Jeg sagde også farvel til min elskede Basse-hest for nyligt, d. 15/09/08.
Jeg havde overvejet slagtning, dyrepark, dyrlæge med/yden boltpistol, grave et stort hul..
Til sidst kom jeg frem til dyrlæge, sprøjte, og DAKA, da hesten ikke brød sig om at blive læsset (Dyrepark/Slagteri), og jeg tvivlede på om jeg havde den indre styrke til boltpistol/slagtning og afblødning. Men da jeg købte hende (ren medlidenhed) havde jeg lovet hende at hun aldrig aldrig skulle andre steder hen mere og at jeg ville være der for hende altid. Så det var meget følelsesmæssigt. Jeg fik en dyrlæge ud k. 8 en meget smuk morgen, trak hende ind i et hul i et levende hegn, og der lå hun indtil Daka hentede hende dagen efter.
Dyr ved DAKA bliver brugt til brændsel i varmeanlæg. Ikke til sæbe, hundemad eller hvad man nu ellers tror. Det havde jeg det også godt med, for da hun var væk slukkedes lyset i øjnene og det der lå tilbage var kun en tom skal af biologiske materialer som snart ville gå "Al støvets vej".
For min Grand Old Lady var det den mest værdige og barmhjertige måde at gå på, med sit menneskes stemme i øret, gulerødder i mulen, sol, sin bedste veninde kun et vrinsk væk. Bagefter var det jo kun kroppen. Det skal så siges at efter at have sagt farvel og nusset længe vendte jeg mig om og så hende ikke mere selvom hun lå der et døgn til, og jeg var derude senere endnu, pakkede mine ting, og red den anden hest hen til en anden stald. Det der lå der var bare kød, min hest galopperede i mit hjerte.
/Lene