Hej,
Min hoppe er ikke helt ung og mener selv, at hun bør styre verden - eller i hvert fald hele stalden (17 heste), selv om hun til daglig går på fold kun sammen med en enkelt anden hoppe, som naturligvis er under tøflen (og faktisk har det allerbedst sådan) men dog accepteres. Hendes sidemand er efter mange udskiftninger endelig blevet en stor, mørk vallak, hvilket hun sjældent kan modstå, så han er bare HELT i orden, uanset hvordan han opfører sig (sparker i væggen eller andre unoder). Andre vallakker i stalden har hun et varieret forhold til. Lige fra, at de er hyggelige at snakke med når hun er hingstegal (ikke alle, kun nogle bestemte), til at de bare skal holde afstand og vise respekt! Hun er lidt farve-racist, for skimler bryder hun sig ikke så meget om, eller i hvert fald skal de først bevise, at de er ok, før de accepteres. Nye heste i stalden (og også i ridehuset) er hun meget, meget sur på i starten, men så efterhånden kommer de til at tilhøre hendes "flok", og så er de gode nok. Der kan gå alt fra nogle dage til flere uger, før de kommer mere eller mindre ind i varmen hos hende. Senest reagerede hun ret voldsomt på en ny skimmelvallak, og hvis ikke hun var bundet op på staldgangen, tror jeg hun havde myrdet ham 
Derfor tror jeg, at din hoppes opførsel er helt naturlig. Vallakken er ny, de to har måske ikke den bedste startkemi sammen og så er den broget - det er jo ikke sikkert hun er så vant til den slags heste. Og som ovenfor beskrevet, hvis din hest har haft en ven i mange år (og ja, heste kan virkelig få meget nære venskaber, og man får det rigtig dårligt, hvis man er nødt til at bryde sådan et venskab op - det har jeg prøvet med min hoppe, og det er rigtig trist), er det ikke lige sådan at starte forfra med en helt ukendt hest. Prøv at se tiden an og så må vi håbe på det bedste 
MVH
Jette