Jeg har meget forskellige erfaringer med parter til min hest.
Det skal dog siges at han nok ikke er jordens nemmeste hest, men det ville i min verden også være dødkedeligt, da jeg så ikke havde været nødt til at arbejde for tilliden og finde ud af hvor hans knapper sidder.
Dette er selvfølgelig noget jeg altid har gjort opmærksom på når jeg har søgt part til min hest. Det har både været skrevet i annoncen og jeg har også omhyggeligt fortalt det når de har været ude og se/prøve ham.
Alle har været indforståede med hans små særheder og sagt at de havde prøvet meget værre.
HVER eneste gang er der max gået 6 mdr, så har de enten sagt op eller også har jeg fyret dem pga. manglende forståelse/respekt for min hest. For mit vedkommende ønsker jeg ikke en part under 18 år, da alle jeg har haft som part under 18 år har forkludret det hele og gjort mere skade end gavn. 
Jeg havde for nogle år tilbage en super fantastisk part, som fulgte os i en længere periode. Også selvom min hest stod skadet i 3 mdr. var hun der på ALLE sine dage og passede ham til UG. Hun tudede i telefonen, da hun sagde op. Hun ville gerne stifte familie, men følte samtidig at hun svigtede min hest. Vi holder stadig kontakten og hun besøger os af og til 
Min nuværende part er også som sendt fra himlen
Hun elsker min hest mindst lige så meget som jeg, og hun kan bruge timer på bare at nulre rundt om ham. Hun rider ham på ture uden sadel og de råhygger sig sammen. Af og til kommer hun endda også på "mine dage" og ordner stalden for mig, bare fordi hun har lyst og fordi hun savner min hest. 
Der findes gode parter derude, de hænger desværre bare ikke på træerne
Det er om at holde godt fast i dem 
Lige nu sidder jeg i Norge, og om lidt går vi til bords for at fejre juleaften - og jeg føler mig helt tryg ved at jeg har overladt min elskede hest til min part, for jeg ved at hun vil gøre sit aller bedste for ham - så der kan man tale om at føle sig heldig 