Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Øv, når smeden ikke gør sit arbejde godt
Forfatter: 
Dato:  25-09-2015 23:17

Øv, når smeden ikke gør sit arbejde godt :(

 

Ja, en rigtig kedelig oplevelse!

Tirsdag i sidste uge havde min kære hest, Quark smed (nr. 1). Jeg har brugt den samme smed sin februar. Min hest har det ikke så godt med mænd, specielt ikke smede og dyrlæger. Men denne smed havde et godt tag på Quark og med lidt gulerødder og søde ord (til Quark ;) ), så var der intet problem.

 

Jeg har dog synes at skoene han fik på var lidt små (men hvad ved jeg, jeg er absolut ikke smed og stoler på at smeden ved hvad han laver).

 

I tirsdag nævnte jeg det med de små sko og smeden blev lidt pigesur kunne jeg mærke, han forklarede en masse og siger til sidst, at "så må du jo vælge hvilke sko han skal have på" og viser mig 2 størrelser. Øhhh, jeg har intet forstand på det og blev egentlig lidt paf.

 

Nå, Quark får beskåret hovene og forsko på. Da smeden er kørt står jeg og kigger på hestens fusser og jeg synes han står meget højt på forbenene - i forhold til hvad han plejer.

 

En anden pige i stalden har sin smed (nr. 2) på besøg og jeg spørger ham pænt om han bare lige vil kigge på min hestes hove, da jeg virkelig har en dårlig mavefornemmelse - det var han selvfølgelig ikke meget for, men han siger dog alligevel, at sådan ville han nok ikke have skoet min hest, hvis det var ham.

 

Bum bum, tænker jeg .. Dagen efter (onsdag i sidste uge) kommer endnu en smed (nr. 3) til stalden for at ordne nogle andre heste. Jeg spørger også ham om han lige vil kigge på hestens fusser og igen får jeg svaret, at sådan ville han ikke have skoet min hest.

 

Efter der er 2 smede der uafhængig af hinanden har sagt, at de ikke ville sko min hest, som han var blevet skoet køre tankerne rundt. Hvorfor? Hvor galt er det? Kan det udvikle sig til en skade? Osv.

 

Jeg beslutter derefter at jeg ikke vil ride ham før jeg har snakket med smed nr. 3 igen. Så fredag morgen ringer jeg til ham og spørger om han mener hesten kan rides eller hvad han ville anbefale. Han siger at jeg godt kan ride men ved det mindste modgang, så skulle jeg stoppe og specielt hvis han på venstre volte faldt ind i volten og gjorde modstand.

 

Tankerne køre hel vildt nu, for han falder ind i venstre volte og er svær at rette op (mon han har været skoet forkert "hele" tiden og det er med til, at jeg ikke kan rette ham ordentlig op?!). Jeg beslutter i samråd med min ridelærer at jeg ikke rider ham inden smed nr. 3 har været ude og rette op på hovene.

 

I mandags kom smeden og puha, der var flere ting galt:

- meget små sko

- højre hov var noget større end den venstre

- venstre hov var der taget for meget af på den indvendige side, så når han går lander han på indersiden og vipper derefter ud på hoven (hvis i forstår)

- på venstre hov var sømlinjen skåret væk den indvendig side - det er utrolig at han ikke var blevet sømstukket

- der var taget alt for meget af hovene

Og flere andre ting

 

Quark blev rettet til og fik nye større sko på.

Jeg har skridtet i skoven på ham tirsdag og onsdag. I går havde han fri. I dag var han en tur i longe og det så ikke ud til at der var noget meget ham. I morgen i longe og søndag prøver jeg at ride ham.

 

Det skal lige siges at han på intet tidspunkt har været halt, han har "kun" gået lidt forsigtigt.

 

Ja, kald mig bare pyller-mor og hvor vil jeg egentlig hen med dette indlæg? Tror på det er et "stol på din mavefornemmelse"-indlæg.

 

Måske kunne jeg sagtens have reddet osv. uden der var sket noget, men vil heller være på den sikre side :)

 


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

3
2
Svar på denne tråd
 
 skoning
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 00:27

Hvis du vil sætte et par billeder på er der bedre muligheder for at vi kan hjælpe dig.

Det lyder som om der er noget galt med det arbejde der er udført.

Men foto vil vise det.


People can`t accept the truth,they rather hide from it and hope it NEVER interferes with the fantasy they are living.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den gamle smed:
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 08:26

Jeg har desværre ikke nogle billeder hvor han stod forkert, han er blevet rettet op og fået nye større sko på - heldigvis :)


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 10:09

En hests hove er bare hele fundamentet. De SKAL bare være skoet korrekt.

 

Jeg har oplevet en gang, at en smed har sjusket lidt, men han er så kommet direkte tilbage og lavet det om igen :)

 

Men min nuværende smed er super god til at vurderer hver enkelt hest og deres behov.

Han lytter os til hvad hans kunder siger.

 

Jeg siger fx til ham at min IKKE må få overrulning fortil da hun så vil begynde at snuble. At hun går forsigtigt bagtil og jeg overvejer bagsko. Det lytter han efter og tjekker og gør så at det forhindres.

 

Men skal stole på sin mave fornemmelse.


Emmy (Shetlandspony) søger en seriøs part. Står i Ledøje. Kig forbi annoncen på min profil :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Sandra
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 19:52

Kunne ikke være mere enig, Sandra!

Jeg ville dog ikke bede min nuværende/nu daværende smed om at komme og rette op og lave sit arbejde om. Min tiltro til ham er HELT væk og han skal ikke rører min hest igen. Kan ikke slippe tanken om 1) hvor længe har min hest gået så forkert 2) hvad vil der (måske) være sket hvis jeg bare havde reddet ham og ikke stolt på min mavefornemmelse - havde han så været skadet nu ...

 

Så nu smed og han er knald dygtig - ca. 2 gange, så skulle han gerne stå som ham den nye smed gerne ville have ham til.


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvilke smed
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 22:05

Hej Randi

Det var da en ubehagelig oplevelse med smeden, det er træls når fagpersoner ikke gør sit arbejde ordenligt.

Nu er vi fra somme område, så må jeg bede om en pb med navnet på smed nr 1 og også gerne nr. 3 - Det er altid rart at vide hvilke smede andre kan anbefale :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Dårlig mavefornemmelse
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 22:41

Man skal i den grad være kritisk og følge sin mavefornemmelse, når det kommer til smedearbejde. Det lærte jeg på den hårde måde, da jeg fik en ny smed ud til min nyindkøbte 4-års.

 

Smeden var meget entusiastisk og fortalte og forklarede, så jeg havde fuld tiltro til, at han havde styr på sit fag. Hesten var købt fra avler 14 dage forinden, hvor den bare havde gået og hygget sig, derfor havde den aldrig haft sko på (og havde fået lidt lange hove). Smeden insisterede på, at hesten havde brug for 4 sko.

 

Min mavefornemmelse begyndte at blive dårlig, da smeden gik i gang med at sømme en meget lille sko på, hvor tåen stak ca. 2 cm. ud over skoen - og derefter begyndte han ellers at raspe tåen væk. De to forhove blev meget uens, og især højre blev ualmindelig lille, stejl og høj i dragten. Smeden var dog stadig meget begejstret for sit arbejde og ville se hesten i longe, da han var færdig. Han mente nemlig, at hesten nu ville være endnu bedre gående! Det var IKKE tilfældet - hesten var stok-halt. Smeden mente, det bare var ømhed, som skulle have nogle dages ro.

 

3 dage efter havde hesten fået trådt skoen af og optåen op i sålen - og havde nu så ondt, at den ikke ville støtte på benet. Smeden kunne først være der flere timer senere, så jeg fik en anden smed ud asap for at pille skoen helt af. Derefter stod den på sæbebade, men der kom ingen hovbyld.

 

Min tiltro til smeden var nu helt væk, så jeg fik en anden, meget erfaren smed ud til en second opinion - han var rystet og omtalte arbejdet i særdeles negative vendinger!

 

Lang historie kort, den anden smed fik rettet så meget op som muligt, det viste sig, at hesten også havde været sømstukket og havde dannet hornsøjle, og den gik hele 2 skostørrelser op over to smedeperioder. Den fik såler med pakning på, og både egen dyrlæge samt anden dyrlæge fra hestehospital var "på sagen". Begge dyrlæger var i øvrigt også rystede over det grimme smedearbejde, den første smed havde lavet. Hele historien endte desværre med en aflivning af hesten efter 5 måneders halthed.

 

Og her er skrækbilledet - billedet i midten er af højre forhov, inden hesten trådte skoen af. Og JA - det er en registreret beslagsmed, der lavede dette stykke arbejde!!

 

Billede

 

 

Hvad vil jeg med dette? Tja, bare advare og sige, at man BESTEMT skal tage den dårlige mavefornemmelse alvorligt, at dårligt smedearbejde desværre finder sted, og at det kan ende fatalt. Jeg troede, at fordi smeden fortalte og forklarede så meget (han snakkede enormt meget om overrulning), så vidste han, hvad han snakkede om. Min mavefornemmelse sagde mig, at det var helt forkert at ville rette så meget på én gang, men jeg sagde ikke noget, for han skulle jo være eksperten. Hesten var ekstremt godt gående i forvejen, selv på sine lidt lange, flade hove, så hvorfor i himlens navn hesten absolut skulle op at gå på stiletter, det forstår jeg ikke.

 

Jeg håber, Quark bliver rettet godt op, og jeg er glad for at høre, at han ikke har haft gener af den forkerte skoning. Der er sikkert ingen permanent skade sket, men GODT, du fik et par andre smedes syn på sagen!

 


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

0
0
Svar på denne tråd
 
 hove...
Forfatter: 
Dato:  26-09-2015 23:39
Øv hvor er det bare surt sådan noget.....

Vil du også være sød at sende navnet på den smed til mig... samt ham du har skiftet til....

Kommer nemlig også fra dit område af.. og har faktisk også smed problemer....

På forhånd tak...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Navne på smede
Forfatter: 
Dato:  27-09-2015 00:16

Jeg vil meget gerne fortælle, hvem den elendige smed er - sender pb. Jeg kan dog godt skrive offentligt, hvem der rettede op på arbejdet, og hvem jeg bruger nu, for begge er super dygtige, og jeg var/er særdeles tilfreds med deres arbejde.

 

Da Dakar skulle rettes op efter dette skrækkelige stykke arbejde, brugte jeg Erik Grove. Han var enormt grundig og havde et super trænet øje, der kunne se de mindste marginaler i hestens bevægemønster. Hans store erfaring var betryggende, og han så på HESTEN og dens udgangspunkt i stedet for blot at følge en "opskrift" i en lærebog, som smed 1 måske havde gjort. Han var nemlig forholdsvis nyuddannet. Grove lavede et super stykke arbejde, hvor han langsomt bragte hovene tilbage til deres naturlige stilling og størrelse.

 

Da Dakar var blevet aflivet, havde jeg overhovedet ikke lyst til at få hest igen, så der gik ca. 8 måneder, inden Grenanda blev min. Hun havde heller aldrig haft sko på, og efter oplevelsen med Dakar, havde jeg slet ikke lyst til at forsøge. Jeg bruger derfor nu Adam Mc'Shane, og min hest går fortsat uden sko. Det fungerer rigtig fint, og jeg må indrømme, at jeg er dødsens angst for tanken om sko. Adam er SÅ dygtig og derudover virkelig sympatisk, han ved virkelig, hvad han laver, og han går helt anderledes til værks, retter bare lige hornet/hovvæggen til og lader sål og stråle være, så de kan vokse sig tykke og stærke. Han tager udgangspunkt i den naturlige, sunde og stærke hov, og hesten får lov at stå på sine ben som den er født til.

 


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

1
0
Svar på denne tråd
 
 virkelig træls!
Forfatter: 
Dato:  29-09-2015 09:10

Julie: Ja, det er rigtig rigtig træls. Træningen var lige begyndt at gå virkelig godt , så er ufrivillige pauser bare træls.

 

Jeg har skrevet pb til dig :)


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Føj for en oplevelse
Forfatter: 
Dato:  29-09-2015 09:31

Ditte *Grenanda* : Puha, sikke en grim oplevelse! Og stakkels hest :( Hvordan står man egentlig stillet, når hesten bliver skadet/ og i værreste tilfælde til aflives pga. forkert smed arbejde?

 

Det var lige netop også det han gjorde ved Quark - han satte en meget lille sko på og fik ellers hoven til at passe til skoen ved at raspe den til

 

Jeg håber heller ikke der er noget permant - han har haft fri, været på skovtur i skridt og været i longe 2 gange for at mærke skoen uden min vægt. I dag får han fri, i morgen longe med indspændninger og torsdag prøver vi at ride.

Der var skåret så meget at hoven, at der næsten ikke var noget at rette op. Men han står i balance nu, som jo næsten er det vigtigste. Nu skal hovene bare vokse. Den nye smed at om 2 gange, så burde han stå som han gerne vil have ham til.


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pb sendt
Forfatter: 
Dato:  29-09-2015 09:34

Stald B: Pb sendt til dig.

 

Jeg giver Ditte helt ret! Erik Grove er SÅ dygtig! Det er netop ham, så jeg har haft ude og rette Quark op.


Mvh. Randi, som fandt sin drømmehest, Nymarkens Quark <3

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider