|
|
| Skoene af - problemer! |
| Forfatter:  |
Mona |
| Dato:  |
25-08-2004 21:37 |
|
Vores hest fik forskoene af for 3 uger siden, og vi har siden da holdt fingrene krydset for at det ville gå.
Det var vores beslagsmed som foreslog at skoene skulle tages af, da han siger at han synes at hesten er for ung til at gå med sko - hovene er ikke færdigudviklede endnu (hesten er 4 år gammel). Han følte sig overbevist om at det sagtens kunne gå, også fordi baghovene er gode nok uden sko.
Men allerede 2 dage efter at skoene blev taget af, røg de første store stykker hov af. Vi regnede med at hornet "kun" ville falde af op til sømhullerne, men der falder stadig hovstykker af, og nu er der vel ialt faldet ca. 2½-3 cm hov af i højden - mest på siderne - men der er også faldet en del af fortil. Mirakuløst nok er hesten endnu ikke halt. Jeg kontaktede smeden i dag og han vil komme i overmorgen - og han mener ikke at der er nogen vej udenom - den må nok have sko på igen. - Jeg håbede på at vi evt. kunne nøjes med "limsko" så vi bliver fri for sømhuller i de stakkels hove - men smeden siger at han "kun gør i almindelige sko og at limsko tit falder af, således at han skal komme mange gange".
Er der nogen af jer derude der har erfaringer med ovenstående hovproblemer i forbindelse med at hesten får skoene af? Kunne det tænkes at hovene ved hjælp af Biotin kunne blive så stærke senere, at vi kan prøve at tage skoene af igen - evt. om ½ års tid?
Jeg synes det er underligt at forhovene er så porøse, når baghovene ikke behøver sko?
Hilsen
Mona.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hej mona |
| Forfatter:  |
Stina |
| Dato:  |
25-08-2004 22:20 |
|
jeg har sendt dig en artikkel på mail
opgiv ikke - det tager tid at få hovene stærke igen,
ja det er utrolig hvor dårlige hovene kan blive af sko
forhovene er porøse og baghovene gode
du har haft sko på forhovene der er derfor.
forhovene kan blive lige så stærke som baghovene ved genoprætning af hovene.
du har en rigtig god smed som siger at du skal tage skoerne af , der er rigtig godt du har gjordt det.
heste må ikke have sko på før de er 5 år, det ødelægger hovene (som du selv kan se på forhovene)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| sko- ikke sko |
| Forfatter:  |
Kip |
| Dato:  |
26-08-2004 01:26 |
|
Hej
Min fik først skoene af i en alder af 13 år. det tog den næsten 2 måneder at blive stærk nok til at skridte på stier og ridebane ect. Den gik på en "fløjlsblød" fold i alt den tid (det var heldigvis sommer) nu er den 22 har har stadigvæk ikke sko på.
Så jeg synes forsøg at holde ud, lad den gå på blødt græs. Ingen grus, mudder og lign.
Vent med at ride den, giv den tid.
...måske gør du allerede alt dette, men nu skriver jeg det alligevel.
Tænk at du har en smed der siger skoene skal af, dem er der desværre ikke mange af. Ham må du hellere holde godt fast i.
Mange heste får alt for små sko på og via den vej dårlige sener, muskel myoser i skuldre og lign. Så hvis de kan gå uden er det klart bedst og billigst for begge parter...ikke smed dog:-))
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| skrøbelige hove |
|
|
Jeg havde en araber engang, den prøvede vi også at pille skoene af om sommeren, den var også kun 4 dengang, men det gik slet ikke, kun blød græsfold kunne den klare, det mindste stykke grus eller hård skovsti og hovede "forsvandt" - desværre.
Baghovene var derimod stærke nok.
Min vurdering er at der er nogen heste der ikke kan klare at gå uden sko, medmindre man stortset kun rider på græs og ridesand.
Her kan de allerfleste heste til gengæld godt klare sig uden sko. 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Stina og Kip: |
| Forfatter:  |
Mona |
| Dato:  |
26-08-2004 21:26 |
|
Stina: jeg har desværre ikke modtaget artiklen pr. mail?
Kip: Vi kan desværre ikke lade hesten gå udelukkende på blødt græs og undgå mudder - det er en af bagdelene ved at have sin hest stående på en rideskole. Græsset på folden er bidt helt ned, og der er større, mudrede områder på folden.
Når vi trækker til og fra fold er der nogle store sten på stien derned - og i ridehuset er bunden ret hård, da der lige er blevet lagt nye spåner derind.
Desværre - vi håber dog stadig at beslagsmeden siger at hovene bare kan afrundes og at det nok skal gå - men hun går vist næsten på strålerne nu - så der er vel ikke nogen tvivl om at hun skal beskoes igen
Derudover er hun også arveligt belastet, idet hendes far er Hertug, og farfar Schwadroneur - begge hingste har små hove, og det har denne hest desværre også.
Men man har vel lov at håbe på et mirakel når smeden kommer imorgen
Mange hilsner
Mona.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| små hove |
|
|
min skimlede hest er også trakehner blod...med schwadroneur i årerene.
schwadroneur = små hove er vel ingen nyhed, og når nu vi alligevel har valgt at avle så meget efter ham så må vi jo tage konsekvenserne.
jeg vil gerne bruge min hest året rundt på al slags underlag såsom asfalt, sten, grus, græs, skov, muslingeskaller, sand osv og derfor bliver jeg nødt til at sko ham ellers er der ganske enkelt ikke hov tilbage.
det er skam forsøgt at lade ham gå uden sko - hvilket gav en forsigtig hest, der blev ked af at gå frem af sig selv. nu har han fået sko på igen og er blevet min gode gamle selvgående og fremadsøgende hest, der hverken er øm, varm, forsigtig eller andet. faktisk har skoene gjort, at han er gået to størrelser op i sko og fra at have en lille bitte hov, har han nu en almindelig størrelse hov.
jeg er overbevidst om at sko er nødvendigt i hans tilfælde så længe han bruges som han gør. den dag han skal på pension og bare hygge sig herhjemme vil jeg overveje at tage sko af igen.
det er jo bedst de går uden sko, men nogle heste har ganske enkelt ikke hov/hornkvalitet til det, hvis de bruges til ridning - i min hest tilfælde er det jo genetisk bestemt og det er dælme svært at lave om på.
jeg synes man bør vurdere hvad der er bedst for den enkelte hest i stedet for at sige at ALLE skal gå uden sko eller ALLE skal gå med sko - det er for pokker da individuelt!!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Fik alligevel ikke sko på..... |
| Forfatter:  |
Mona |
| Dato:  |
27-08-2004 21:29 |
|

Smeden var her i eftermiddags. Han syntes ikke at hov-hornet er porøst. Han mente godt at det kan gå med en afrunding af forhovene, og ingen sko - også fordi han mente at hun er pæn og hård i sålerne.
Såå... han filede hovene så runde som muligt - MEN jeg må nu sige at jeg aldrig har set hendes hove så korte før - de er mindst ca 3 cm kortere nu i.f.t. normalt.
Jeg synes også at det ligner at hun er en smule øm når hun træder ned, så det kan godt være at min datter ikke kan ride hende her i den første tid.
Smeden sagde at vi måtte ringe igen hvis hun blev øm, men mente desuden at hun muligvis ville træde skoene af forholdsvis hurtigt, hvis hun blev beskoet nu (vel nok fordi at hovene er blevet så korte).
Han mente ikke at de vil flosse mere af betydning.
Så vil i ikke krydse fingre for hende - vi håber virkelig at det går. Jeg ved ikke hvad der kan gøres hvis hun bliver ømbenet og hvis hun så heller ikke kan beskoes. - Håber inderligt at alt går vel.
Hilsen
Mona.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Altså... |
| Forfatter:  |
99E |
| Dato:  |
28-08-2004 11:07 |
|
Hvis der "stikker hovvæg ud" over sålen - så knækker det lettere end hvis der IKKE stritter hovvæg flere centimeter ud fra sålen.
Det er lidt ligesom knækkede negle.
Det får jeg IKKE - for mine negle er klippet helt korte så de ikke stritter for meget ud.
Hovvæggen skal IKKE være en centimeter (eller mere) højere end sålen.
Den skal, hvis hesten skal gå uden sko, være 1-2 milimeter højere, og hovvæggen skal være beskåret så den bærer på den inderste, upigmenterede del, ikke på den ydre, pigmenterede del.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Takker 99E |
| Forfatter:  |
Mona |
| Dato:  |
28-08-2004 14:04 |
|
- Har printet din beskrivelse ud - tager den med over til hesten og sammenligner hovene med din beskrivelse.
Jeg har ikke forstand på hove - men når forhovene er blevet ca. 3 cm kortere i højden siden skoene blev taget af for ca. 3 uger siden - så MÅ det da være "kriminelt"?
Vi er i hvert fald utilpas over det og holder selvfølgelig nøje øje med hesten.
Vores angst for at det kan risikere at "gå galt" er ikke blevet mindre af, at vi her på HN i går sad og læste om nogle tilfælde af forfangenhed, som opstod pga. at hestene var beskåret for meget.
Uha, håber det går. Min datter vil vente et par dage med at ride.
Hilsen
Mona.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mona... |
| Forfatter:  |
99E |
| Dato:  |
29-08-2004 12:26 |
|
Næh, det er ikke nødvendigvis kriminelt.
Har I en skoet hest i stalden, der har stået lidt siden sidste skoning?
Prøv at løfte hoven på den, og kratte i sålen med en hovrenser.
Hvis der "falder noget af", er det såkaldt "død sål", dvs en slags overskydende sål, som har løsnet sig for at falde af.
Der kan sidde flere centimeter "død sål" på en almindelig skoet hest.
Når man trimmer en hest efter Jacksons principper for Naturlig Hovpleje, starter man med at fjerne den døde sål - og så trimmer man hovvæggen ned i niveau med den levende sål, der er hård og fast og parat til brug.
Der er ikke tale om at man SKÆRER i sålen - man kratter bare det løse af, ligesom du selv kan gøre med hovrenseren.
Jeg "tror" i øvrigt ikke så sindssygt meget på såkaldt mekanisk forfangenhed. I hvert fald ikke "Mekanisk forfangenhed, som opstår fordi hesten bliver beskåret for meget".
Det er vigtigt, at du kender forskellen på "indre, upigmenterede del af hovvggen" og "Den hvide linie". Det er nemlig ikke den hvide linie, der skal være højeste punkt. Illustrerende tegning kan ses på hjemmesiden i min signatur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sko eller ej... |
|
|
Min hest var ømfodet, ustabil og uvillig. Trådte tit forkert og snublede. Hun var tilredet som 3-års, redet 1-2 md. og havde så haft ferie til jeg købte hende, knap 5 år gammel.
Sælger anbefalede, at jeg skoede hesten, men smeden fandt det ikke nødvendigt. Så der gik en rum tid, inden Gry fik jern under hovene.
Da hun blev tilredet, gik hun med sko på alle fire, de kom så af, da hun vendte hjem igen. Gry har små hove med tynde såler. De slides meget hårdt, når hun ikke bærer sko, og uden skoen til at beskytte sig, er hoven meget øm og udsat.
Der er ingen tvivl om, at Grys livskvalitet og arbejdsevne stiger med flere hundred procent, når hun skoes korrekt. Hun er går mere frit og ubesværet, og kan endda klare grus m.v. Grusstier krydsede hun kun med meget stor besvær, da hun var barfodet.
Jeg er glad for min smeds arbejde. Hovene er hele, sunde og rene.
Mette (Fjolle)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tror det går 99E... |
| Forfatter:  |
Mona |
| Dato:  |
29-08-2004 14:07 |
|
I.f.t. din beskrivelse, så tror og håber jeg at det vil gå nu.
Hesten ser ikke ud til at være øm når man trækker med hende, men min datter har endnu ikke redet hende - hun vil sætte sig op og ride i morgen. Hovene føles temmeligt varme, men om de er mere varme end de plejer at være er svært at sige, da min datter normalt ikke tænker over dette.
Der er kommet 2 smalle revner på ydersiden af højre hov igen, det ser ud til at der har siddet et par søm der hvor revnerne ender - revnerne er ca. 1 cm lange - det ser ikke truende ud endnu.
Bortset fra det, så ser hovene ud til at være blevet stærkere efter at smeden rundede dem i forgårs.
Men det ser nu underligt ud at hovene er blevet så korte! De ligner faktisk ponyhove.
Hilsen
Mona.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mange hove... |
| Forfatter:  |
99E |
| Dato:  |
29-08-2004 21:01 |
|
...bliver varmere uden sko end med.
Min ponys hoves temperaturer er svingende og upålidelige - og helt uden sammenhæng med hendes humør, gålyst etc i øvrigt.
De er dog efterhånden mere og mere stabilt kropslune.
Min mands ponys hove, derimod, er altid og har altid været, kropsvarme.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|