Min gamle vallak Medoc fik en foldskade og fik ledbetændelse, operation m.m. som 14 årig.
Han kom sig efterfølgende, og kunne bruges til ridning, men blev i løbet af et års tid lidt stiv i leddet.
Han blev pensioneret som 15 årig, og gik som førerhest på folden med to ungheste på den gang 2 og 3 år. Og det gik rigtig fint, han opdragede på rødderne, og var med på leg og løbeture. Ingen specielle hensyn, ud over at han skulle gå med forsko.
Sidste sommer som 17 årig begyndte han at blive halt, når de havde leget på folden, og han kunne ikke helt følge med de to unge på 4 og 5 år. Den 4 årig som er rent dominant begyndte at teste ham lidt af, men den gamle kunne godt sætte ham på plads stadig.
Jeg havde bestemt, at han ikke skulle ind efter døgngræs, når an nu begyndte at have ondt. Men da de pga regnvejr kom ind og stå om natten nogle dage, der hjalp det gevaldigt på hans stivhed og halter ophørte.
Så jeg sendte den unge dominante ud i opstaldning, og havde dn gamle og den rare underdanige 5 års hjemme.
Men da frosten kom blev han tydeligt halt igen, ville ikke løbe rundt og lege. Dage med plusgrader, og med et varmt dækken på, samt kun 8 timer dagligt på fold, så var han bedre ålende. Men med det samme frosten kom blev han dårlig.
Jeg valgte at aflive Medoc den 1 februar, da jeg havde fået plads til at sende min anden hest ud i opstaldning.
Medoc så stadig godt ud, var såmænd også sit alm sjove jeg, og han skulle ikke gå og blive ringe og evt blive banket af førerpladsen, når den unge dominante ville komme hjem til april.
Jeg savner ham, men har en gang ladet det gå for længe med min anden hest Morgan, før jeg tog mig sammen til at ende hans smerte - og det har jeg lovet mig selv jeg ikke vil gøre igen.
For mig er det vigtigt, at tage hensyn til den skadede hest. Evt stå på boks, få dækken på, skoes som de altid er blevet, og endelig en flok som passer til den skadede.
Hvis man bare vil parkerer den et sted, og ikke tage sig af den, fordi den er blevet skadet - ja så hellere aflive med det samme. Det er ikke for hestens skyld at den går rundt og halter af smerte.
Det er altid en svær beslutning at tage - men efter min mening skal man elske sin hest så højt, at man tænker på dens velbefindende fremfor ens egen ubehag ved at skulle tage en beslutning om aflivning.
mvh charlotte