Min store DV på 1.67 har samme mål som din...og han vejer liiige et par kg for meget, (måler normalt 197 cm)....såeh...jeg tror godtnok din hyps skal en smule på skrump.

Med gjordmål mener du vel hele vejen rundt om din hest´s "torso" ikke.... ...for taler vi sadelgjordmål, sååeeeh er det ligefrem kritisk, vil jeg sige.... ...men har lige kigget på dine billeder af den...og dér ser den nu fin ud...og ser ikke det mindste overvægtig ud....så kan du have målt den forkert

Du kan købe et vægtmålebånd i de fleste rideudstyrsbutikker til meget billige penge.

Jeg har en kraftig vallak på samme højde og hans ideelle gjordmål er omkring 170 cm. I sommer var han helt oppe på 187 og da var han virkelig for rund.

Målet er taget lige bag manke og albuer. Og det er uden træning, da han ikke har været i ridning.

:Pia

min fjordhest har altid været godt i stand og jeg skulle have den største gjord de havde i hooks!! den er 205cm men den er også lidt stor..men alligevel..men PAS nu PÅ med FORÅRSGRÆSSET...

Og der skal man altså kunne mærke ribbenene med et ganske let tryk - og for lette og ædle racer må man såmænd også nemt kunne mærke de sidste 1-2 ribben uden at man gør andet end at stryge hesten henover siden.

Men som med så meget andet, så er der virkelig mange holdninger til hvor tyk/tynd en hest bør/må/skal være.
Generelt er det dog sådan i Danmark, at de fleste ønsker deres heste skal være lidt runde i det - små overvægtig efter min mening.

Prøv feks. at se disse tre billeder af min hest.

Nr 1


Nr 2


Nr 3


På billede nr 1 er der mange som siger, at der ser han dejlig ud.
Men iflg. min dyrlæge vejede han på daværende tidspunkt 125 kg for meget Kunne knap klare at blive skridtet på, pga. sin store overvægt, som belastede han ben og hjerte meget.

På billede nr 2 var der så mange der sagde, at der var han ALT for tynd.
Reelt set er han til den slanke side, og må ikke tabe sig mere. Men grunden til at de fleste ser ham som meget tynd, er fordi han mangler muskler.

På billede nr. 3 er han faktisk lige så tynd, som på billede nr. 2. Men på daværende tidspunkt har han sat muskler - og det gør at han ikke ser så mager ud.

Jeg forholder mig dagligt til, hvordan han ser ud huldmæssigt.
Har han fri fra arbejde en dag, sættes han ned i foder den dag.
Arbejder han ekstra hårdt en dag, ja så sættes han op.
Går vi ind i en periode med hård frost, får han et tykkere dækken på, samt sættes op i foder, da han har svært ved at holde huld når han fryser.

Personligt kan du nok høre, foretrækker jeg en slank hest, som er oplagt til at lave noget.
Og går man som hest rundt med en masse overflødige kilo's - ja så har man ikke lyst til at lave noget. Og så kan man som rytter heller ikke forlange, at den skal lave meget andet end skridt, hvis den er så overvægtig at den belaster sine ben og sit hjerte ved en hver anstrengelse.


MVH Charlotte

Der er mange holdninger til huld ja...og der er også stor forskel på at bedømme en hest i træning og en hest der bare går "og hygger sig", ved så ikke hvad din hest laver, Niemann

Men som Charlotte siger, er ribbenene et godt fif at kigge efter...dog er der nogen forskel på racerne, kraftigere byggede heste, som f.eks. din Haflinger, Niemann, er mere "sat" i figuren, uanset om den er tyk eller tynd - så prøv også at måle med et vægtmålebånd, som tidligere skrevet.

(Charlotte : lidt ærgeligt dit foto nr. 3 ikke er i stilstand som foto nr. 1 og 2...du kender jo din hest og VED den har sat muskler, men jeg tror mange "kiggere" der beser billederne vil sige den ser ud til at have tabt sig mere end på foto nr. 2, SAMTIDIG med at den er blevet mere markeret....men du bruger den også til distance, ikke ?
En dressurhest ville jo have sat mere fyldig muskulatur bagtil og fortil...forstår du hvad jeg mener...det er slet ingen kritik - men det kommer bare lidt an på hvad man bruger/ikke bruger hesten til for at man kan sammenligne kropsstatur og udvikling )

Her er der en ca udregning af vægt.

vægt hos heste

Anita

som man lige har brug for, når man skal bruge dem. For ganske korrekt ville et still-foto være det bedste sammenligningsgrundlag mellem 1+2 og det 3 billed.

Du har så også ganske ret i, at doccedyret selvom han bliver redet i dressur, også bliver brugt til distance. Og der ønsker man jo i særdeleshed en slank hest med slanke muskler

Her havde min underviser en dag en sjov anskuelse, da hun så både hesten og jeg puste og stønne over en ½ times undervisning. mens vi 2 uger forinden lige havde "nuppet" en 50 km distance

Dressurridning svare til bodybuilding. (muskuløst, svulmende)
Distanceridning svare til maratonløb. (slankt og sejt)

Og det har hun såmænd nok ret i

Og så er det jo helt korrekt, at en fjordhest, haflinger, tinker e.l. jo ikke skal ligne en holstener, hanoveraner eller dv'er, som jo så igen ikke skal ligne de supertrimmede xx'ere og travheste.

Men det er et eller andet med, at man skal optræne sit øje til at se hesten. Så man kan se de små detailjer - foderstatus, humør, rengåenhed osv.
Og her er det jo kanon godt at have noget at læne sig op af - feks vægttabeller sammen med vægtmålebånd, men også at træne sit øje og sin hånd til at vurdere hestens foderstatus.

MVH charlotte

Netop
Mange RYTTERE afspejles også af deres disciplin rent fysisk jo...

Og du har så ret, Charlotte, der er virkelig SÅ stor forskel på de forskellige ride-discipliner ja...jeg har selv mærket det på egen krop, 12 års intens springning, stævner hver weekend etc.etc. nogle års hyggeridning, hvor al pust gik af ballonen - så på den igen med mere seriøs træning, denne gang med større heste, og mit hårde møde med dressuren for så at turde tage kampen op med en decideret rideuddannelse....for 2 år siden købte vi egen gård ved en kæmpe skov med 30 km ridestier i vildt alsidigt terræn, med meget kuperet terræn og lange flade træk....red næsten kun i terrænet/skoven det første år...hvor sjovt nok megen kondi faktisk røg fløjten, (ikke på hesten, men på mig)....lyder måske mystisk, men det giver ikke lige så meget kondi og styrke at stå i let sæde det meste af tiden...så da min pruh blev ret stiv af al denne terrænridning gik jeg i krig med dressuren paralelt igen...og BANG hvor jeg mødte konditionen igen....hurra ....DET var virkelig den bedste kombination...både for hesten og mig. Ensidighed er ofte noget skidt
Man lærer nyt hver dag... ...og gud ske lov for det.