Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 bøjesene skade
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 14:10

Hej.

 

Erfaring med tilskud, laser behandling, massage, akupunktur og alt muligt andet ved sene skade??????????

 

Pft.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ldsnkjzkbh
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 16:12

Seneskade i den dybe bøjesene på et bagben har jeg haft på min islænderhoppe. Jeg har ikke prøvet nogle af de ting du beskriver, men har til gengæld erfaring med fold. I en lille flok som den kendte, på store åbne områder med gode (ikke bløde og uden mudder) bundforhold. Kan varmt anbefales :-) Hesten har ingen mén haft efterfølgende og var haltfri efter 4 måneder mener jeg.

 

Genoptræningen tog lang tid, men det var noget jeg selv valgte. Hesten har hverken under genoptræning eller efterfølgende oplevet tilbagefald overhovedet (det er halvandet år siden nu), sikkert fordi hesten havde grundkondition, muskler og var vant til at gå så meget den kunne hver dag i hele sygdomsforløbet.

 

Held og lykke med din hest.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Skadet
Forfatter: 
Dato:  18-08-2015 18:39

Min hest står med en gaffelbåndsskade pt. Han går også på fold - pt. døgngræs på en kæmpe stor kuperet fold, hvor han skal gå meget. Når det bliver for koldt til det kommer han på boks om natten og jordfold. Dyrlægens ordre omkring fold - boksro skulle være det absolut værste man kan gøre med en gaffelbåndsskade.

 

Derudover giver jeg et tilskud af hippolyts lamin. Dyrlægen har ingen fidus til det, jeg tænker at det nok ikke skader og tænk hvis det virker. Ligesom jeg har købt back on track gamacher til ham, dem mener dyrlægen til gengæld har en effekt.

Om hesten bliver rask vides ikke endnu. Hesten må tjekkes på fredag efter 10 ugers dyrlæge ordineret ro.

2
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddd
Forfatter: 
Dato:  19-08-2015 08:15

Min tidligere hest har haft en skade på den dybe bøjesene.

 

Han skulle stå i 6 uger. Jeg gav ham BOT bandageunderlag på og jeg synes de virkede til at have en god effekt, bla på hans hævelse. (han var meget hævet i venstre forben hvor skaden var)

 

Jeg valgte også at han kom på en lille sygefold imens og jeg gik også ture med ham på fast underlag, gerne flere gange om dagen.

 

Han helede okay op, dog første efter 8 uger :)

 

Om han kom sig til at blive ridehest bagefter fandt jeg aldrig ud af, da han endte med at blive aflivet. Men det var ikke pga. seneskaden.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 erfaringer
Forfatter: 
Dato:  25-08-2015 00:02

Det vigtigste ved seneskader er tid og tålmodighed

 

Her er en tråd om mit forløb med Chanell.

 

www.heste-nettet.dk/forum/5/674189/ 674189/

 

Jeg har gode erfaringer med Keramiske staldgamacher, hvor jeg bruger dem fra Horseguard, da BOT sad virkelig dårligt ved afprøvning på Chanell.

Jeg gav Chanell Lamin Forte fra Hippolyt og giver det stadig bare for en sikkerheds skyld

Den største hjælp for Chanell (og mig) har helt klart været Antistress Krauterpellets fra Hippolyt Helt cool og rolig hest på fold, men stadig helt sig selv - altså glad og frisk på gåturene. Man skal bare være opmærksom på, at det bonner ud på dopingkontrol i op til 6 måneder efter endt brug. Jeg ser det dog ikke som noget problem ved alvorlige skader, for efter 6 måneder er man nok stadig i gang med genoptræning og skal alligevel ikke til stævner foreløbig

 

Her under genoptræningen har jeg købt et par BOT Ridegamacher, som jeg rider med.

 

Alle de her ting er jo kun noget jeg har en formodning om virker, for jeg har jo reelt ingen anelse om, om Chanell ville være kommet sig lige så fint uden


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-08-2015 14:12

Har prøvet det med to heste. Den første fik i den dybe bøjesene i det ene bagben. Prøvede alt på begge to. Den første fik shock wave behandling på Kasernens Hesteklinik bl.a.(og alt muligt andet), og det hjalp ikke en døjt på trods af minus ridning og lille fold og pause i mange mange mdr.. Det endte med en aflivning efter 4 år med en ung hest der fik kronisk ondt til sidst og andre skavanker i bevægeapparatet som følge af, at hun havde ondt i et bagben.

 

Min anden hest fik næsten samme skade bare i gaffelbåndet i stedet, og kom til sidst på Højgaard(efter måneders undersøgelser og diagnoser ved 2 klinikker), da jeg insisterede på, at noget var galt (Bl.a. kunne Hørsholm Hesteklinik ikke se skadet senevæv på deres scanninger x flere). Til sidst ringede jeg til en helt 3 dyrlæge, som tilså ham én gang i longe, og gav mig ret. Der var noget galt. Ikke halt, men "underligt" gående.
Han fik lavet en knogleskintigrafi på Højgaard for at få stillet en endelig diagnose (både af overlinje og alle 4 ben). Deres diagnose var klar, og jeg så billederne: skade i gaffelbåndet i det ene bagben, selvom hesten kun var let uren i bøjeprøve (!!!!!). Hesten måtte aflives, på trods af minus ridning i flere måneder op til diagnosen blev stillet.

 

Så min erfaring med seneskader er desværre meget meget dårlig.

Det der er så skidt ved seneskader er bla., at ødelagt senevæv erstattes af arvæv. Dvs. det bliver stift i stedet for bøjeligt. Denne process kan man ikke gøre noget ved.. Der udover genoptrænes mange heste for hurtigt..

 

Jeg har sjældent hørt om heste, der er kommet sig 100% ovenpå seneskader i den dybebøjesene eller gaffelbåndet. Selv med 12 mdrs. pause på fold. (De skal gå på fold, ikke have boksro).

Men når alt det er sagt, så må laser osv., et års pause i kalenderen og lang genoptræningsforløb efterfølgende, være at give hesten den bedste chance.


Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Nu med egen hest igen :-) Kongshøjs Happy Ending - Welsh

1
0
Svar på denne tråd
 
 BOT.....
Forfatter: 
Dato:  25-08-2015 14:14

bandager havde de begge på. Det tog hævelsen.. Men om alm. staldbandager ikke havde gjort det samme, det aner jeg ikke..


Heste sladrer ikke - men det burde tilskueren gøre!

Stop dyremishandling.

 

 

Nu med egen hest igen :-) Kongshøjs Happy Ending - Welsh

1
0
Svar på denne tråd
 
 Seneskader
Forfatter: 
Dato:  25-08-2015 16:47

Seneskader er et stort og spændende område, med masser af forskning, masser af behandlingsmuligheder og masser af myter.

 

Seneskader er ikke bare seneskader - det ville være at kalde alle biler for "biler", uden at skelne mellem Ferrari og Skoda :-)

 

Derfor er der mange myter ang seneskader :

Seneskadede heste skal gå på fold i et år.

Seneskadede heste skal have boksro i mindst tre måneder

Seneskadede heste bliver aldrig til rideheste igen

 

Virkeligheden er, at der er MEGET stor forskel på prognoserne for ophelingen af seneskader, alt efter hvor skaden sidder : bagben/forben, hvor i senen skaden sidder : foroven, midt i, forneden, hvor i senen skaden sidder : ude ved senehinden eller i centrum af senen, hvor vidt det er en akut eller en snigende kronisk skade, om det er hestens eksteriør som gør at skaden er opstået, hestens alder, hvad bliver hesten brugt til, er hesten rolig eller tændt ect ect ect.

 

Så er der alle behandlingsmulighederne - som kun reelt betyder, at man endnu ikke har fundet det som virker !

 

Seneskader er udfra min erfaring noget som opstår pga mange forskellige ting på en gang - smattede folde, en dyb ridebane, en smed som beskærer lidt forkert, hård træning op til en serie stævner, skæv benstilling - og bom så står hesten måske med en seneskade.

 

Dressurhestes seneskader er ofte på bagbenene og er snigende kroniske - de er svære at gøre noget ved, fordi de ofte er store og/eller med meget arvæv når man opdager skaden.

Springhestens og galophestes seneskader er på forbenene og ofte akutte, men så evt med store overrivninger.

 

Vi har måske også avlsmæssigt et problem med hovene og benstilling, især hvis man rider/træner hårdt på højt niveau.

Og flere og flere amatørryttere rider på højt niveau og/eller træner meget ensidigt fx dressur på en blød bane.

 

Der ud over så tror jeg, at man ofte går for hurtig i gang med genoptræningen/ridningen - det som dyrlægerne sælger deres behandlinger på, er jo at man kan komme hurtigere i gang !

På den anden side tror jeg heller ikke på, at man får den bedste opheling ved bare at smide hesten i løsdrift, og så kigge til den efter et år.

 

Behandlingsmæssigt vil jeg først se på ophelingspotentialet hos hesten ifht skaden. Så er hesten ung/gammel, overfrisk på fold eller rolig, er det en stor eller lille skade ect.

En ung rolig hest med en lille yderligt liggende seneskade ville jeg personligt behandle forholdsvis konservativt. Få smeden ind over mht sygebeslag. Lade hesten gå på en lille sygefold. 0-72 timer efter skaden opstod ville jeg behandle med køleomslag. Efter 72 timer med varme fx BOT e.l. Få noget antiinflamatorisk creme at smøre på hævelsen for at mindske hævelsen, hvorved man mindsker skaden på senefibrene. Evt give noget tilskud fx Ecofyl e.l. Begynde at trække ture på hård bund 3 x 5 min, hvorved at de nydannede senefibre ligger sig i den rigtige retning, fremfor hulter til bulter. Og så genoptræne med gåture på hård bund de følgende 5-6 måneder før man begynder at skridte. Regn med at hesten er tilbage på ca samme niveau som før skaden efter minimum 1 år.

Ved en ældre hest, kronisk skade ect så ville jeg snakke behandling med dyrlægen, men være klar til mentalt at det nok næppe går godt.

 

Her i DK har vi ikke så megen forskning, men det har de i udlandet, så Google på engelsk "skade dyb bøjesene" og læs dig frem til, hvad forskningen siger fx fra de store galopbaner i England og USA.

 

God bedring med hesten.

 

mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Seneskade
Forfatter: 
Dato:  03-10-2015 15:10

Min hest fik en seneskade i den dybe bøjesene på det ene forben, da hun var 20 år. Hun stod stille ½ år, gik på sygefold og jeg trak ture med hende på hårdt underlag (asfalt) hver dag i 30 min. Efter 5 mdr blev hun lukket sammen med de andre heste igen, da det blev sommergræssæson. Hun kom sig over skaden og endte med at blive ridehest igen - også selvom udsigterne på et tidspunkt så rigtig sorte ud


Med venlig hilsen

Zandra

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider