Nu har jeg været rundt og kigge på haglbøsser, men hvor er det svært! Dem jeg har talt med har været så flinke at køre med ud på skydebanen en dag, så vi kan afprøve div. haglbøsser.
Jeg tror umiddelbart jeg går efter en brugt model af en god kvalitet, især når skæftet skal tilpasses min. 4 cm og jeg på nuværende tidspunkt ikke ved om jeg bliver fuldstændig hooked på det. Har fundet ud af at jeg i den grad har alt for korte arme! - Det ville være lækkert med en helt ny haglbøsse, men hvis jeg samtidig skal gøre mig forhåbninger om også at få en jagtriffel inkl. god kikkert, må det være denne vej jeg skal gå, tror jeg. . .
Jeg skal bruge en haglbøsse på flugtbanen, men som også kan anvendes til jagten. Prismæssigt har de ligget på ml. 5000-15000,- for en over/under, side by side er noget billigere brugt, der er dog to aftrækkere - hvordan er dette?
Han havde en udmærket haglbøsse til omkring de 2000 (kan ikke lige komme i tanke om navnet på den, men han sagde det var ok kvalitet). jeg vil købe hos en forhandler, så jeg er sikker på at jeg ikke står med en løbssprængning, løs bolt etc., men er det fuldstændig dumt at nøjes med at give 2000 for en side by side - altså er det noget juks at skyde med?
Til skydetræningen har vi kun skudt med over/under, så den eneste erfaring jeg har med side by side er fra min tid i Australien for en del år siden.
Våbenskabet er ved at være på plads, tror jeg går efter en med plads til 5, selvfølgelig godkendt 
Synes dog godt nok at alle de ekstra ting løber op, så er der lige en ny jakke med goretex - lækker, lækker, men dyr og et par matchende bukser ligeledes i goretex etc.
Jeg har googlet på nettet i håbet om at finde nogle gode tilbud - kan I komme med fif til hvor jeg kan finde det henne, det løber jo lynhurtigt op i 20.000 til startpenge - dem kunne jeg nu også godt bruge til lidt hesteting 
Er der noget på Roskilde Dyrskue som med fordel kan købes eller er det bedre at vente til August hvor hurbertushuset har tilbud - som Julle skriver?
Julie