Jeg startede ligesom Anne op med hø i traileren og godt med hø i boksen hjemme.
Udover at høet får maven igang igen, så er det også vigtigt at den har fået godt med hø inden man giver den evt. kraftfoder så den ikke er så sulten at den bare sluger krybbefoderet.
Om man kan give normal foder ration efter et par timer i boksen med hø afhænger af to ting: Hvor sart hestens mave er og hvad og hvor meget en normal foder ration består af.
For hvis man normalt giver ret store portioner eller hvis man giver foder der har et stort indhold af fx korn (som er sværere for hestens mave at fordøje end fx stråfoder) så ville jeg give en lille portion til start og så sætte det op til fuld ration over et par fodringer. Det samme hvis hesten er meget sart i forhold til dens mave.
Min hest får primært roepiller og det var der ikke de store problemer i at give ham til aftensmad nogle timer efter han var kommet hjem. Men det er selvfølgelig heller ikke så hårdt for maven og desuden ikke noget han som sådan grovæder (det bliver spist i roligt tempo med nogle mundfulde hø som afbræk indimellem).