Vi har i et par år haft vores gamle hoppe gående. Hun havde gigt i lænden, og var ikke altid rentgående.

Vi var rigtig, rigtig glade for Sif, og var enige om at vi gerne ville beholde hende så længe, hun havde det "forsvarligt", og når vi ikke længere syntes at det var tilfældet, så skulle hun væk.

Hun krævede lidt ekstra pleje, såsom mere bokstid og nogle mobilitetsøvelser for overlinjen, men det gjorde nu ikke noget. Hun havde det dog skidt i starten af året 2012, så vi var enige om at sommeren 2012 var hendes sidste - hun skulle ikke igennem endnu en vinter.

Sif havde det godt i vores lille hesteflok, hvor hun var den ældste, og faktisk også den, de andre passede på Havde det ikke været tilfældet, ville det ikke have kunnet gå.

Efter min mening kan man godt forsvare det - hvis hesten vel at mærke ikke har for ondt, og ellers er veltilpas i flokken. Hvis den rasler nedad i hierakiet, så er det tid at sige farvel.

Hvis hesten får særlige behov, som man finder det svært at honorere, så er det også tid at sige farvel. Hesten kan godt mærke vibrationerne, hvis man inderst inde synes at den er for "besværlig".

Hilsen Sif

adskillige meget gamle heste opstaldet, nogen har været "dårligt gående" periodisk pga gigt og andre skavanker.

Den vigtigste ingrediens er en SØD FLOK, så de/n ikke rasler ned i hierakeiet.

Enkelte gamle bliver selv aggressive/ demente/forvirrede og så er det slut, hvis de har det så skidt at de selv japper af de andre.

Nu jeg tænker over det, så er det tre gange vi har oplevet det- alle vallakker.

Så har vi haft både hopper og vallakker som har trisset stille rundt i en sød flok.

Vi sætter eksempelvis ikke nye ind i en flok med sådan en ældre, sårbar hest, sørger for nok grovfoder til alle i passende kasser/ bunker, dækken på når koldt (også sommer, de kan ikke altid finde ud af at komme i læ og de står og sover meget = risiko for at blive kolde)....vi salter folde om vinteren, så de ikke glider/bliver usikre på benene/laver belastninger/ gode bundforhold/ muddersikring.....tager dem evt mere på boks i meget koldt vejr (ind og hvile nogle timer midt på dagen + ekstra mad) og sørger for ekstra salt i maden, så de drikker nok.

Det er nok det, at de glemmer at drikke som er den største helbredsrisiko og nogen glemmer også at spise nok, især i koldt vejr så derfor vil jeg helst have dem på boks om natten, så man kan holde øje med hvad de faktisk indtager.

Foder som er nemt at tygge, hvis tænderne er skrøbelige.

Passende motion, gåture og fx strækøvelser.

Det ALLERvigtigste er flokken, ellers kan resten ikke nytte så meget at det virkelig batter.

Vi har et par gange eller faktisk fire-fem, fundet to af de gamle "dejset om" på folden, tilsyneladende besvimet og hvor vi måtte vende dem og få dem op med 3-4-5 personers hjælp...der kunne ikke findes noget i vejen.......men det kan altså ske og sker det om natten i løsdrift i minus 20, så dør de af kulde (det gjorde det den ene gang, min 15 årige søn vågnede og tænkte @!#$...noget galt, styrtede ud i sneen...og der lå den gamle fjordhest....)...begge de to der "lavede det nummer" med at ligge der og være væk, flere gange hver, var ponyer og de levede i flere år efter, blev redet ganske ler og holdt igang - men for min sjælefrds og nattesøvns skyld, hedder det boks om natten når rigtig koldt.

Tak begge;-)

Mine tanker strejfer om at tilpasse flokken, da min hoppe pt. går med to ungheste... en araber og en dejlig varm DV. Disse ynder naturligvis at tage en del ture på folden, og det er disse senarier der bekymre mig. Hoppen har muligvis en bruskskade der gør hende tydelig halt i traven.

Inden hun kom på sygfold, kunne jeg finde hende nærmest springhalt ved indluk, og kunne senere konstatere, at de tidligere havde spurtet rundt.

Kan af goe grunde ikke stå vagt 24/7 men en makker der matcher min ville være at fortrække.

Hoppen er selv en meget livsglad og varm dame. Bliver ofte opfattet som unghest.

Hoppen rangere øverst i flokken, og har altid rangeret et eller to i div. flokke.

Mit problem er dog, at jeg ikke har hesten hjemme, og skal derfor finde et sted, hvor man kan rumme skadet hest, samt finde/købe en makker der har brug for samme omsorg.

Det er her jeg mangler muligheder og erfaringer fra godt folk.

Men meget interessant og erfaringsrigt at læse om de to ovenstående eksempler. Tak

jeg har også et par stykker her, de er dog ikke ældre men stadig unge - det giver en ekstra dimension.

Begge har ikke ondt, det er for mig det aller vigtigeste, de går på fold sammen, har grovfode i rigelige mængder, de kommer ud når solen er stået godt op (altså som de sidste) og ind først (får at de ikke skal begynde at spurte rundt)

jeg sørger for at de ikke bliver kolde, men de kan begge gå uden dækken, da vi giver wrap på folden.

vi har både alm. folde med jord/græs og græsfolde samt sandfolde - er vejret dårligt eller er jorden meget frosthård kommer de på sandfolden der næsten bliver ordnet hele vinteren så den er plan.

mht. vand så bliver de begge fodre med lunken vandholdigt foder (roe og grøntpiller) og får lunktent vand ved siden i en spand i boksen udover deres vandkop.

de får begge tilskud af urter og olie

de koldest dage bliver de inde og får motion i ridehuset.

begge kan lide at blive motioneret, så vi går min 3 gange om ugen i ridehus og går rundt på en tilpasset forhindringsbane (alt foregår i skridt)

jeg synes personligt ikke det er noget problem for mig, at tage hensyn

jette

Har lige fået dommen:-( Min 6 årige vallak har fået en bruskskade i venstre bagknæ. Dyrlægen mener at den er kronisk, @!#$:-( Mener stadig at den kan gå som hyggehest, da den kun er urent gående ( 1 grad)!

Har lige snakket med en anden dyrlæge idag og han sagde at skulle få en second opinion. Min hest har kun fået en ledbehandling og så fået dommen!

Kan næsten ikke ladevær med at spørge om hvad I ville gøre?! Aflivning er helt udlukket, da jeg har fået at vide at jeg ikke er dyreplager, hvis jeg holder ham i live:-)

Nåh, men det jeg har gjort og gør for mit halte dyr er:

Propper den med Cortaflex HA og Ulitimate Balancer (Indholder MSM og Venustorn mm.!)

Jeg har fået plads i en løsdrift, hvor der altid er stråfoder. Kun fire heste og alle over de 15 år altså bortset fra min unge hest. Alt dette i håb om at han holder sig i ro og måske kunne komme sig! Man kan jo altid håbe;-)

Vi laver tricks, så han får brugt hjernecellerne; neje, bukke, smile, ryste på hovedet og giv hov:-)

Derudover rider jeg ham også i ca.45 min skridt på hårdt underlag hver dag, hvis det er vejr til det. Dyrlægen sagde at han ikke ville tage skade af at jeg sidder på ham.

Mvh Stine

Min gamle vallak Medoc fik en foldskade og fik ledbetændelse, operation m.m. som 14 årig.

Han kom sig efterfølgende, og kunne bruges til ridning, men blev i løbet af et års tid lidt stiv i leddet.

Han blev pensioneret som 15 årig, og gik som førerhest på folden med to ungheste på den gang 2 og 3 år. Og det gik rigtig fint, han opdragede på rødderne, og var med på leg og løbeture. Ingen specielle hensyn, ud over at han skulle gå med forsko.

Sidste sommer som 17 årig begyndte han at blive halt, når de havde leget på folden, og han kunne ikke helt følge med de to unge på 4 og 5 år. Den 4 årig som er rent dominant begyndte at teste ham lidt af, men den gamle kunne godt sætte ham på plads stadig.

Jeg havde bestemt, at han ikke skulle ind efter døgngræs, når an nu begyndte at have ondt. Men da de pga regnvejr kom ind og stå om natten nogle dage, der hjalp det gevaldigt på hans stivhed og halter ophørte.

Så jeg sendte den unge dominante ud i opstaldning, og havde dn gamle og den rare underdanige 5 års hjemme.

Men da frosten kom blev han tydeligt halt igen, ville ikke løbe rundt og lege. Dage med plusgrader, og med et varmt dækken på, samt kun 8 timer dagligt på fold, så var han bedre ålende. Men med det samme frosten kom blev han dårlig.

Jeg valgte at aflive Medoc den 1 februar, da jeg havde fået plads til at sende min anden hest ud i opstaldning.

Medoc så stadig godt ud, var såmænd også sit alm sjove jeg, og han skulle ikke gå og blive ringe og evt blive banket af førerpladsen, når den unge dominante ville komme hjem til april.

Jeg savner ham, men har en gang ladet det gå for længe med min anden hest Morgan, før jeg tog mig sammen til at ende hans smerte - og det har jeg lovet mig selv jeg ikke vil gøre igen.

For mig er det vigtigt, at tage hensyn til den skadede hest. Evt stå på boks, få dækken på, skoes som de altid er blevet, og endelig en flok som passer til den skadede.

Hvis man bare vil parkerer den et sted, og ikke tage sig af den, fordi den er blevet skadet - ja så hellere aflive med det samme. Det er ikke for hestens skyld at den går rundt og halter af smerte.

Det er altid en svær beslutning at tage - men efter min mening skal man elske sin hest så højt, at man tænker på dens velbefindende fremfor ens egen ubehag ved at skulle tage en beslutning om aflivning.

mvh charlotte