Hej!
Normalt vil jeg ikke tilråde nogen at flytte til Vilhelmsborg, men for dit vedkommende lyder det faktisk som den bedste løsning. Her er der 3 dygtige beriderelever - to piger og en fyr. Alle tre dygtige ryttere, som kan hjælpe dig med din 3-års. Opgaver som disse får de tit, så de ved hvad de laver.
Der er fuldpas - der bliver muget ud en gang i ugen i halmboksene, og hver dag i spåneboksene. Spåneboksene er selvfølgelig dyrere end halm-boksene.
Der bliver fodret fire gange om dagen, morgen, middag, aften og "nat", og der bliver fodret med hel havre, müsli fra Tjørnehøj Mølle samt et produkt der hedder Horsmix også fra TM.
Der er folde, samt mulighed for at få lukket hesten ind og ud. Foldene er dog ikke noget at råbe hurra for.
Der er både direkte busforbindelse og togforbindelse fra Århus C.
Jeg ville aldrig selv have min hest stående der igen, pga foldene. Men det ER svært at finde et sted nær Århus, hvor alle dine krav kan blive stillet.
Håber du kan bruge det til noget, ellers er du velkommen til at skrive...