Hej alle.
Tilbage i marts 2011 blev min hest halt, dyrlægen vurderede det til en fiberspringning og efter 1 mdr. var hesten klar igen.
Hesten går/gik middelsvært niveau i dressur.
Jeg red ham som før, dog med en del flere skridture da jeg nok ikke følte den var helt god i benene, selvom dyrlægen mente den var.
Vi red stævne først i maj hvor vi blev distriktsmestre for hold, først i juni måned vandt vi en LA6 til 67,9 % og derefter var hesten halt igen :'(
Vi bestemte derfor, at nu skulle den undersøges bedre og tjekkes hele vejen igennem. Først kørte jeg til en kiropraktor med den, og hun rettede et par alm. skavanker som ville komme ved at være ridehest. Hun mente at den nu skulle være ok, ellers var det noget mere alvorligt.
Mandag-tirsdag var hesten rengående efter kiropraktor, men så var den halt igen. Eller, ikke halt - taktede bare ikke rent.
Dyrlægen kom onsdag og tog røngten billeder af knæ, ben, ryg, nakke og alt - intet at finde, super flotte billeder han havde og ingen forandringer.
Derfor blev der lagt blokader i benene, og den reagerede på VF.
Derefter blev den skannet, og som vi nok havde frygtet var dommen - gaffelbåndsskade, dog en mindre skade. Dyrlægen sagde den skulle have ro i først 2 mdr., og så ville han komme igen.
Da det var sommer, og alle hestene i stalden kom på mark dagen lang kom min hest derfor med de andre ud, dog alene da det er et legebarn.
2 mdr. efter kom dyrlægen, og det var ikke ok. endnu. Vi bestemte derfor i samråd med dyrlægen at køre hesten til Højgaard på fyn hvor den blev behandlet med stamceller, 2 uger efter var der intet at se på scanningen (1. september). Terkel fra Højgaard sagde jeg kunne gå i gang med at skridte på den i 4 uger før trav. Før havde jeg blot trukket den for hånd i 30 min. HVER dag.
Nu er vi i gang med at ride, og vi er oppe på 10 min. trav, og jeg har galoperet en enkelt gang. MEN - jeg er hele tiden så bange for, at jeg er for hurtig. Jeg starter altid op med, at trave 4 langsider uden hjørner, før jeg tager hjørner med, og skridter så meget som muligt på asfalt. Vi har redet i 3 uger, for jeg skridtede hesten dobbelt så meget som Terkel sagde, først der følte jeg mig klar til at gå i gang.
Jeg har ikke oplevet længe, at min hest traver så rent og flot, og den er nærmest umulig at lave en taktfejl på, glad og frisk.
Mit spørgsmål er blot, hvordan har i andre genoptrænet, var der tilbage fald, og hvordan forhindrede i, i så fald at der kom tilbage fald? Altså, hvordan lærte i jer selv at turde stole på, at alt er ok ?
Han står med BOT om natten, og er på fold hver eneste dag.
Vi har brugt 25.000 - 30.000 kr. på at få ham "lavet", og min far har betalt det hele. Han er selvfølgelig lykkelig, som jeg, over den er klar igen - men han har ikke de samme bekymringer som mig..
Håber på svar, og på forhånd tak 