Hej,
Jeg hentede det for en veninde på apoteket for et års tid siden. Det kostede 2300 kr og så kom der dyrlægens behandling oveni så regn med ca. 4000 kr.
Men din dyrlæge bør meget hurtigt kunne give dig et reelt tilbud som du kan holde dig til. Der er medicin, bedøvelse og hans tid så det er jo ikke rocket sience...
En helt anden ting er at vi har set SÅ stor fremgang med den hest der fik det! Allerede efter tre uger blev hun friere i sin bevægelse og efter et halvt år kunne hun rides normalt.
Hun havde ikke store skader men småskader på tre ben som gør at hun ikke kan tåle at aflaste hvis der sker noget som fx. hovbyld. Hendes krop hang slet ikke sammen efter hun havde aflastet et forben et par uger pga hovbylden. På et par måneder gik hun fra at træde 1,5 hov over sit eget spor i skridt til at være flere hovlængder bagud. Rygmusklerne svandt til ingenting.
Det har vist sig at de små skader hun har bliver "aktive" hvis hun overbelaster de ben, og så er det at det går galt mange steder i hendes krop.
Så herfra skal lyde meget ros til Tildren. Det hjalp hende helt utrolig meget!