Når man står med en modstræbende hest, der bare skal have den medicin, så tror jeg, at det skal bare overståes hurtigt og effektivt. Dvs de pædagogiske metoder må lægges væk. Hvis først det bliver en kampplads i boksen, så bliver det bare værre og værre. Og det gavner ikke nogen eller noget. Og der er jo ikke lige tid til at bruge 14 dage på træning af det. Noget du så kan træne videre på, så det ikke bliver helt så svært til en anden gang.

De gange jeg har stået med en hest, som jeg ikke selv kunne give medicin, så må man få en hjælper med.

-på med en god grime og tov

-læg en bremse på hesten og afvent at den virker. Det skal foregå stille og roligt, men igen det skal ikke trækkes i langdrag at få den på. På med den og ro på igen. (Jeg tager løkken rundt om håndleddet og en guf i hånden. Når hesten tager guf, så tager jeg et fast greb om overlæben og op med løkken og drej. Hesten rejser selvfølgelig hovedet lidt, men ellers er det helt udramatisk)

-Når den virker og hesten er blevet lidt hængemulet, så bak den op med rumpen i et bokshjørne.

-hjælper holder bremse og tov og grime. Og der skal altså kunne holdes fast, så hesten ikke får lov at løbe rundt. Lykkes det hesten at smutte fra én, så har den allerede fået startet flugtmekanismen i hovedet og så bliver det kun sværere næste gang.

- jeg tager tungen med venstre hånd og trækker den ud

- medicinen lægges så langt ind i mundenhulen som muligt

-slip tungen og ved at den først er trukket ud, så vil medicinen automatisk komme så langt ind, at det sluges.

-når der er ro på igen tages bremse af og der snakkes og roses undervejs.

-Efter nogle gange, hvor hesten oplever at det ikke trækkes ud og bliver voldsomt dramatisk, så har jeg selv kunne holde både grime og bremse og give medicin.

Denne metode er ikke den fortrukne vej, men det virker og er hurtigt overstået. Og det allervigtigste er, at hesten har fået sin medicin.

Og jeg har ikke oplevet, at det ikke er lykkedes. Selv min meget sensitive hingsteplag, som skulle have penicillin to gange dagligt, kunne vi selv stikke med denne metode. Jeg måtte gøre næsten alt ved ham, men han var meget mistroisk overfor fremmede (smed og dyrlæge). Til sidst var bremsen ikke engang nødvendigt. Han vidste hvad der skulle ske, og at han ikke kunne slippe for det. Og så kunne det lade sig gøre uden fare for liv og lemmer.

God bedring med hyppen

Venlig hilsen

Mia F.

Jeg må indrømme at jeg foretrækker at give antibiotika intramuskulært, så er jeg sikker på at de har fået det. Det er yderst sjældent at det har givet problemer, og jeg har aldrig oplevet "nåleangst" hos en hest, jeg har oplevet angst for sprøjter og så er det fuldstændigt ligemeget om det skal gives i munden eller intramuskulært, begge dele kommer i en sprøjte!

Jeg har lige behandlet en 2-års, den var fuldstændig kold over for at blive stukket. Derimod var hendes mor bøvlet, især efter hun for en del år siden havde lymfangitis, der blev hun ondskabsfuld til sidst når hun skulle stikkes. Så da hun fik yverbetændelse valgte jeg pasta, det var så første og sidste gang, for det var absolut ikke nemmere eller mere populært!

Som Mia skriver så er det på med bremsen, hvis de er bøvlede og så få det overstået.

jeg har rigtig dårlige erfaringer med at penicilin i tuber, slet ikke virker "godt nok".. og når man så stopper bryder betændelsen op igen..

så jeg vil så vidt muligt give det med en nål og derved sikre hesten får det den skal have og hvor det virker bedst..

min vallak blev som føl stukket to gange dagligt i 14 dage, han synes da ikke det var sjovt.. men accepterede det..

Begge mine har haft nogle rigtig dårlige oplevelser med at blive stukket, så de nu er paniske for at blive stukket i en grad så dyrlægen kun vælger det som absolut sidste løsning. Og flere har måttet opgive. Så sådanne heste findes i aller højeste grad.

Den ene er ret nem at give pasta eller pulver i maden, så det giver normalt ikke problemer.

Den sidste HADEDE pasta, men da hun var nærmest livsfarlig at stikke var hun nødt til at lære det. Jeg har brugt en tom pastasprøjte og så har hun fået æblemos i lange baner. Nu kan jeg give hende uden problemer men giver stadig mos en gang i mellem, så det holdes ved lige.

Tak for jeres svar.

Gode og brugbare.