Hej

Heste er jo sociale dyr og de har behov for at interagere med andre heste.

Det kan godt være de kan gå alene på en fold, men de bliver noget gladere når de får mulighed for at nusse og hygge sammen med andre heste.

Hilsen Anne

Hej,

Heste kan sagtens virke tilfredse og afslappede med at gå alene på fold. Min egen hoppe er meget selvstændig og har i perioder været nødt til at gå alene (p.g.a. forfangenhed og skader - både som ung og senere som ældre hest. Det har fungeret fint nok, bare der er andre heste meget tæt på, men eftersom jeg kan se, hvor glad hun er for at have en flok omkring sig, vil jeg mene, at ingen hest er rigtig glad uden en flok. Lige nu er hendes "flok" på kun 2 heste, da hun p.g.a. tidligere skader og diverse mén derfra ikke skal udsættes for risikoen for yderligere skader ved at gå sammen med langbenede, hurtige unge heste på relativt små folde, så hun går med en anden rolig, fornuftig hest, og de hygger sig vældig godt sammen. Hvis man kan finde det rette selskab til sin hest, er en flok altid nr. 1. Alenefold i min verden er kun til nødsituationer (sygdom, skader eller til gradvis indkøring i ny flok). Hvis man er rigtig heldig, møder hesten en rigtigt god ven i sin flok, og det er skønt at se på, når sådan to tætte hestevenner hygger sig sammen. Den slags kan være svært at regne ud på forhånd - det er de sjoveste makkerpar, der kan dannes.

MVH

Jette

Jeg har også en hest på enefold. Den er 15 år og har gået alene i 10 år. Vi har prøvet flere gange at sætte den sammen med andre men det ender galt hver gang. Meget galt. Vi snakker ben der skal syes sammen og knoglebrud! Enkelte tilfælde har der været en "kedelig" vallak hvor det fungere. Fordi vallaken vender sig

om, går væk og finder sig i at blive hunset med. Ikke fordi de snakker sammen eller nusser, men han kan godt acceptere at den er der. Han er ikke modbydelig eller ondskabsfuld men bare meget egoistisk og arrogant. Det er hans fold og ham der bestemmer hvordan de andre heste skal opføre sig, hvor de skal stå og hvad de skal spise. Han jagter dem ikke, men skubber, sparker, stejler

og bider. Hvis han hilser på en hest over hegnet, på ridetur eller i boks er der ingen sure miner eller noget. Og ud over dette er der ingen problemer hverken på stald eller under ridning. Virker meget afslappet og kølig.

Jeg synes ikke det er et rigtigt hesteliv, men hvad har jeg ellers af muligheder? Altså tanken har strejfet mig; måske vil min hest bare gerne gå alene? En så gammel hest der har fået så

mange chancer burde vide bedre? Og vi snakker ikke 2-3 dage i ny flok. Har prøvet flere uger - 2 måneder "for de skal jo lige finde hierakiet"

Heste er jo forskellige, nogen ka slet ik sammen med andre, dem har jeg set nogle af.

Min egen er lige flyttet (31-8)

Før stod hun med 2 hopper, hvor af den ene og min var MEGET goe venner.

Stod altid sammen, vrinsker af hinanden, hvis den en har været væk osv.

Nu står hun alene, og det er tydeligt, at det er hun ik glad for.

Hun står bare og kigger efter mig, og vrinsker, når jeg er der.

Hun er kun interesseret i hoppe-selskab.

Så jeg håber der snart kommer noget selskab til hende.

For tror ikke hun er alene-hest-typen, hvert fald ik en hel dag.

Men om din er den ene, eller den anden type, er svært at sige.

Jeg har måtte sidste år adskille mine to unge vallakker pga en skade på den ene.

Det var tydeligt, at de tog det meget forskelligt at være adskilt.

Den vallak jeg har som er en rolig adstadig hest, som helst vil slappe af og græsse NØD at duracellkaninen ( hans foldkammerat) blev skilt væk fra ham.

Duracellkaninen blev tydelig utilfreds, at han ikke kunne lege hingstelege med den anden.

De står/stod kun med et hegn imellem sig, så de leger stadig grimeleg, og de kan lave de herligste ræserture langs hegnet med buk og hvineri. Men de kan ikke skubbe til hinanden, ligge på knæ og bide i hinandens forben ect.

Om sommeren åbner jeg op for hegnet, så de kan gå sammen, og her trækker den rolige ofte sig tilbage i "sin egen fold" så hegnet imellem dem giver ham fred og ro. Til gengæld kan man tydeligt mærke at duracellkaninen meget gerne vil gå klistret op til den rolige, når de får lov at gå sammen.

Jeg prøver at tilfreds stille begge heste, så de går sammen om sommeren, hvor græsset gør at de er optaget af at spise, og hvor de nyder at bruge hinandens haler som fluevifter.

Om vinteren skilles de ad, så er det nemmere at fodre individuelt på folden, og de vilde lege bliver kun til løbeture langs hegnet.

De nusser pels hen over hegnet, og leger grimeleg, og det må de så nøjes med.

mvh Charlotte

Min går alene pt. fordi hun har lidt for meget på sidebenene og en hård mankam/hals. Så hun går alene for at undgå græs og for at jeg så kan supplere med grovfoder efter behov.

Hun har aldrig af hvad jeg har set nusset med andre heste, hun leger ikke med andre heste og hun klistre ikke op ad andre heste.

Hun er generelt bare ikke et socialt væsen. Har en gang set en anden hest forsøge og nusse hende ved halsen og manen - hun trak sig pænt hurtigt væk og den fik ikke lov.

Det eneste tidspunkt det genere hende at være alene, er når de andre heste bliver taget ind - de der står omkring hende, så stresser hun, men det gør hun også hvis hun gik på fold med andre.

Hun er også en hest, der når hun går sammen med andre er ret følsom. Hun trækker sig promte fra grovfoder hvis de ligger øre ad hende, mere skal der ikke til - så står hun 5 meter væk og glor på de andre spiser. Har haft hende stående en del steder, alle steder har hun ikke kunne få lov at spise mad. Det er først der hun er kommet hen nu, der havde hun i vinters to damer og gå sammen med som det duede med.

Det får hun forhåbentligt også her til vinter, men gør hun ikke så genere det hverken mig eller hende. Hellere at hun går alene og har maden i fred, end går sammen med nogen der jager rundt med hende.