Jeg kan godt lide at mine dyr er dækket ind efter de pågældende normer på området. Dette gælder både hunden, kaninerne og hestene
Når man betaler i dyre domme for et godt foder, som helt eller delvist udgør det fodringsgrundlag som dyrene kan forsyne sig fra, mener jeg at det mindste man kan kræve er at det opfylder de mindstemål der er på områder, ift vitamin og mineralpaletten.
Jeg kender flere der har fodret med SB og jeg synes bestemt ikke at fodringen gav mening. Jeg mener ikke at det klæder en nøjsom hesterace at blive fyldt med flere kg lucerne i hel og opblødt tilstand. Ej heller ville jeg fylde den med en ting som hørfrø.
Det kan gøres så meget billigere og mere "sikkert" ved at bruge en simpel vitamin/mineralblanding, eventuelt suppleret med et par deci(!)liter lucerne eller opblødte roepiller.
Synes i øvrigt ikke om deres foderplaner. Meget få kg strå til de nøjsomme, for tilgengæld at give en hel masse lucerne (som jo sjovt nok er det, DE tjener på). Det ville jeg ikke byde en hest - hvorfor give den 10 minutter med et kg lucerne, fremfor måske 1 1/2 time med 2-3 kg hø? Som regel er der jo langt mere næring i lucerne end i grovfoderet..