Hej Nikita,
En godbidsbold er en rigtig dårlig måde at aktivere sin hest på. Det er ikke ret lang tid siden, at man kunnne læse i et af ridemagasinerne (Magasinet Hest, Ridehesten eller var det mon Equipage?) at ny forskning havde vist, at heste bliver meget stressede, når der ikke længere kommer godbider ud af legetøjet. Det stresser dem meget mere, end ikke at have legetøj overhovedet. Den stress øger risikoen for stereotyp adfærd og mavesår.
Det er nok bedre at hænge en helt almindelig bold op, eller noget andet de kan lege med, men som ikke indeholder godbider.
Når hesten skal stå meget inde, er der ikke noget, der slår fri adgang til stråfoder. Hestene bruger op til 19 timer i det fri på at lede efter føde og det må du evt. prøve at efterligne ved at give rigeligt stråfoder til dagen på boks.