Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Erfaring med varmebehandlet majs?
Forfatter: 
Dato:  08-04-2014 11:39

Hej alle

 

Hvad har I af erfaringer med varmebehandlet majs som supplement til foderet for at få hesten til at tage på?

 

Jeg står nemlig i en evig kamp med min dejlige fuldblod og hans vægt. Han er ikke kræsen og spiser stort set alt hvad han bliver præsenteret for. Hans ædelyst er stor og han får derfor alt hvad han overhovedet kan spise.

Han er ikke decideret tynd, men hans ribben kan skimtes og jeg vil derfor gerne give ham lidt mere sul på kroppen inden han skal på døgnfold. Han tager nemlig ikke på af græsset alene og får derfor også altid foder sommeren over.

 

Jeg har hele tiden Brogaarden med inde over og igår tog jeg fat i min dyrlæge, som kender min hest yderst godt. Jeg selv foreslog at få taget blodprøver på ham, men det mente min dyrlæge ikke var nødvendigt, ihvertfald ikke lige nu, eftersom min hest er glad, frisk, har fint med energi samt hans pels er yderst skinnende og fin og hans ædelyst er som den skal være. Han foreslog i stedet at tilføje varmebehandlet majs til foderet, og hvis det ikke har bare en lille effekt efter 3 uger, så skal jeg ringe igen. :)

 

Jeg stoler 100% på min dyrlæge, og jeg er glad for at han ikke bare kommer drønende hver gang jeg er en smule bekymret og pylret Han er meget flink til at guide over telefonen og han har altså sparet mig for mange mange tusinde kroner i dyrlægeregninger ved at fortælle mig hvad og hvordan jeg skal gøre, når jeg har ringet og været helt ude af den, i stedet for selv at komme og tjene penge på f.eks. at rense et lille bitte ubetydeligt sår

 

Nå tilbage til sagen, min hests foderplan ser pt. således ud:

 

Morgen

700 ml Hafer Ergänzer (Eggersmann)

700 ml lucerne (Hartog)

1 mål hvidløg

15 g biotin

1 lille håndfuld melasse

 

Frokost

1000 ml Hafer Ergänzer (Eggersmann)

700 ml lucerne (Hartog)

1 tsk salt

15 g biotin

1 lille håndfuld melasse

1 dl olie

 

Aften

1000 ml Hafer Ergänzer (Eggersmann)

700 ml lucerne (Hartog)

1 mål hvidløg

15 g biotin

1 lille håndfuld melasse

 

Natmad

500 g roepiller (tørvægt)

300 g mash

1 dl olie

30 ml B-vitamin

 

Derudover spiser han omtrent 8-10 kg wrap om dagen, selvom han har adgang til mere, og får 1-2 kg gulerødder. :) Han er på fold min. 10 timer og bliver redet 3-4 gange om ugen.

 

For at komme tilbage til hvor jeg startede; ville jeg med fordel kunne tildele 500 g majs om dagen til hans foderplan? :)

 

 

Håber på en masse god råd og erfaringer, hvis I altså fik kæmpet jer igennem min "lille" roman

 


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  08-04-2014 11:56

Du kan godt tilsætte majs, men bare husk at majs er ren stivelse :)

 

Jeg vil hellere anbefale dig at Linamix som tilskudsfoder :)

Så ville jeg tage alt den sukker/melasse fra hesten.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Majs....
Forfatter: 
Dato:  08-04-2014 13:07

Tak for svar Sandra :) Jeg tjekker lige Linamixen ud.

 

Jeg er godt klar over at majs er ren stivelse, og det er bl.a. derfor jeg har valgt at det skal være varmebehandlet majs og derfor det kun vil blive brugt i en kortere periode. :)

 

Mht. melassen, så er det omkring 30-40 gram om dagen han får, så det burde ikke være noget der påvirker ham synderligt. Det er kun for at skjule biotin-smagen lidt.

 


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Majsflager
Forfatter: 
Dato:  08-04-2014 13:15

Jeg bruger i øjeblikket varmebehandlet majs til to pensionærer på 22 og 28 år og de ser rigtig fornuftige ud.

 

Den på 22 er en stor varmblods som jeg kun kan presse 9-10 kg god wrap i. Han får 600 g majs om dagen.

 

Den på 28 har ikke så gode tænder, så hun spiser ikke meget wrap. 3-4 kilo er mit gæt, da en del kommer gennemtygget ud igen. Hun får 900 g majs om dagen.

 

Majs er ren stivelse, men det lever jeg med, når mængden kan holdes under et kilo om dagen og hestene ellers får stivelsesfattigt foder.

Det store plus for mig er, at der er mange fe pr kilo og det er ret nemt at tygge.

 


Mvh

Mette

 

 

Skøn hestevenlig opstaldning i Kolding

 www.lille-hovgaard.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 fodring
Forfatter: 
Dato:  09-04-2014 14:20

Hej

Majs skal ALTID være behandlet når det udfodres til heste- stivelsesmolekylerne i majs er nemligt så store og lange at hesten ikke kan fordøje det ellers...

punkt1: tag hvidløg fra- har læst nogle dyrelægeforsøg fra USA, hvor hvidløgs effekt først ses i en periode efter kuren, men har modsatte effekt mens man fodre det- derfor kun periodevis kur med hvidløg.

den får masser af olie, store måltider, fordelt over flere gange i løbet af dagen- så grund pillerne for en sund hest er på plads.Punkt 2: som der skrives kan man prøve at tage sukker fra hesten- det er tildels udemærket, jeg ville erstatte det med gærkultur- det kan øge optagelsen af næringsstoffer i tarmen da det hjælper tarmkulturen.

punkt 3:

så ville jeg kigge på et andet müslifoder- eks. et foder der indeholder, Lucerne og majs. så kan du spare lidt på tilskudet. Jeg har fx. selv brugt Hippolyts Nutristar og wrap adlibitum samt hø i hønet, olie( samme mængde) og roepillerne.

punkt 4

de fleste foderproducenter i dag tilsætter biotin i deres foder- så medmindre din hest har et desideret udvidet behov ville jeg skære denne ekstra udgift fra og bruge det på noget andet:)

du skal tænke på at din hest får ret meget mad at spise i løbet af dagen- kan jo være han simpelthend ikke får nok udbytte af det...

- han er ikke bare muskelfattig?

har du nogle nye billeder af ham så vil jeg gerne give en Professionel mening om hans huld.

 


***Find Your Cowboy Inside***


0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-04-2014 12:58

mylady

Tak for dit svar :) Så er jeg ikke så bekymret for at prøve majs af :)

 

Lange »Fritten«

Tak for råd og svar :)

Jeg vil helt klart kigge nærmere på det med hvidløg. :)

 

Gærkultur har jeg det lidt ambivalent med, da det ikke tidligere har hjulpet og eftersom hans afføring ser fin og fordøjet ud (også ifølge dyrlægen) tvivler jeg på at det vil hjælpe.

 

Jeg har prøvet adskillige former for müslifoder, og det han får nu, er klart det han trives bedst på. Han må nemlig ikke få noget med havre i eller anden form for ekstra energi pga. hans temperament og i forvejen høje energi niveau. Han bliver bims i låget af havre, og det er ikke kun irriterend for mig, men skam også for ham selv. Han får al den wrap han gider spise, men det bliver som regel kun til de 8-10 kg + -.

Der er ikke biotion tilsat i Hafer Ergänzeren og da han er fuldblod med tendens til ringe hovkvalitet, er det noget han får lov at blive ved med at få. :) Han smed ualmindeligt mange sko de første år jeg havde ham og efter han begyndte at få biotin kan både jeg og smeden mærke en markant forskel, så jeg tør slet ikke tage det fra ham igen. :)

 

Han er også lidt muskelfattig, da jeg desværre ikke har haft den nødvendige tid til at holde hans muskler 100% vedlige de sidste par måneder.

Jeg har et par enkelte billeder, der er ca. en måned gamle :)

Billede

 

Billede

 

De er taget med mobil, så beklager kvaliteten. :)


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-04-2014 13:07

Jeg ser altså ikke en hest, der trænger til at tage på ?

 

Derimod ser jeg en hest i pæn foderstand (ikke for tynd eller tyk), men som (som du også selv skriver) mangler lidt muskelmasse særligt bag skulderbladet samt overlinie og på baglåret.

 

Og mon ikke det er det samme din dyrlæge ser, når han ikke ser grund til at foretage sig noget ? :)

 

Jeg ville beholde fodringen som den er, hvis hesten fungerer på den. Foderskift og ændringer i fodringen stresser hestens system og skal derfor gøres når det er nødvendigt og kun når det er nødvendigt :)


2
0
Svar på denne tråd
 
 Nu er det jo...
Forfatter: 
Dato:  10-04-2014 21:43

Sådan at os med fuldblodsheste ikke helt kan forvente at de får den samme fylde som fx. DV.. Fuldblodsheste har jo knap så meget røv .. Men vil anbefale Condittion fra pavo. Min ser rigtig rigtig godt ud med det foder, da det lige giver det ekstra. Min får 3 kg i alt hvor 1 kg er Condittion det giver det sidste den har manglet.. Også vigtigst af alt noget super godt hø.

1
0
Svar på denne tråd
 
 olie i stedet?
Forfatter: 
Dato:  11-04-2014 18:17

Hej Jose,

 

hvad med at give ham 2 dl ekstra olie om dagen i stedet, dvs. i morgen- og aftensmåltidet, hvor han ikke får nu? Ifølge Brogaarden og Nanna Luthersons foderbog kan man give op til 1 dl olie pr. 100 kg hest i døgnet. Det optages bedst, hvis det bliver fordelt i flere måltider, men det er jo ikke noget problem for Møffe med den foderplan, du har skrevet. Det er i hvert fald fri for stivelse og med lidt hurtig hovedregning giver det ca. samme antal foderenheder som 500 g majs (2 dl olie = ca. 0,66 FE og 500 g varmebehandlet majs fra Brogaarden = ca. 0,65 FE)

Muligvis skal han så have ekstra E-vitamin - det kan du læse lidt om her:

www.brogaarden.eu/Artikler.520/Olie- til-heste.80.aspx

 

 

 

Hilsen Malene

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  11-04-2014 22:03

Varmebehandlet majs har et vanvittigt højt GI, og du risikerer at gøre din hest DAMP-agtig :P

 

Jeg er generelt også imod store mængder stivelse.

Roepiller er fremragende foder, også til heste der skal tage på :)

 

Det lyder ellers som lidt af et luksusproblem! Jeg kæmper med det modsatte


Bissen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 helt svedt
Forfatter: 
Dato:  11-04-2014 23:12

Pyha, jeg bliver helt svedt ved den mængde foder , det får mine ikke engang på en uge (islændere).

 

Jeg tænker først. Når hesten får så meget i spanden, begrænser du så ikke ædelysten til wrappen?

 

Jeg ville meget hellere finde en wrap med høj FE, altså en wrap med analyse, specielt rettet mod højtydende heste, følhopper osv.

 

Ja, for os med modsatte problem, der altid leder efter mad der ikke feder overhovedet helst, så lyder det som et luxusproblem, men det er selvfølgelig heller ikke sjovt med modsatte problem.

 

Men iøvrigt, jeg ser også en fin hest, ikke en tynd hest.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Maaajs
Forfatter: 
Dato:  12-04-2014 13:34

Jeg har i mange år brugt majs til min fuldblodshest, med gode resultater. Jeg har prøvet rigtig mange ting og st. Hippolyt natur musli, majs, lucerne og olie, har været noget af det der har fungeret aller bedst for mig

 

jeg tror en af grundene til at os med fuldblodsheste altid går så meget op i at de skal tage på, er kommentare fra andre ryttere. De forstår ikke hvordan en fuldblodsheste ser ud og skal fodres!

 

foreksempel har jeg i vinter været opstaldet i en stald hvor staldejer har 4 100% oldenborgere. Hun mente jeg havde et overdrevent forbrug af foder og brugte det samme man skal bruge til 2. Ja hallo! Dine bliver fede bar af at kigge på græsset!

 

jeg føler mig personligt altid jaget fordi min hest er "tynd", også selvom den er i perfekt fuldblodsfoderstand!


Sagde Julie

Med den fantastiske fuldblods vallak Sing a Long xx

Fuldblod - hesten med xx Factor!!

************************

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mere foder....
Forfatter: 
Dato:  13-04-2014 23:04

...gerne som majs, da meget stivelsesrigt foder er det bedste til heste der er svære at holde i godt huld.

 

Din daglige fodermængde er ikke særlig stor, mindre end 2 kg (da mueslifoder har en rumvægt på ca. 0,6 og lucerne/roepiller er grovfoder). Har selv heste i stalden med meget blod og ingen af dem kan nøjes med så lidt foder, selvom de har fri wrap.

 

Giv du roligt majs og gør dig ingen bekymringer om melasse, dertil er mængden du giver alt for lille .

 


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-04-2014 00:05

DJensen: Åhhh, er du ikke sød at understøtte din påstand om at meget stivelsesrigt foder skulle være godt til at holde huld?? For det strider imod alt jeg har lært omkring fodring :)

 

De 2 fuldblods jeg havde, holdt fint huld på grovfoder ad libitum, Horselux Easy, lidt fiberpiller og de levede endda i løsdrift og blev brugt.... :)


 

 

*Følg drengene på FB: Her *

Lykkelig ejet af Klitgaards Mr. Big OG Klitgaards Maximilian :)

*Man skal aldrig gå ned på udstyr!*

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tuind tak for svar til alle
Forfatter: 
Dato:  14-04-2014 10:39

Tusindfryd

Tak for dit svar :) Jeg synes nu heller ikke at han er forfærdelig tynd, men jeg kan altså se hans ribben. Ikke bare skimte dem, men se dem og derfor vil jeg gerne have at han får lidt mere sul på kroppen inden han kommer på græs. Det kan godt være det virker ulogisk, men han kan ikke tage på af græsset, og netop derfor bliver han fodret ved siden af 1-2 gange dagligt hver sommer. :)

Han skal jo også have lidt ekstra han kan bygge muskler af.

Jeg beholder foderplanen som den er nu, og så har jeg tilføjet 500 g majs fordelt på 3 måltider. :)

 

Louise ?Feliciti?

Jeg kan kun give dig ret - fuldblodsheste er anderledes bygget, men derfor bliver man stadig en anelse frustreret når hesten bare ikke kan få de der lidt pænere runde former

Jeg tjekker lige Pavo's Condition ud.


M G

Tak for input Malene :) Jeg prøver at give ham ekstra olie morgen og aften. Og så tjekker jeg lige op med E-vitamin.

 

Bissen (tidl Duke)

Jeg vil ikke kalde det et luksusproblem, for jeg synes ærlig talt at det er nemmere at slanke en hest end at få den til at tage på. Min erfaring fortæller mig at det tager længere tid at fodre en hest op end det tager at slanke den. Sidst brugte jeg 8 måneder på at få Møffe i alm. huld og det har taget mig ca 1 måned at få min shetlænder til at slanke sig - ikke at vi har nået målet endnu, men resultatet ses hurtigere, efter min mening. :)

 

Rosenholm

Hehe, ja jeg bliver også helt forpustet bare ved tanken om mængden af foder

Jeg har forsøgt at skære ned på krybbefoderet for at få mere wrap i ham, men det har desværre den modsatte effekt Jo mindre krybbefoder han får desto mindre wrap spiser han. Hvorfor, det kan jeg ikke forklare, men det er en anelse frustrerende.

Og tak :)

 

Julie ?Sing a Long?

Dejligt med en lidelsesfælle, hvis man kan kalde det det ;)

Han har fået st. Hippolyt natur müsli, desværre uden den store effekt, så vi holder os til Hafer Ergänzeren fra Eggersmann. :)

 

Nu er jeg så heldig at stå et sted hvor jeg ikke får nogen kommentarer fra de andre vedr. min hest, men de kan jo også se hvor meget jeg konstant kæmper for at få ham til at holde vægten. De gør af og til lidt grin med mig og min lettere hysteriske frustration over fodring, men de er nu meget sympatiske selvom de alle har heste, der ikke engang kan tåle en tiendedel af hvad min får

 

Men ja, man føler sig ofte forfulgt fordi fuldblodshesten er meget anderledes, både af udseende men også af temperament. Jeg har fået mange "høvl" for at have en hidsig og alt for vågen hest (mest af folk med overvægtige og dovne heste), men jeg foretrækker en hest med gnist og tænding fremfor en hest jeg næsten ikke kan drive frem. :)

 

DJensen

Han får lige nu ovennævnte foderplan + 500 g majs fordelt over morgen, frokost og aften måltiderne. Han får maksimalt af hvad der er anbefalet og det har de sidste 5-6 år fungeret uden de store problemer. Jeg har reguleret lidt på mængderne i perioder, hvor han har haft behov for det, men så spiser han ikke altid op. Det gør han med denne foderplan inkl. majs. I fældningsperioder sultestrejker han og spiser kun omtrent halvdelen af ovennævnte foderplan i nogle uger B-vitamin har taget toppen af det og giver ham lidt mere appetit i de perioder, men hold nu op hvor kan det give mig grå hår før tid!

Han er typen der af og til måske levner lidt fra morgenmaden, men han nægter altså at spise resterne om eftermiddagen - han vil have en "frisk" omgang foder. Det samme gør han med wrap. Han får lige omtrent 8 kg. wrap til natten og han efterlader som regel ca. 2 kg hver dag. Hvis jeg lader de 2 kg "gammelt wrap" blive i nettet og fylder 6 kg frisk wrap oveni, så har han næste morgen efterladt 4 kg wrap (2 kg "gammelt" + 2 kg "gammelt gammelt") Frustrende?? Nej da

Derfor er jeg lidt påpasselig med bare at fylde krybbe og hønettet, da herren jo ikke spiser rester, og det bliver altså en dyr affære i længden

 


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider