Hej Merete,
Min anbefaling vil være:
1) Masser af godt grovfoder - hø eller wrap i god kvalitet og i de mængder hesten kan æde (medmindre den tager for meget på - så kan man rationere det eller give det i småtmaskede hønet, så det tager længere tid at æde, og evt. supplere med god vårbyghalm)
2) Et godt vitamin-/mineralprodukt, der dækker hesten ind. Der findes mange fabrikater, hvor det er rent eller næsten rent tilskud. De fleste produkter kan hestene nogenlunde godt lide efter min erfaring, og ellers blander man det op med en lille smule af noget, som hesten elsker. Jeg selv blander tilskuddet op med opblødte grønpiller. Det er det eneste fodermiddel, som min hest bliver ved med at kunne lide. Alt andet bliver den træt af efter nogle måneder. Find et GODT produkt - her må du ud at lede og kigge i indholdsfortegnelser og sammenligne med anbefalingerne i f.eks. Den Store Foderbog. En af mine veninder er godt inde i sagerne og anbefaler f.eks. Grøn Salvimin, mens jeg selv bruger ViVet. Det er også et spørgsmål om pengepung...
3) Supplere med energi, hvis hesten mangler krudt. Det kan være risklid, havre (hvis hesten tåler det) eller andre produkter. Hvis hesten taber sig, kan du supplere med olie. Ikke alle heste bryder sig om lucerne - min egen kan ikke fordrage det - og så må man finde på noget andet.
Og husk, at det tager lang tid, før du ser det endelige resultat af en foderændring. Nogle ting hos hesten kan ændre sig hurtigt, men det totale billede ser du først efter adskillige måneder. Især, hvis der skal rettes op på en mangel.
MVH
Jette