De holder kursus i Sønderskov (SRÅ) ved Aabenraa, her i Juli, det ligger jo nok lidt for langt væk men alligevel.
Man starter om onsdagen, om morgenen bliver man set an, trænerne snakker lidt med en om hvad hesten/rytter har prøvet (dem de ikke kender) der bliver sprunget et enkelt eller 2 spring for lige at se det hele an. Derefter bliver man delt ind på hold med folk der ligger på ca. samme niveau som en selv. Dvs. hverken hest eller rytter behøver at have prøvet noget som helst før. Senere på dagen bliver der så i disse hold sprunget forskellige forhindringstyper i en sværhedsgrad som passer til gruppen.
Torsdag: om morgenen gennemgår man en bane, og der bliver forklaret lidt om hvordan man springer en hel bane og hvordan det er opbygget osv. senere på dagen gennemrider man så denne bane 2 gange.
Fredag: Man rider lidt dressur om morgenen og kan "prøvegennemride" programmet med bedømmelse ved en dommer. senere på dagen bliver banerne til stævnet dagen efter gjort klar.
Lørdag: stævne med klasser i en let sværhedsgrad.
prisen for alt dette er: 1000 kr (mener jeg det er) inkl. opstaldning til hestene under kursus/stævne, og startgebyr til stævne.
Det er meget lærerigt for både hest og rytter, og man kan virkelig lære noget hvis man tager tingene til sig.