Så kom vi i mål efter 2 mdr daglig sårpleje af en balleskade med stort vævstab...
Skaden er sket på folden den 4 juni 2013, hvor Prins, vores 25 år gamle hest på en eller anden måde har hængt fast oppe under overkanten på badekaret med højre bagben, og i forsøget på at frigøre sig, han har skåret den ydre balle af..... Så samtidig en advarsel .... Hav ikke badekar på folden uden at de er helt skærmet af....
Jeg fik ikke taget billeder af skaden på selve dagen, - gik vel nærmest i chok selv... Der var bare blod over store dele af folden og blodet stod ud i en stråle fra en åre i såret.... og dilemmaet, hvordan får man en så gammel herre igennem et langt sygeforløb som dette, og hvor ender vi økonomisk, da det jo ud over etisk skal være i orden fra hestens side, også skal være med en vis fornuft økonomisk at man kaster sig ud i det.... Vi endte på dyrlægenregninger under 9.000,00... Hertil kommer så forbindingssager, men det er vist billigt slupper....
Torsdag den 06.06.13 så såret således ud:
Set oppefra
Set frasiden herunder. Vævet mangler ned til bunden af den revne som kan ses i hoven ca 2 cm under kronranden.
Hesten var på dette tidspunkt på penicillin, bandageret,og beordret 14 dages boksro, men var stresset, koldtsvendede og tabte sig.Ville ikke æde nok, og stod absolut ikke stille i boksen på trods af selskab fra staldens øvrige beboere...
Søndag kom han på Zyklene. To breve til at starte på dagligt, og han er en af dem som heldigvis reagerede positivt fra dag et af, og fra søndag aften havde vi en afslappet hest, som nu begyndte at æde igen. Han kom på built up pga vægttabet oven i sine roepillerne og har hele tiden fået bukkehornspulver og vitaminer...
De første 2 uger skulle vi skifte forbinding hver 3 dag, og såret blev smurt med penicillinsalve. Der blev lagt en kompresforbinding bestående af et bind påført salve, uden på det to omgange vat med to vatpøler over den manglende balle...Herover flexforbinding og gaffatape som sål... Flere gang ledte vi efter døde dyr i stalden - så fælt lugtede det i hele stalden. Men det var hvad dyrlægen havde forberedt os på.
Herefter så det åledes ud:
På det her tidspunkt lugter det temlig grimt, og det er knap 13 dage skaden skete...
Vi render nu ind i en spiserøreforstoppelse, og jeg bestiller faktisk aflivning på dette tidspunkt. Vores 25 år gamle hest skal ikke mere igennem nu, men på mirakuløs vis løsner forstoppelsen sig inden dyrlægen når frem, og dyrlægen synes da ikke han er klar til aflivning da Prins nu er sig selv igen....
Han tilser såret og Prins får lov at komme på fold når vejret er tørt...
Vi skifter nu til Vetramil sårsalve og sårspray og daglige forbindingsskift... OBS sprayen sviger enormt fandt jeg ud af såsnart der er skader i underhuden.
I løbet af 2 dage lugter såret ikke mere, og nu går det stærkt...
Efter yderligere 2 uger altså en måned efter skaden skete ser såret således ud:
Dyrlægen har skåret den løse hovdel af samme dag.
Prins er på fold dagligt og selv om der har været trængt jordsnask gennem forbindingen da vi kom ind i en regnvejrs periode, har vetramilen hver gang sørget for der ikke er gået infektion i såret.
To måned efter blev forbindingen droppet, og der blev dømt døgnfold...Såret er nu lukket og ser således ud.
Smeden forventer ingen problemer fremadrettet, og dyrlægen er imponeret over resultatet... Der er ikke foretaget ætsning af såret overhovedet, og idag er der pels på og kun den lidt ukoramte kronrand vidner om at der har været sket en skade her.
Prins er rengående, og mentalt er han kommet sig fuldstændig, og er ikke bange for badekaret, som nu er skærmet af så det ikke kan ske igen.
I starten da han var stresset og traumatiseret, blev han mentalt behandlet med healing, og nogle vil måske her grine og sige det er noget hokus pokus, men jeg fik instrukser på hvor Prins havde behov for at blive berørt og masseret - det viste sig at han i styrtet havde pådraget sig en ømhed i nakken og ved skulderen, og han "bad" om at blive masseret og berørt på en bestemt måde... I starten forstod jeg ikke helt budskabet, men ved fælles hjælp fandt vi fremt til hvad han mente, og da jeg ramte plet og så forløsningen i den gamle drengs kropssprog faldt tiøren, og nakken kom hurtigt på plads... Healingen hjalp også til at PRins faldt sig i al behandling i de to måneder det stod på, og på de kontrolbesøg hvor dyrlægen var forbi til tjek, påtalte de flere gange at han da var en usædvanlig samarbejdsvillig patient... På det tidspunkt var han ude af zyklenen, så jeg er overbesist om at han har været klar over at alt der ubehagelige var nødvendigt for hans egen skyld.
Jeg skylder stor stor tak for mental støtte og råd og vejledning undervejs i forløbet fra Christina, Cecilia og Tine(justine), som på hver deres måde har holdt modet oppe hos såvel Prins som jeg... Uden jeres hjælp havde jeg nok mistet modet undervejs, for det ikke at vide om ens gamle hest står med et betændt ben næste gang man lige kikker i stalden, eller ligger med en spiserøreforstoppelse, eller om han slet og ret mistede livsgnisten undervejs har virkelig trukket tænder ud.... Men vores gamle dreng er fit for fight og alle dyrlægens skræksenarier med arvæv og ætsninger mm heraf er vi kommet fuldstændig sluppet for , så ovenstående er egentlig ment som en "tro på det" fortælling, til alle dem som pt står med heste med store sårskader....
Med venlig hilsen
Eneri
