Sagen er den, at jeg har fået direkte odre på at melde mig ind i et træningscenter, så jeg kan komme til at træne noget styrke for primært ryg, baller, ben og knæ - selvfølgelig nok også mave i den forbindelse.
Grunden til dette er, at jeg har døjet med mit knæ i over et år - som vi så har konstateret er udelukkende baseret på et/flere hypermobile led i min ryg.
Derudover så er jeg også delvist hypermobil i mit knæ samt flere andre steder. Noget, der er meget nyt for mig, men samtidig noget jeg selv har haft mistanke om længe.
Jeg har fået at vide, at pilates og motionsformer der minder herom, er det bedste for mig for at træne styrke.
Naturligvis er jeg straks meldt på fyssens pilates hold.
Jeg vil få hjælp og vejledning af min fysioterapeut til øvelser, hold med mere, der er relevant for mig, da hun ikke mener en almindelig træningsvejleder i et fitnesscenter vil vide nok om lige præcis min case til at sige, at det er sådan, det skal være.
Men jeg kan så se at både FitnessWorld og Fitness DK har et udbud af pilates, yoga med mere, der vil være meget relevant for mig at træne.
Spørgsmålet er så, hvad forskellen er på de to centre udover prisen?
Jeg ønsker et center, hvor der er et stort udbud af holdtræning, da jeg ingen erfaring har med styrketræning og derfor i starten primært vil komme til at basere min træning på hold og hjælp fra instruktør, så jeg har et udgangspunkt for min videre træning, når jeg skal til at træne mere selv.
Men samtidig skal der være et stort udbud af pilates, yoga og træning i den gruppe, da det er der mit behov i starten vil være. Jeg må nok godt deltage på spinning, men step og hold med spring, vrid og lignende er bandlyst, da mit højre knæ INGEN muskulatur har at all - og selvom der ingen skader i det, så kan det lynhurtigt opstå, da det er meget ustabilt.
Planen er at jeg udover at lave fitness, skal ride 3 - 4 gange om ugen, gå ture - senere løbe og cykle til/fra skole + til/fra dirverse andre ting.
Altså er mit ambitionsniveau forholdsvis højt på sigt, da jeg før alle de her problemer ikke ligefrem sparede på træninge. Dette fordi jeg faktisk godt kan lide at dyrke så meget motion - og forskelligt.