Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hvor mange timer går din hest på fold?
Forfatter: 
Dato:  16-11-2019 13:11

Hej,

Vi er nogle stykker der kom til at snakke om foldtid. Det er lidt lettere med lang foldtid om sommeren når det er lyst, men hvad gør I, nu hvor det bliver tidligt mørkt og hvorfor?

Nogle gange er det jo også afhængigt af, hvad der er muligt, der hvor man er opstaldet...

Kh Trine

0
0
Svar på denne tråd
 
 fold...
Forfatter: 
Dato:  16-11-2019 19:26

I min drømmeverden gik alle mine heste ude dagen lang. Desværre er det ikke altid en mulighed når ikke man kan have dem stående hjemme og samtidig ønsker gode ridefaciliteter.

 

Min ridehest, opstaldet på rideskolen. I sommeren ude fra ca 8 til et sted mellem 16 og 20 alt efter vind, vejr og årstid.. I vinteren ca 4 timer dagligt (regel på stedet så alle kan komme ud og vi samtidig passer på sommerfoldene)

 

Min hoppe og min plag. Opstaldet på privat gård.

Sommer døgnfold, vinter ude ca 8-16 (kommer ind når det bliver mørkt)


Mvh Stinne c",)

 

Dressage is dancing with my best friend...

1
0
Svar på denne tråd
 
 Masser af foldtid
Forfatter: 
Dato:  16-11-2019 21:49
Mine står i løsdrift så de kan gå ud og ind som det passer dem?

Nisha og Strejfer

TREC-rytter og pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid parryk

Himmelhesten Sorteper

1
1
Svar på denne tråd
 
 Lyse timer
Forfatter: 
Dato:  17-11-2019 14:14

Vores kommer ud når de har spist deres morgenmad, dvs 8-8.30 og så er de inde inden det bliver mørkt, pt vil det sige allersenest 16.30.

 

Lige i dag er de først kommet ud kl 13.30, da vi har en aftale med ham der har jagten på nabomarken, at han siger til når der er jagt og så bliver de inde indtil det er overstået.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

2
1
Svar på denne tråd
 
 Foldtid
Forfatter: 
Dato:  17-11-2019 19:40
Der, hvor han står nu, er der døgnfold fra maj til start oktober.
Om vinteren bliver hestene lukket ud ca kl 8 af staldejer efter han har morgenfodret.
Der er hø/wrap på foldene, når der ikke er mere græs.
Opstalderne skiftedes til at lukke ind. Det er et sted efter kl 16.

Vi flytter til februar.
Jeg forventer at han skal være opstaldet mindst et halvt år.
Afgørende detalje er, at det er et western sted og gode faciliteter både hest og rytter.
Døgnfold sommer.
Løsdrift og dybstrøelse inde. Hestene går i grupper på ca 5 heste.

Når foldene er klar, kommer han hjem.
Der skal laves løsdrift skure på marken.
Løsdrift året rundt.
Og så må jeg finde nogle opstaldere og /eller et par billige heste til selvskab.
1
1
Svar på denne tråd
 
 udetid
Forfatter: 
Dato:  18-11-2019 11:46

Mine kommer ud et sted mellem 7 og 7.30 - og så kommer de ind sidst på dagen, tidspunkt varierer meget.

 

Hvis en hest skal bruges, så tages den måske ind ved 14-tiden, og hvis den så bliver meget varm/svedt, så kommer den ikke ud bagefter, men bliver inde til næste dags morgen.

Hvis der ikke lige står træning på menuen, så kommer de ind ved tusmørketid, og det varierer jo hen over året.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
1
Svar på denne tråd
 
 15-16 timer..
Forfatter: 
Dato:  18-11-2019 15:39

i døgnet, fra natfodring (normalt ved 22-23 tiden) til efter morgenfording. De har løsdrift, men er altid kommet på boks om natten i de kolde - og ikke mindst våde - perioder, så de når at tørre helt op en gang i døgnet...

 

Nu har jeg så fået heste med "specialbehov", der bla. kræver individuel tildeling af stråfoder, men har ikke besluttet om vi fortsætter med den model til foråret, eller finder en anden måde at opdele dem på til den tid.

 

/Dorte

1
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  20-11-2019 02:03


Min følger lyset når det kommer til foldtid. Dvs. om sommeren kan foldtiden være lang - fx indtil kl. 22 når det er lyst så længe, eller døgnfold.

Og derfor kortes foldtiden også om vinteren, hvor det er tidligere mørkt - så der lukkes hun typisk ind kl. 14-15. Tidligere kan ske, når jeg skal nå og ride, inden jeg skal møde kl. 16, men så står hun først i boksen kl. 14-15.

Ind imellem om vinteren kan hun også dage hun ikke kommer ud - hvilket er helt ok med mig. Det er fx dage hvor det står ned i lår tykke stråler hele dagen med masser af vind eller hvis vi skulle være så "heldige" at få en gedin omgang snevejr med blæst og høj chillfaktor inden i ( sådan en dag hvor du kun når uden for døren og ikke kan se særligt langt frem fordi det fyger a h til ).
Men så er jeg så heldig at stå et sted hvor de kan lukkes i en ridehal noget tid, så de så kan bevæge sig der.
Sidste vinter var der vidst kun 3 dage alla det - det er ret forskelligt.

Jeg kan sagtens forstå det med og lukke ind før det bliver mørkt. Ind imellem hjælper jeg til med at ordne stald - dvs. også lukke ind og ud. Og det er ikke alle heste der går særligt pænt, hverken ind eller ud, eller venter på at man lige får åbnet leddet osv.
Såååå jeg skulle nødigt have fornøjelsen af og trække to hidsige og truttende kræ ind, hvor hverken de eller jeg kan se noget. Eller blive væltet omkuld i mudder med heste der løber løbsk fordi de ikke kan stå stille når led skal åbnes.

Har man hestene hjemme og kender sine heste - så kunne jeg fint forenes med det, men opstaldede heste no thanks.


Nu med eget ponydyr

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Foldtid
Forfatter: 
Dato:  20-11-2019 20:28

 

Jeg har mine ponyer hjemme, så det er jo noget nemmere at give dem lang foldtid. Her kommer de ud et sted mellem kl 7-9 og så går de ude til ca kl 23.

Hvis vejret er ekstremt dårligt, kan jeg godt finde på at lukke dem ind tidligere, men det sker sjældent.

 

Vi bor inde i en lille landsby og min fold ligger på den anden side af vejen. Da vi flyttede herud, var der ingen gadelys og så snart det blev mørkt om vinteren, begyndte min den gamle at vandre frem og tilbage ved leddet. Så dengang kom de ind, når det blev mørkt.

For 2 år siden kom EnergiMidt og gravede vores el-ledninger ned, lagde fibernet ind og satte LED lygtepæle op, så jeg nu har en lygtepæl lige ud for hvor ponyerne får deres hø og har deres vandkop. Efter der er kommet lys op der, er den gamle fuldstændig ligeglad med at gå ude selvom det er mørkt. Så jeg blev enig med mig selv om, at så kunne de ligeså blive ude til jeg lufter hundene for natten kl 23. Så er der også mindre at muge ud fra boksene


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Foldtid vinter vs. sommer
Forfatter: 
Dato:  12-12-2019 13:22

Jeg er så heldig, at have hesten hesten hjemme ved mine forældre - så i sammenråd med min søster bestemmer vi selv foldtiden. Min mor lukker ud om morgen i hverdagene ml. kl. 6:30 og 7, hvis vejret er retfærdigt kommer de ind ved 16-17 tiden. Hvis vejret er træls, kommer de ind før - er det godt kommer de ind senere. De har læ og wrap ad litium på folden, desuden er folden 2 ha - derfor uden mudder(endnu) ;)

Om sommeren er de oftest på døgnfold, ellers er de inde et par timer midt på dagen - for insekter.

1
0
Svar på denne tråd
 
 tra la la
Forfatter: 
Dato:  27-12-2019 19:53

24/7, men han er også føl og går i føl børnehave/løsdrift. :-)


** R.I.P Scarlett og velkommen Pinot Noir**

0
1
Svar på denne tråd
 
 foldtid
Forfatter: 
Dato:  02-01-2020 12:17

Jeg har hestene hjemme. En lille stabil flok på 3 stk.

 

Førhen kom de ud ved 6-7-tiden om morgenen og ind når det blev mørkt, dog tidligst ved 17-tiden om vinteren.

Døgnfold i en måneds tid, så det passede med at få vasket stalden ned og med lettere mulighed for feriepasning.

 

Så blev jeg mor, og sidste år gik døgnfoldsperioden hos os fra start april til slut oktober. Sjovt som ens prioriteter og holdninger kan ændre sig

Nu kommer de ud mellem 5-6 om morgenen, for der sover baby, og så kommer de ind om aftenen, efter kl 20, for der sover baby. Så de er også gået fra 3 til 2 fodringer.

Og de overlever faktisk . Tror endda de trives med det, men de vil meget gerne ind, når det er, selvom der både er græs og grovfoder på folden.

 

Og ind-tid er de helt klar over hvornår er, selvom tidspunktet er variabelt, for jeg har fået sat arbejdslys op på gavlen, der kan lyse området omkring ledet op, så når jeg tænder det, kan man høre dem komme galloperende op til ledet ude fra mørket.

Super fed lyd btw, når man kan høre dem starte op nede fra bunden af folden, og så bare høre hvordan de accelererer, inden man kan skimte dem.

De kender ind-rutinerne, rækkefølgen osv. så der er ikke noget bøvl og masen.

 

De har et skur de kan gå ind i, hvilket også er med til at jeg ikke har superdårlig samvittighed, men der står de faktisk kun i dagstimerne. Om aftenen græsser de altid nede i bunden af folden.


Hilsen Nana

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  12-01-2020 21:14

Præcis lige så meget som de vil (løsdrift), hvilket lader til at være langt størstedelen af tiden. Jeg tror ikke engang, de sover indenfor, hvilket de ellers gjorde rigtig meget sidste år, da det var noget koldere.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider