Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hest med GRÆSallergi
Forfatter: 
Dato:  03-06-2015 11:53

Min skønne 6 års DSP hoppe begyndte at få 'hosteanfald' under opvarmningen for små to måneder siden. Astma/bronkitis, luftvejsinfektioner osv. har været udelukket og energieniveauet fejlede absolut intet, hvorfor vi fortsatte ridningen. Hosten har nogle dage virket aftagende og andre dage været ret voldsom. Vi begyndte at få mistanke om en allergi, hvorfor hun fik foretaget blodprøver, som har været sendt til undersøgelse i Tyskland.

Nu har vi så fået svar og dommen lyder på: Allergi for GRÆS (pollen) og MITTER.

Hun er nu, på dyrlægens anbefaling, på Secreta Pro Max kur, og har været det i tre uger. Hosten har i den periode været aftagende, men den er ikke forsvundet. Hun hoster stadig typisk ca. 5 gange, når hun sættes i trav. Dog får hun ikke disse 'anfald' længere.

Når vi har brugt bøtten med Secreta Pro op om ca. to uger, kommer dyrlægen og tjekker hende igen.

For et par dage siden begyndte vi at give hende et skud Blue Hors Ventilator direkte i munden inden ridning. Umidelbart ingen effekt.

Inden Secreta Pro Max var hun på Bronchial Mix fra cdVet - ingen virkning.

 

Dyrlægen er som sagt fortsat med inde over, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra andre med erfaringer med græsallergikere. Nogle produker der har bedre effekt, end dem jeg har prøvet? Nogen der har prøvet de vacciner, der findes mod allergier?

Hesten virker ikke generet af det, bortset fra de få minutter hun hoster i ridningen. Dog vil vi rigtig gerne meget snart af med den hoste, i frygt for at den sætter sig som noget kronisk!!

 

Håber, at I vil dele jeres erfaringer :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-06-2015 16:02

Hej.

 

Det er mystisk, hvis din hest begyndte at vise symptomer på græspollenallergi for 2 måneder siden.
Der var græsset ikke sprunget ud endnu. Der var altså intet græspollen i luften. Det er først begyndt så småt i disse dage og det er ikke noget, der rigtigt generer endnu.

 

Har den spist hø, som var høstet lige midt i pollensæsonen? Man plejer vistnok at slå hø/wrap inden græsset blomstrer og igen, når det er afblomstret. Men hvis man er lidt langsom, kan det ske, at man høster blomstrende græs; det giver høfeberanfald at håndtere, for der er masser af pollen i.

 

Din hest har selvfølgelig fået konstateret græsallergi vha. en blodprøve og resultat skal jeg selvfølgelig ikke diskuttere.

Fik du at vide, hvor allergisk hesten var for græs? Man kan godt være allergisk, uden at det er særlig slemt.

 

At hosten er aftaget ved brug af medicinen lyder jo lovende, men græspollensæsonen er i sin vorden lige nu. Det bliver rigtig, rigtig slemt i løbet af juni, så hvis din hest virkelig er allergisk overfor græs må du i samråd med din dyrlæge finde nogle gode midler til den i juni måned.
Det gode er så, at græspollensæsonen slutter i starten af juli - og så er der ikke noget resten af året (medmindre man benytter der førnævnte hø).

 

Her er en god pollenkalender med prognoser for, hvor meget pollen man forventer de forskellige dage i sæsonen. Den kan du måske bruge, så du kan regulere din hests ridning efter pollentallet. Tip: Når det har regnet er der ikke så meget pollen i luften og når det blæser, er der rigtig meget!

 

www.pollenprognoser.dk/ index.jsp?type=pollenp...show=grass

 

Allergi overfor mitter giver sommereksem.

 

Mvh
Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-06-2015 12:01

Hej Heidi

 

Mange tak for dit brugbare svar.

Vi begyndte at indgræsse pony i starten af april, og dér begyndte hun på hosteriet - der gik et stykke tid før jeg begyndte at overveje, om der kunne være en sammenhæng.

Dyrlægen mente, at det gav god mening med pollenallergi på det tidspunkt (jeg er også selv pollenallergiker og har været generet siden april måned), men på det link, du har lagt op, kan jeg jo se, at det ville give mere mening, hvis det eksempelvis var pollen fra birk, hun var allergisk over for. Jeg har ikke fået noget at vide om, hvor slem hendes allergi er (har lige læst mig frem til, at man åbenbart opererer med en skala fra 1-5), men det vil jeg da prøve at spørge dyrlægen om.

Ærligtalt ved jeg ikke, hvornår vores wrap er høstet. Vi køber det udefra og jeg ved blot, at det er en Horsemax blanding, 1. slet og med 70% tørstof.

Vi har heldigvis ikke oplevet nogen som helst tegn på sommereksem - endnu.

Jeg har netop bestilt dette produkt, beta glucan, som skulle forbedre immunsystemet og være en hjælp ved allergier: gaerum-dyreklinik.dk/butik/generelt- helbred/b-glucan-max/

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lamin Forte
Forfatter: 
Dato:  07-06-2015 11:09

Åh jeg får flash back, til da min gamle pony blev aflivet grundet græsallergi. Det er så 18 år siden, og der er rendt meget vand i åen siden da.

Havde jeg haft min pony i dag ville jeg give dens immunforsvar et boost og samtidig give noget der heler cellerne i kroppen - fx lamin forte sammen med dit beta-glucan produkt? Bare et forslag, da jeg selv har set rigtig god effekt af lamin forten ved alle former for skader - også immunforsvarsrelaterede.

Jeg har også skrevet lidt om allergi (for mit eget vedkommende) og lamin forte på min blog - men tror ikke jeg må linke til det?


Har du set min hesteblog: http://www.hestezonen.dk ?

blog - produktanmeldelser -spørgehjørne - faglig info - video

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-06-2015 13:47

Hej Louise

 

Jeg for dit svar! Jeg vil se nærmere på Lamin Forte! :)

Og jeg tror godt, at du må linke til dit blogindlæg herinde?? :)

 

Heldigvis ser det ikke så sort ud for vores pony, som det desværre gjorde for din. Dyrlægen er ret optimistisk :) Især fordi hun har det allerbedst, når hun er i arbejde, og ligesom får hostet krillerne i halsen op dér.

Hendes hoste har fortsat været aftagende, men i går fik hun desværre tilbagefald og hostede meget voldsomt meget af dagen. I går blev hun sat på græs for første gang fra morgenstunden. Ellers har hun kun været på græs eftermiddag og aften og så på jordfold resten af dagen. Så vi overvejer selvølgelig, om der er en sammenhæng - eller om der blot er meget pollen i luften lige nu...

Hun har nu været på Beta Glucan i fem dage, og det har tydeligvis ikke haft nogen effekt endnu (hvilket jeg dog heller ikke forventede efter så kort tid).

Så lige nu er hun på: Beta Glucan, Secreta Pro og Blue Hors Ventilator.

Ingen af delene har "kureret" hosten indtil videre, men nu kører vi hende gennem de 40-50 dages Beta Glucan kur, og så må vi tage den derfra :) Vi venter med at prøve flere produkter, til vi er igennem de ovenstående, da det ellers vil være umuligt at sige, hvad det er er, der evt. virker.

Jeg kunne også godt tænke mig at prøve en Micro Vital kur på hende (også fra Hippolyt), da jeg har hørt meget godt om dette produkt i forhold til at styrke immunforsvaret, men det må vente.

Dyrlægen kommer snarest og tilser hende igen, og så må vi se, hvad anbefalingerne lyder på.

Hun er heldigvis stadig sprængfyldt med energi og vil meget gerne arbejde!


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider