Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Klæg igen igen....
Forfatter: 
Dato:  15-06-2014 11:38

Så har klægene indfundet sig på min ejendom, og er begyndt at bide hestene.

 

Normalt er jeg rimelig hardcore, de får Tectonic på, kan gå i skygge eller stille sig i en brise på en bakketop - og hvis de så begynder at bæse rundt på folden, så tager jeg dem ind.

 

MEN i år står jeg med en skadet hest, som ikke under nogen omstændigheder må begynde at løbe rundt. Han er lige blevet øget fra en 3x3 m fold til en 10x10 m fold, og jeg oplevede så der kom klæg i går - og han begyndt at trave afsted.

 

Da jeg på ingen måder tør lade ham stå uden opsyn om dagen, så har jeg bestemt mig til at tage dem ind om dagen. Og lade dem stå ude om natten.

Men hvad er jeres oplevelse af, hvornår det er sikkert at lukke dem ind/ud.

Til hverdag vil de kunne blive taget ind ca kl 07-09 om morgenen. Er kl 09 for sent ? Og hvornår er det sikkert at lukke dem ud igen?

 

Jeg har overvejet, for en sikkerhedsskyld, at give den skadede et zebradækken på, hvis nu de forpulede klæg dukker tidligt/sent op, og jeg ikke har nået at tage hestene ind.

Hvad er jeres oplevelse med fx det dækken fra Tika ?

 

Så kom frisk igen med den årlige "jeg hader regnklæg tråd"

 

mvh charlotte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 god ide!
Forfatter: 
Dato:  15-06-2014 11:50

Da jeg havde de to "gamle" drenge gående hjemme, som var noget så hysteriske med hensyn til klæg gik de altid ude om natten og inde om dagen, hvilket jeg virkeligt kunne mærke de satte pris på!

De kom ud omkring klokken 21-22-23 tiden alt efter hvor stille og varm dagen har været og ind igen omkring 7-8 tiden vi oplevede at klokken 9 var oftes lige det senest, men vi har heller ikke som sådan noget læ på vores marker så de kan ikke søge dækning. De kom oftes selv op til leddet når de gerne ville ind

De unge er ligeglade de går ude hele dagen og siger ikke noget til dyrene - jeg ved ikke om det er når de bliver ridedyr der lige pludseligt er noget der siger klik og de så er sarte med hensyn til det, men det er ihvertfald spøjst!

Jeg har jo fulgt lidt med på sidelinjen og hvad er det dog for en basse der er skadet?


Cecilie og damerne Esma og Polle
Når tårene over tabet bliver til smilet ved minderne.
carbello i hjertet.

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  15-06-2014 12:01

Insektdækkener generelt er gode mod klægene, især dem med maveklap

 

Tror kl 9 er lige sent nok, ihvertfald på de solrige, vindstille dage....


 

 

*Følg drengene på FB: Her *

Lykkelig ejet af Klitgaards Mr. Big OG Klitgaards Maximilian :)

*Man skal aldrig gå ned på udstyr!*

0
0
Svar på denne tråd
 
 Halløjsa.....
Forfatter: 
Dato:  15-06-2014 12:57

Tak for svarene - til hverdag bliver det intet problem at tage dem ind ved 07-08 tiden. I weekenden sker det jeg sover til kl 09 ( B menneske ). Men så må jeg bare stå op og tage dem ind, og så krybe i seng igen :-)

 

Det er desværre Pinot - den sorte - som i et foldstunt ala "se hvor hurtig jeg kan løbe ned af bakke og bukkespringe samtidig" har trådt forkert, og har fået en gaffelbåndsskade :-(

Jeg havde "fornøjelse" af at se ham tåge rundt på folden den dag, hvor han så altså lige pludselig var halt og hævet.

 

Heldigvis er det en lille skade på et forben, og den sidder iflg dyrlægen et "godt sted" især fordi han jo er dressurhest på M-niveau, og ikke springhest. Og da jeg jo med det samme opdager skaden, så gik jeg i gang med koldt vand, mikrofold, køleler ect samme dag som skaden opstod. Og han blev scannet og fik medicin i dagene efter. Som dyrlægen sagde er det sjældent for ham, at se en gaffelbåndsskade "så frisk".

Samtidig er Pinot jo kun 7 år, dvs ung og med god helingspotentiale. Han er så god til at stå stille, og har nu stået i 3 uger, og kun trisset stille rundt. Så i går var første gang jeg så ham trave - heldigvis rengående :-).

Ved at jeg har dem hjemme, så kan han få optimal behandling, venepumpemassage x 2 dagligt. Kompressionsstaldbandage på boks, og BOT på fold. Små gåture på hård bund x flere dagligt. Så meget så mulig fold, men ikke døgnfold. Og til vinter kan jeg have ham stående hjemme, så han kan komme ud på fold 10-14 timer i døgnet, hvilket er optimalt længere henne i et genoptræningsprogram for en gaffelbåndsskade. Og jeg har jo ikke travlt, fordi jeg har Caspian, som lige er startet op med at gå stævner på C-plan, så jeg har nok at ride på :-)

Så oddsene er rigtig gode for at han bliver ridehest igen.

 

Men de F...p...... regnklæg skal ikke lige ødelægge noget lige nu !

 

mvh Charlotte

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tikas zebra...
Forfatter: 
Dato:  15-06-2014 20:30

dækken, syntes jeg hjælper ift. hest 2, som må "nøjes" med rambos flybooster.

De er små i str, og ikke så kraftige (solide), men syntes, det gør en forskel, så det går nok fint til din på enefold.


0
0
Svar på denne tråd
 
 øv klæg...
Forfatter: 
Dato:  17-06-2014 09:25

øv for lille Pinot - han er oveni mørk og tiltrækker for alvor klæg..

 

jeg har fundet en spray der hjælper - er ved at få den hjem (den er ikke så nem at få i DK)

 

ellers kunne du jo smide ham i løsdriften - mine drøner lige ind i løsdriften når der e klæg efter dem.. klægen følger ikke med ind i skuret (aner ikke hvorfor)

 

Har du fået talt med dyrlægen???


 

 

Kristina

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Klæg...
Forfatter: 
Dato:  17-06-2014 09:34

klæg "jager" med synet og går efter de mørke farver.. og varme, så en dejlig stor mørk varm hest er liiiige guf for en klæg..

 

når de så står i skyggen kan klægene ikke se hestene og derfor kan de stå i fred...

 

Netop derfor er det også nærmest umuligt at sprøjte for regnklæg.. okseklæg og de andre ligeså trælse klæg kan der godt sprøjtes for, da de tilsyneladende går efter lugt..

 


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Løsdriften.....
Forfatter: 
Dato:  17-06-2014 10:34

Hej Kristina - efter flere opringninger, så fik jeg til sidst klemt dyrlægen op i et hjørne til en snak. Og han mente, at prognosen var "god" udfra skadens placering, Pinot's alder, akut opstået med behandling hurtigt ect. Men jeg kunne ikke få ham til at sige mere, førend vi scanner om nogle måneder. Du kender ham jo :-)

 

Løsdriften har hestene tidligere år brugt. Men Pinot må kun gå på 10x10 m fold, og absolut ikke sammen med det store legebarn Caspian.

Så det er bøvlet mht græs, kun at lade ham stå ved løsdriften. Lige nu har jeg lavet et rotationssystem af 10x10 m folde, så han får ny fold/græs hver dag.

Samtidig så dør Caspian mentalt , hvis han ikke har Pinot indenfor rimelig synsvide. Så de skal helst kun have 10-20 m mellem deres folde. Og da løsdriften ligger omme bag ved bygningerne, så ville det gøre, at Caspian ikke kunne have styr på Pinot visuelt fra de store folde.

 

Jeg har lige forsøgsvis lånt et zebradækken, og han virker tydeligt mindre generet af insekter med det på - og det er jo dejligt eksotisk at kigge på en zebra på marken i det midtjyske :-)

 

Doc dyr var også hel klar i udtalelse om, at Pinot ikke måtte komme på døgnfold før tidligst til august ifht hvordan en scanning/heling ser ud. Og med det legeniveau de to knægte ligger for dagen, så er jeg heller ikke interesseret i at putte dem sammen på fold igen. Så skal Pinot i hvert fald være tiptop genoptrænet og gående i ridning først.

 

Suk det er hårdt arbejde at have en skadet hest ! Men hellere her om sommeren hvor han i det mindste kan komme ud, fremfor i nov/dec med for bløde eller frosne fold. Nu kan han i det mindste være ude det halve døgn af dagen. Og så håber jeg, at kontrolscanningen er så god til august, at han må komme ud på en større fold at gå.

 

mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 puha, en omgang :(
Forfatter: 
Dato:  19-06-2014 08:16

Puha, det er noget af et cirkus, men hvad gør man ikke for de små kræ!

Jeg krydser i hvertfald fingre for at det hele ordner sig jeg nyder jo at følge med i stævne trådene om de to drenge!!

 

Må man spørge hvilken kompressions bandage du bruger? En overgang havde jeg selv en gaffelbåndsskadet hest og overvejede det, men synes det var svært at finde rundt i markedet så valgte BOT. Men det kunne være sjovt at høre om du havde erfaringer med noget af det jeg overvejede?


Cecilie og damerne Esma og Polle
Når tårene over tabet bliver til smilet ved minderne.
carbello i hjertet.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider