Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Manglende respekt for andres
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 10:12

Jeg står et selvpasser sted hvor der pt. er 5 heste fordelt på 2 ejere.

Min hest har bøvl med sine luftveje om vinteren. Han får hoste og meget slim i halsen. Hvert år forsøger jeg at afhjælpe ham med diverse medicin hertil. Det er især fugt i vejret og stalden som gør det slemt for ham.
Den anden ejer hænger sine hestes drivvåde dækkener op i stalden, når de kommer ind fra fold. Det drypper fra dem, så der er vådt på staldgulvet og på boksvæggene, hvor de hænger. Det drejer sig om 3 vinterdækkener. Det hjælper jo på ingen måde på fugten i stalden, når der hænges sådan noget op. Jeg forsøgte at tage en snak med hende om; hun vil ikke hænge dem i laden for så tørre de ikke. Hun vil ikke lade dem ligge på hestene fordi det er ulækkert. Modvilligt er hun så gået med til at hænge dem i sadel kammeret, hvor vi har varme på. Nu har jeg så erfaret at hun kun hænger dem derind, hvis jeg er i stalden når hun tager sine heste ind. Kan hun se at jeg har været der, så hænger hun dem i stalden.

Og det er jo ikke fordi hun ikke kan høre at min hest står og hoster og raller i halsen.

Til info så er han blevet kigget i halsen, alle vinduer og døre i stalden er åbne så der kommer luft ind.

 

Hvad gør man lige ved sådan en egoistisk person?

1
2
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 10:37

Tal med staldejer eller flyt hesten

 

Det er ihvertfald ikke gode forhold for hesten som det er nu, noget må du gøre for din hests skyld


3
0
Svar på denne tråd
 
 Det har ingen betydning...
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 13:40

...på staldklima om der hænges dækkener til tørre i stalden eller de samme dækkener tørrer på hestene, ikke det mindste. Fordampningen er jo helt den samme.

 

I en stald er luftfugtigheden næsten altid meget høj om vinteren, både med og uden våde dækkener så hvis din hest har følsomme luftveje, bør den nok i løsdrift i stedet, så brug din energi på dette i stedet for på noget der ingen betydning har.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

10
2
Svar på denne tråd
 
 Tørre eller ikke tørre
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 13:44

Dækkener tørrer i løbet af en time, når de ligger på hestene. De tørrer derimod ikke, når de hænges op i stalden.

Så den påstand er jeg ikke enig i. Staldgulvet hvor de hænger er vådt i 2 dage efter og det samme er boksvæggene som de hænger henover.

3
3
Svar på denne tråd
 
 Fordampning..
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 17:34

...er lig med øget luftfugtighed, med mindre rumtemperaturen hæves. Hvis dækken på gulv er længere tid om at tørre bidrager det derfor mindre til luftfugtighed i stalden end det samme dækken der ligger på en hest og tørrer hurtigere (= fordamper vand og dermed øger luftfugtigheden). Når både dækken på gulvet og på hesten efter noget tid begge er tørre er resultatet dog helt det samme, dvs, at der er fordampet helt den samme mængde vand og luftfugtigheden er øget med helt den samme værdi, ihverfald i teorien. I praksis er fugtigheden næppe ændret overhovedet, da overskydende fugt i en stald ofte kondenserer på kolde flader, såsom vinduer og vægge.

 

Det er OK at være uenig og det var næppe det svar du gerne ville have og endnu mindre et svar du kan bruge i din krig mod den "egoistiske" person, men det er sandt og jeg ville stadig bruge min energi på at finde en mere optimal løsning for din hest.

 


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

11
0
Svar på denne tråd
 
 tjaa...........
Forfatter: 
Dato:  07-12-2015 19:12

Jeg kan godt forstå at du er bekymret, men prøv at vende det om. Vinduer og døre er åbne af hensyn til din hest. Hvad hvis de andre er iriteret over at der er så koldt i stalden og de gerne så at der blev lukket lidt af, grundet risiko for gennemtræk, når både døre og vinder er åbne hele tiden.

Måske syntes hun at du er egoistisk, når der hele tidne skal tages ekstra hensyn til din hest.

Hvis jeg lod alle vinduer og døre stå åbne i stalden, ville mine heste hurtigt begynde at hoste og ralle grundet gennemtræk.

 

Hvis din hest er så sart, burde du finde en anden opstaldning til den.


 


IMC nu med ny PROP.

 

 

 

Helt nye læder ridestøvler sælges.

www.heste-nettet.dk/marked/nedsat- helt-nye-derby-topper-laeder- ridestoevler/a/23987/

 

 

SORT HAVRE SÆLGES 4370 ST.MERLØSE

.

 

3
3
Svar på denne tråd
 
 affugter
Forfatter: 
Dato:  08-12-2015 00:52

Kunne det hjælpe at sætte en affugter i stalden? De fås ret billigt efterhånden.

 

Jeg har ikke nogen gode løsninger at foreslå; men jeg synes, uden at kende yderligere til sagen end ovenstående, at med 2 ejere burde man kunne finde et fornuftigt kompromis som tilgodeså alle need-behov såsom hestenes helbredskrav som værende vigtigere end div fikse ideer om hvad der kunne være nice og nemt. Måske er I bege parter bedst tjent med at se igen på hvad der gavner hele hesteflokken og om der var noget I hver især kunne gøre bedre eller anderledes; uden at tingene blev yderligere komplicerede eller tidskrævende.

Bortset fra det synes jeg, det er lidt trist, at nogle synes, at det er ok at skrive, at hvis hesten er så sart, så må man flytte den. Hvis det var så nemt så var hesten nok allerede flyttet?

I øvrigt kunne man forestille sig at en hurtigere tørring af dækkenerne godt nok føre til mere fugt, men fugten ville nok også hurtigere trækkes ud af stalden med udluftning og gennemtræk. Så derfor kunne man ligeså godt argumentere for at en hurtigere tørring ville give mindre fugt over tid...

 

Jeg røg vist lige over i et filosofisk hjørne inden sengetid.... Held og lykke med at finde en god løsning for jer alle,

-Nanna

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tror nu ikke....
Forfatter: 
Dato:  08-12-2015 09:11

Jeg tror nu ikke et par våde dækner fra eller til, gør så meget forskel på problemer med luftvejene, hvis ellers stalden var velventileret nok.

 

Hvis det er et gentagende problem om vinteren, så ville jeg få hesten undersøgt for hvad det er den reagerer for - wrap, hø, foder, støv ect.

Men da det jo selvfølgelig allerede er kronisk, så vil hesten formentlig reagerer på ganske små varianter i luften :-(

 

Havde jeg en kronisk syg hest med hoste og slim hver vinter, så ville jeg nu som de andre også foreslår, kigge mig om efter enten løsdrift eller en udendørsboks på træpiller, for at minimerer generne for hesten. Vande hø/give wrap. Ikke stå et sted hvor de lagre halm/hø på loftet over stalden. Ingen fejning af staldgang, strøning af hø/halm e.l. mens hesten er i nærheden ect. Jeg ville forsøge at minimerer enhver risiko for yderligere gener for hesten.

 

Er jeg meget glad for hvor jeg står nu, så ville jeg forhører om muligheden for at lave en udendørsboks eller løsdrift der.

 

mvh Charlotte

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider