Tillykke med din nye pony.
Krybbebidning smitter ikke. hesten skal have genet til dette, eller have dårlig mave/smerter eller stress.
Hos nogle heste er det lidt som at bide negle eller sutte på tommelfinger !! det er hyggeligt og en vane.
Jeg har efterhånden mange års erfaring med krybbebider, både behandlingskrævende og ikke behandlingskrævende, samt jeg har selv en krybbebider nu, og havde også en før ( nå nej: jeg stemples som en dårlig hesteejer
næ nej, de er købt med denne vane begge 2 )
Vi har svejst i et hjørne i boksen, et vinkeljern fast, hvorpå der er sat en træ "klods" som han må bide i, uden at skade hverken boks eller sig selv. ved denne bideklods servere jeg hans mad i en spand på gulvet. da det er den bedste stilling at spise fra for hesten. så kan han gumle og bide i klodsen som han ønsker under spisning.
Der gik ca 1 måned og siden har han ikke haft trang til at bide i andet end sin "klods" selvom han har åben halvdør/stalddør tager han ikke fat i lågen, han vælger altid sin klods.
Jeg forstår godt staldejeren at de ikke ønsker at have en krybbe op i en boks med krybbebider, for det er hårt for inventaret at have en 300-400 kg hest til at flå i boksvæggen.
En krybbebider har ikke nedsat ydeevne. hvis din pony begynder at blive sur ved opsadling, eller pludselig bliver hurtigt træt når du rider, så skal du kontakte dyrlægen. for så kan mavesår være på vej. det er de mere disponible for desværre. men mavesår kan lige så let ramme en ikke krybbebider, som en krybbebider.
Artikel fra Horse Consolt:
Krybbebidning opstår især hos heste, der holdes under forhold, som gør at de er understimulerede eller, som vi siger i daglig tale, at de keder sig. Det er i hvert fald den teori, vi hidtil er gået ud fra. Og det betyder, at en del af årsagen til krybbebidning er understimulation. Hvis naboheste til en krybbebiderhest skal kunne lære unoden, kræves der altså, at disse heste også keder sig. Omvendt, hvis de ikke keder sig, har de heller ingen grund til at begynde at krybbebide.
At en krybbebiderhest skulle kunne lære naboheste at krybbebide, er en gammel skrøne, der trænger til at blive aflivet.
Hos heste, der har udviklet unoden tidligere i livet, kan det være så godt som umuligt at vænne dem af med unoden igen, også selvom de holdes under gode forhold. Det virker som om de er stærkt motiverede for at udføre handlingen. Måske derfor har tyske forskere også kunnet påvise, at krybbebidning kan medføre en sænkning af hjertefrekvensen, en reaktion, der normalt sættes i forbindelse med en behagelig sindstilstand. Omvendt, hvis en hest er stærkt motiveret til at udføre adfærden, men hindres i det af en krybbebiderrem, kan man godt forestille sig, at det medfører en vis grad af frustration hos hesten.
Amerikanske undersøgelser har iøvrigt vist, at den mængde luft, der sluges i forbindelse med krybbebidning/vindslugning, er så ringe, at det kun yderst sjældent kan føre til kolik (vindkolik). Med andre ord, at krybbebidning øger risikoen for kolik synes også at være en gammel skrøne, som trænger til at blive sendt hinsides.
I øvrigt ser det ud til, at andre hidtidige forestillinger omkring krybbebidning også skal revideres. Engelske undersøgelser, der er så nye, at de endnu ikke er afsluttede, antyder, at anlægget til krybbebidning lægges allerede i følalderen og på en eller anden måde hænger sammen med mavens produktion af mavesyre kontra den form for fast føde, føllet optager efter fravænningen.