I 1986 var jeg med i et trafik uheld, som forsædes passager. Den måde vi blev ramt på, bevirkede at jeg fik nogle kraftige ryk i nakken, skulder, og den venstre arm, på sådan en måde at der efterfølgende ingen kræfter var i den v. arm, samt nakken var låst og øm. - Men på det tidspunkt var man ikke så opmærksom på piskesmæld, eller den slags skader generelt.
Denne skade, samt andre skavanker pga diverse uheld, gik jeg med i rigtig mange år, hvor daværende egen ældre læge nogle gange havde afvist henvendelser, som værende en "pyller", - hvilket jeg normalt ikke har haft ry for at være, og at der blev gentagende gange sagt på at jeg bare skulle tage mig sammen, og bruge min arm på normalvis hvilket ikke lod sig gøre, pga de store smerter der var forbundet med dette. Jeg kunne ikke længere holde ting i hånden, uden at jeg pludselig tabte ting, og nogle af fingrene havde mistet deres følesans, og de kunne ikke strækkes helt ud, som de øvrige fingre, - men "sov" gerne, især efter en arbejdsdag.
Uheldet i 1986, påvirkede i høj grad mit liv på flere måder, bla min ridning, mit arbejdsliv, og ikke mindst mit privatliv generelt. og dette tog desværre til i en negativ retning op gemmen årerne.
På trods af flere årige kiropraktorbehandlinger, hvor der senere blev påpeget piskesmældslæsioner, formåede man ikke at kurere, men kun at stabilisere uden fremgang/bedring.
Dette har også været kendetegnende for de øvrige behandlingsformer jeg har prøvet igennem tiderne.
Dermed ikke sagt at disse besøg har været negative oplevelser, for de har hver især gjort det muligt for mig at udholde mine daglige smerter, men har ikke givet bedring, eller opretning af de følge skavanker der ofte sker i forbindelse med en nakkeskade, - for mit vedkommen var jeg blevet slået skæv igennem hele ryggen, pga slaget i skulderen, så der var igennem årerne udviklet væsenligt flere muskler på den ene side, i forhold til den anden.
Omkring år 2000 ca. . kunne jeg ikke mere, hvorefter min daværende læge,(ikke den samme som i 1986), sendte mig til diverse undersøgelser ved private nerologer m.fl. pga mistanke om piskesmæld, hvilket blev bekræftet. Hvorefter det offentlige blev inddraget pga mit problem med at opretholde kontakt til arbejdsmarkedet på alm. ansættelses vikår.
Alt dette bevirker at jeg i dag er fleks jobgodkendt, og har arbejdet som dette i 3 år, med et ugentlig timetal på ca 18 timer, pga en handicap procent på ca 68. Men forsat med store, trættene smerter som en del af min daglig dag, - lige indtil for et år siden, hvor jeg atter kom galt afsted, på sådan en måde at min nakke blev rykket ud af kurs, og jeg kunne intet.
En kiropraktor blev prøvet, og det var bestemt ikke godt, for vedkommen fik låst min nakke totalt, med en voldsom hovedpine til følge m.m. - og her kommer Per ind i billedet. 
Jeg var meget skeptisk ved første besøg, bla da jeg har prøvet flere behandlingsmetoder igennem tiderne, og her føltes det ikke at der skete noget, med de minimale, blide berøringer der blev udført, samt de forskellige øvelser der blev instrueret som hjemmearbejde. Men allerede på vejen hjem, kunne jeg mærke at hovedpinen lettede.
Andet besøg, dagen efter, kunne mit hoved atter drejes, så jeg kunne se ud på mine skuldre til begge sider.
Tredje besøg, par dage efter det første, skete der virkelig noget, der ændrede min opfattelse af denne form for behandling, for da vi forlod klinikken, kunne jeg dreje mit hoved og se over den højre skulder, hvilket er naturligt for mange, men det havde jeg ikke kunnet siden uheldet i 1986.
Ved dette besøg skete der også noget med min skadede skulder, idet Per berørte den let, træk lidt i min arm, og det sagde "knæk-smæld"! - så var den på plads!!! prøv at forestille hvilke fornemmelse det pludselig er at kunne bevæge sin skulder uden modstand efter alle de år, - det er fantatisk.
Samtidig fik jeg nogle øvelser til at genoprette ryg musklerne, så de gerne skulle blive mere ens inden for den nærmeste periode, og det har allerede hjulpet, - prøv at tænke på alle de ryttere der sidder skævt på deres heste, hvilket jeg har gjort i rigtig mange år, pga mine skader, og så lidt der skal til for at rette det, - er utroligt.
For mig har Per været en "rednings-mand". Dermed ikke sagt at jeg bliver rask, for det gør jeg desværre ikke, men jeg har fået min livskvalitet forbedret væsenligt, og brugen af smertestillende midler er mindsket, og i lange perioder har jeg haft behov for at sove mindre end de normale 12-14 timer. Nu er jeg nede på 10 timer i døgnet.
Jeg ved fra Per, at mine reflekser aldrig bliver 100% i orden, og det frarådes derfor ikke at springe mere, for min reaktionsevne er for dårlig. Hvilket som nævnt, tidligere bevirket at når jeg har haft noget i min v.hånd, kunne hånden pludselig slippe indholdet, uden at jeg ønskede det, hvilket har kostet en del i porcelæn. Men med denne behandlingsform er mine reflekser blevet styrket, og porcelænet er ind takt. 
Det var en længere omgang, men ønsker du andre oplysninger, skal jeg gerne forsøge at give dem.
Men vedr. Per, så er det næsten bedst at se hans hjemmeside, og læse folks oplevelser med denne behandlings form. Hermed ikke sagt at dette er unikt for alle, men det har det været for mig.
mvh
LGI
