Hej 
Jeg har netop fået en Horze-jakke i julegave til ridebrug. Jeg plejer at bruge str. 38-40, og denne er i str. 40 og passer mig godt. Jeg har også et par ridejeans i str. 40 fra Horze, de kunne dog nok godt have været i str. 38, da de er ret elastiske, men jeg tænkte, at da de mest er til brug i den kolde tid, skulle jeg kunne have et par strømpebukser under. Men altså, jeg synes deres størrelser passer fint med de størrelser jeg plejer at bruge.
Jeg har ingen erfaring med deres netbutik, men deres almindelige butik i Asnæs er meget god. Dog havde de udsolgt i en del af de ting jeg havde set på nettet, og de kører heller ikke med samme udsalgspriser som netbutikken.
Så kort sagt: Jeg har gode erfaringer med Horze og deres produkter.
Lene