På Store Hestedag d. 4. september fik en stand vakt min interesse, da de var nye forhandlere af pressede halmpiller og vi netop var nogen i stalden, der ville gå bort fra halm og over til spåner eller andet alternativ.
På standen talte de varmt for deres produkt og jeg fik muligheden for, at få en "prøveboks" leveret, så jeg selv kunne vurdere produktet.
Superfin service 
Og jeg havde stadig en ren og tom boks stående, da hesten jo stadig stod på sommerfold og nok gjorde det september måned ud, så det var jo lige til at fylde halmpiller i boksen 
I lørdags (to uger efter Store Hestedag) havde jeg imidlertid ikke hørt fra dem endnu og rygterne gik at hesten snart kom ind pga. vejret, så jeg ringede til Propillehalm og fik fat på en rigtig flink herre. Han var lige ude at køre, men ville ringe tilbage til mig søndag.
Jeg hørte desværre aldrig noget søndag, men tænkte: "Det er jo søndag..." og ventede til mandag. Mandag formiddag ringede jeg igen til den samme herre, som undskyldte mange gange og han fandt straks min seddel fra Store Hestedag frem (han læste adressen op, så han sad ganske rigtigt med den i hånden). Han ville lige undersøge, hvornår det bedst kunne svare sig at køre forbi stalden og ville vende tilbage senere samme dag (altså stadig i mandags).
Men ingen svar retur mandag 
Og heller ikke tirsdag 
Og heller ikke onsdag 
Er der andre, der har haft taget imod deres tilbud og rent faktisk fået noget leveret?
Jeg må jo nok konkludere, at jeg desværre ikke var blandt de heldige på trods af at jeg selv har rettet henvendelse efterfølgende på et tilbud, som de selv har afgivet. Hesten er nu kommet på boks og på spåner, så han lider ingen nød, men hvor er det ærgerligt at propillehalm ikke ønskede at levere til en ny mulig kunde 