Det er svært at svare på hvor meget hestene spiser når de får ad libitum. Vi forsøger at give en passende mængde så der bliver spist op, men at de ikke står i mange timer uden stråfoder.
Vores heste er ude 6-8 timer hver dag, og får hø med på fold. De får også hø i boksen om morgenen og til natten.
Jeg har 4 heste som fint tåler hø i større mængder og er i perfekt huld de spiser ca:
Hoppe, 600 kg - 12 kg hø
3-års, 450 kg - 10 kg
2-års, 400 kg - 8 kg
3/4-års, 200 kg - 4 kg
Det svarer til 2-2,5 kg hø pr. 100 kg. kropsvægt.
Så har jeg 2 heste som bliver alt for tykke hvis ikke høindtaget reguleres, de vejer omkring 500 kg og får ca. 7,5 kg hø. Det svarer til 1,5 kg hø. pr. 100 kg. kropsvægt.
De mængder jeg har skrevet er totalmængde de spiser i døgnet. De får ca. halvdelen på folden, den anden halvdel deles mellem morgen og nat-fodring.
De døgn hvor der er rigtig koldt (-10 grader eller koldere) får de 1-2 kg ekstra på fold pr. hest. Blot for at de har energi nok til at holde varmen.