg gik helt agurk og skreg af den, at nu skulle den fandme tage at falde ned og være fornuftig, hvortil Claus stille og roligt sagde "Hvorfor tror du, at hun vil være fornuftig, når hun kan mærke og høre, at du IKKE er det?"
Alt luften gik ud af min hidsighed og jeg var flad af grin over min egen tåbelighed og derefter gik det faktisk meget godt.
Har tit tænkt på den episode, når mit temperament har været ved at koge over og så griner jeg igen over mig selv og rider stille og roligt videre.
Min undervisning hos ham, var en del af min FUU(den fri ungdomsuddannelse) og desværre havde jeg ikke råd til at fortsætte med undervisningen hos Claus, da jeg var færdig med min FUU. Det var derfor, jeg stoppede med at ride ved ham, ville ellers gerne have fortsat, da jeg fik meget ud af hans undervisning.
