Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Ny nervøs hest
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 11:07

Hej til alle.

Jeg har et problem som jeg håber, nogle kan hjælpe mig med.

For 16 dage siden fik jeg en ny hest. Hun er 5 år gammel, kasseret travhest pga. hun har mistet lysten til løb.

Hun går sammen med min 24-årige rolige hoppe. De to enes fint og virker glade for hinanden.

Ud fra hvad jeg har hørt, kan jeg forstå, at hun har haft rigtig mange forskellige hjem. Inden hun kom til mig var hun ca. 1,5 mdr hos en anden, men han var ikke glad for hende, og ville derfor ikke have hende. Jeg ved ikke hvorfor....

Så det jeg tænkte, da jeg fik hende, var at hun skulle have masser af tid, til bare at finde ud af, at det her var hendes blivende hjem.

Da hun ankommer, får jeg af vide, at hun er bange for at gå igennem døre, og det skal jeg da lige love for, hun løber igennem, med det resultat, at hun hver eneste gang slår sig på hofterne... så jeg kan godt forstå hendes frygt. Forrigr weekend lærte hun så vha. gå et skridt,stop-godbid og ros, gå et skridt,stop-ros/godbid at gå langsomt igennem. Dette går smadder fint, hun har ikke slået sig/løbet igennem siden.

Men men men... Hun er meget nervøs i alt vi gør. Hun danser rundt til og fra fold ved det mindste, jeg kan kun stigle forparten, hun hopper og danser så snart jeg tænker på at bevæge mig til bagparten. Jeg har haft hende bundet, løst på tov, hvor jeg holder tovet løst, haft hende med min anden hest ved siden af blive striglet af min datter... ligemeget hvad jeg gør er hun vildt nervøs for at blive striglet. Er jeg for hurtig med at starte det op? eller hvad mener I? hvordan vil I gribe det andet. Et problem endnu. jeg må kun rense hendes venstre forben. højre forben står hun bare på og gør sig tung. Bagbenen kommer jeg slet ikke i nærheden af, da jeg ikke kan komme til hendes bagpart. Hun kom med tre sko, så jeg har aftalt at der kommer en og ser på hendes hove og i første omgang prøver at lade hende gå uden. Men som det er nu, har jeg ikke lyst til at der kommer en fremmed og evt. gør det endnu værre ved at løfte hendes ben med vold og magt. Ja jeg ved ikke... Har I noget gode foreslag til os? hvad ville I gøre? Jeg føler mig lidt lost her... Håber meget på noget respons.

Kærlig hilsen Lena

0
0
Svar på denne tråd
 
 stor opgave.
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 12:27

hej lena.

Det lyder som en stor opgave du har fået dig der. Jeg synes det lyder til at du griber det meget fornuftigt an.

Jeg tænker at tid, træning og tålmodighed nok skal løse det for dig.

meen kan godt forstå at det kan virke som en lang process, men når den først har forstået dine trænings principper med negativ og positiv forstærkning, tror jeg det kommer til at gå hurtigt. Brug det i alt hvad du gør, samme teknik hele tiden, så den bliver tryg ved det du gør. Det kunne jo virke til at den har nogle ubehagelige oplevelser med sig.

 

Der er faktisk nogle rigtige gode videoer både på epona og ved blueberry hill du vil kunne bruge den i sammenhæng. I forhold til at få ro på med at løfte hove vaske ben, stald gang og alm omgang.

 

Du kunne måske også hjælpe den ved, at give den kammille te to gange om dagen ,og evt lidt magnesium i starten. Hvis du oplever den som meget stresset kunne de urter fra ASKIM måske bruges i starten, men der er baldrian i, som er på doping listen, men i skal jo heller ikke lige starte foreløbig. Hvis den trænger voldsomt til smed, kan du måske bruge blue horse relax i den situation. Det er ikke optimalt, men det er jo heller ikke godt hvis den har ondt i "fusserne".

 

Ved ikke om du kan bruge det til noget. Det var ikke det store hjælpe jeg kunne give.

Men her gælder Ro og regelmæssighed, nok rigtig godt.

 

hilsen Rikke.


0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til Rikke
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 12:39

Hej Rikke .

Tak for svar. Det er dejligt at høre at du ikke mener jeg griber det helt galt an. Men ro og regelmæssighed samt masser af tid, det kan jeg ihvertfald give.

Jeg tænker også at hun har nogle dårlige oplevelser med i bagagen.

Jeg vil prøve at se på Epona og Blueberry hill som du anbefaler.

Kamillethe... kan jeg bare hælde det i hendes vand? Jeg giver hende en banan dagligt i forhold til det med magnesium, men der skal hun måske have mere?

Kigger også lige på Askim, hvad det er for noget.

Det der Blue horse vil jeg prøve og så lige snakke med dem om hvordan jeg bruger det nede i butikken.

 

Tusind tak fordi du tog dig tid til at svare mig.

 

Kærlig hilsen Lena

0
0
Svar på denne tråd
 
 tålmodighed
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 13:19

hej

nå mit næste indlæg forsvandt.

Kamillete kan du hælde oven i dit foder, det må blot ikke være for varmt, så det ødelægger vitaminerne. giv den evt kamillete ti min før du skal noget med den på staldgangen.

 

Du skal nok lidt beslutte om det skal være askim eller det andet. tror ikke alle dele går sammen.

Jeg har god erfaring med magesium fra blue horse. kamillete og i særlige situationer blue horse relax. Men intet virker jo uden god og rolig træning :-).

Foder kan også gøre en del. masser af grovfoder, ikke for meget stivelse og sukker.

epona tv skal man købe abonnement til men du kan købe for 1 mdr ad gangen. der er meget viden at hente. Noget er lidt for alternativt til mig, og andet er super genialt. Det er vist et temperaments spørgsmål

 

hilsen rikke.


0
0
Svar på denne tråd
 
 horsemanship eller
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 13:32

Ute Lehman metoden kan måske hjælpe jer.

 

Det med at du ikke kan røre hende er nok fordi som rikke skriver, at hun har haft nogle grimme oplevelser med i bagagen.

 

Jeg kan anbefale Ute Lehman , da hun har en god metode til heste der ikke vil lade mennesker røre dem. Din hest føler pres når du vil røre den, og den har sikkert lært at presset forsvinder når den flytter sig. Så fidusen er at omlære den, så den føler sig tryg under berøring.

 

Jeg så hende engang til et fordrag lære en hest der ikke ville lade nogen sidde op på den(den kastede sig rundt så snart rytteren nærmede sig den),at den ikke skulle flytte sig for rytteren.

Hun er vildt dygtig.

 

Prøv at gogle på horses in harmony, der er hendes hjemmeside.

 

Nervøse heste kan være farlige for sig selv, og for andre, uden at det er i en ond mening, og den skal jo have smed og dyrlæge en gang i mellem.

 

Der er flere horsemanship trænere der kører ud og hjælper.

 

Du kan også fortsætte med det du gør, men det kan tage meget lang tid, hvis hendes angst er så dyb i hende som du beskriver.

 

Så jeg ville søge noget hjælp eller tage ud og se kliniks der handler om netop det problem.

 

Håber at det kan hjælpe, og held og lykke med det.

 

Vh Charlotte

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lyder til
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 13:51

Du er godt på vej, tid og tålmodighed kommer man langt med, men du kunne det jo også være hesten har ondt, siden du ikke må komme til den?

 

Den har jo helt sikkert været vant til alm, håndtering, måske har den oplevet noget grimt, men det kan også ske den har slået sig, er styrtet og har noget "i klemme"

 

Når det ellers er gået så let at træne den med smal passage, så ville jeg nok få den undersøgt at dygtig dyrlæge, som også gerne er kiro, da det jo virker til du ellers træner fornuftigt.

 

Held og lykke med den, og håber den kan få et godt og langvarigt hjem hos dig.

 

Mvh Sarah


Træning og undervisning:

HMS, arbejde fra jorden, samlet ridning for løs tøjle og trailerlæsning


Palomino hoppe på 4 år sælges,mf.

Bedækning v ox pony tilbydes

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for svar
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 13:51

hej igen.

 

Der er en dame der arbejder med Horsemanship herovre (bornholm) og hende vil jeg prøve at kontakte.

Og så vil jeg gå ned og forhøre mig om blue hors produkterne og købe noget kamillethe.

Jeg kan lige nævne hendes foder, det er Hippolyts naturmusli, hø ad libitum, en banan, gulerødder og æbler.

 

Lena

0
0
Svar på denne tråd
 
 til Sarah
Forfatter: 
Dato:  16-11-2011 13:57

hej og tak Sarah.

 

hun har ar/bare pletter på begge hofter, der hvor hun slog sig, når hun løb igennem døre. Så det er hun helt sikkert øm om.

Jeg mener ikke, at der er en dyrlæge som samtidig er kiropraktor her på Bornholm.

Hvis noget kender til en her på Bornholm, der er kiropraktor, ikke nødvendigvis dyrlæge samtidig, må de meget gerne give besked.

 

Lena.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange grimme oplevelser i bagagen
Forfatter: 
Dato:  17-11-2011 08:35

Kasserede væddeløbere har ofte mange grimme oplevelser med sig. Jeg fik en fuldblodsvallak hjem for mange år siden. Han var bange for smeden, for piske og for at være bundet, for blot at nævne nogle ting. Jeg kan stadig huske, hvordan han stod og rystede over hele kroppen en gang, han havde refuseret under løsspringning. Han var stoppet foran springet af usikkerhed, og nu stod han og skævede nervøst til mig i forventning om at få bank. Jeg var så rasende på hans tidligere trænere, at jeg kunne have tudet.

 

Jeg synes, det lyder, som om du gør det helt rigtige i din fremgangsmåde. Hun skal have tid til at forstå, at du er anderledes end de tidligere ejere, og at du har den tid, hun skal bruge. Jeg ville derfor vente lidt, inden jeg bestilte smed og dyrlæge. Herregud, om den går 1 måned over tiden med smed spiller jo ingen rolle, så længe den ikke laver noget. Jeg måtte holde min vallak i starten, når han havde smed, så stod han roligt. Efter knap et års tid kunne smeden tage ham alene, for så havde han forstået, at smed ikke var = bank.

 

Hvis du kun kan strigle hende på forparten, så nøjes med det indtil videre. Når hun begynder at nyde at blive striglet, kan du stille og roligt flytte striglerne længere og længere mod bagparten. Det tog også tid, før min vallak begyndte at nyde at blive striglet, omend han dog ikke var nervøs. Men han kastede sig jævnligt bagover, når han var bundet og sprængte diverse tov og grimer. Det kunne slå helt klik for ham, hvis han ikke kunne komme fri.

 

Held og lykke med hende, jeg er sikker på, at hun nok skal ændre sig fuldstændigt.



Kiiri
*En hest er altid en hest. Men en rytter uden en hest... er blot et menneske*

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan gør jeg
Forfatter: 
Dato:  17-11-2011 16:59

Hej til Jer alle.

Tak fordi I gav jer tid til at svare mig...

Jeg har nu lagt en foreløbig plan. Jeg snakkede med dem inde hos dyrehandleren og vi prøver så følgende: Jeg skifter foder (selvfølelig gradvis) fra Hippolyt's naturmusli til spiller's cool mix + giver Blue Hors magnesium 1/2 dosis, da der er noget magnesium i foderet i forvejen.

Jeg har så bestilt urterne fra Askhim, de er her nok om et par dage. Så ser jeg om det har en virkning, det håber jeg

Jeg har så også imellemtiden snakket med forrige ejer, ikke der hvor hun var i halvanden måned, men det forrige sted. Hun har ikke før haft problemer med at blive striglet, løftet ben etc. dog er hun ikke glad for hårde strigler. hun er mest striglet af hende med bløde børster og så en lammeskindshandske som hun var meget glad for. Så nu har jeg købt sådan en handske og vil foreløbig kun strigle med bløde børster og den og kun der hvor jeg får lov og så langsomt se om jeg kan bevæge mig længere bagud... spændende synes jeg

Endvidere kommer der så en ¨Horsemanshipdame¨ på tirsdag, hun vil så prøve at hjælpe os, så det glæder jeg mig til. Hun er stor tilhænger af Ute Lehman's metoder.

Smeden sætter jeg lidt på hold indtil det går bedre.

 

Kærlig hilsen Lena & Open

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvor er det
Forfatter: 
Dato:  19-11-2011 23:13

dejligt at du gør det for hende

 

Der er ingen tvivl om at væddeløberne (de fleste-ikke alle) går nogen lidt hårde ting/oplevelser igennem. De skal tjene penge, og det kan ofte mærkes på håndteringen.

Jeg har selv haft en traver, med nervøse ticks Han blev verdens bedste ridehest-i mine øjne.

De fleste travere har et rigtig godt sind, når de finder ud af at de kan have tillid til ejeren.

Alt held og lykke til jer, er sikker på i nok skal finde melodien sammen, med tålmodighed og atter tålmodighed

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg bliver glad..
Forfatter: 
Dato:  20-11-2011 08:40

når jeg læser sådan et indlæg.

 

Hvor er det dejligt, at der stadigvæk findes heste folk, som vil give sådan en misforstået hest en chanse.

God ide med at skifte foder. Jeg har selv brugt hippolyt til mine i en måneds tid, da det var menenr at få fat på, men desværre giver det lidt for tændte heste, så nu går jeg over til mit gamle normale foder, curacaballo scandinavian.

 

baldrian er super godt, til en hest med et nervøst sind. kom 15-20 dråber i dens vand. 1 x dagligt. Baldrian kan købes i matas og de fleste helsekost butikker

Husk at baldrian er på dopinglisten, så man må ikke ride stævne på en hets der får baldrian. Men det er jo heller ikke aktuelt for dig lige nu, så du kan sagtens bruge det.

 

Held og lykke med din nye hest, husk at skrive hvordan det går med jer, man bliver jo nysgerrig for at følge jer. Den hest har været heldig, at få dig som sin nye ejer.

 

 





IMC

 

 

SÅ ER DER IGEN FRISKE SPÅNER TIL SALG. 20285450



prinsesse pony sælges.

Emdegårds Amira.

 

Wrap sælges. pakket i de helt små pakker. ca 50 kg. pris 80 kr.stk. 20285450. 4370. St.merløse

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddddddddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  20-11-2011 10:24

Når hun er faldet lidt mere til - ville jeg klart få en kiropraktor til lige at kaste et blik på hende :(

Hun er da helt sikkert skæv i sine hofter efter de omgange der. :(

 

Stakkels hyp da. Godt du fik hende.

 

Jeg ville starte med blot at lade hende få en rutine. Dvs gør det præcist samme HVER DAG med hende. Det kan være giv foder, luk på fold, træk ind fra fold, træne lidt med hende at man kan rører hende over alt, ind i boksen, foder og godnat. Og dette gør du HVER DAG.

 

Lad vær med at strigle hende endnu. Lær hende at det okay at blive rørt over det hele.

Hvis du har en bane eller et ridehus så må du derud, der er mere plads. Hver gang hun rykker sin bagpart når du går derned og skal rører den så bliv ved med at gå hen mod den indtil hun bliver stående. Og så når hun bliver stående - så går du væk og giver hende måske en gulerod som belønning.

 

Heste med sådanne oplevelser har det mest med positivt forstrækning oveni den negative forstærkning (det ikke altid den neg. er nok til sådanne heste - kender det fra min egen) :)

Og mad er bare en god ting.

 

Øv en masse stop og bare stop til hun er faldet til ro. Bak hende evt nogle skridt hvis hun begynder at gå uden hun må. Det er godt at få hendes forben "i ro" så forsvinder stressniveauet noget mere.

 

Af foder ville jeg (hvis hun er lidt til tynde side) give alt wrap hun kan spise, 2 dl koldpresset rapsolie, spillers cool mix (som er super godt til varme heste) og evt lidt lucerne m. olie oveni

 

Der udoer kan du prøve at give hende nogle beroligende urter fra evt www.askhim.dk - mail evt til ejeren og spørg om en speciel blanding til netop dén måde hun er på, det kan måske få hende til at slappe lidt mere af i sig selv.


"Det er kun de dygtige ryttere der bør bruge hjælpetøjler. - Problemet er bare at de dygtige ryttere jo ikke behøver dem.. " ?

McLean

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  20-11-2011 17:38

Har du også problemer med at få den ind fra fold, når den er så nervøs.

 

Det er virkelig synd for de heste som er blevet behandlet dårligt. Alle de heste fortjener et godt hjem med ro og kærlighed.

Jeg tror som der allerede er blevet sagt, at du bare skal strigle den og give den en masse lækkert. Så skal den nok finde ud af at du er god nok.

Hvad gør du med hensyn til smed.

Held og lykke.

Hilsen Cecilie:-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige en opdatering...
Forfatter: 
Dato:  23-11-2011 13:43

Hej Allesammen

Det går meget bedre. Hun er faldet rigtig meget ned. Jeg kan strigle hende med bløde børster over det hele. Igår var Horsemanship-damen her og hun lærte mig bla. at træne benløft med hende og igår fik jeg så renset alle fire hove. Hun synes ikke at det virkede som om Open havde ondt. Men jeg har fået nummeret til en Kranie-sakral terapeut/ massør, som hun synes er rigtig god, så hende vil jeg prøve at få fat i.

Hun skal have de resterende sko af i dag og jeg tror/håber at det går godt.

Vi er startet på urterne fra Askhim, det gjorde vi i mandags.+ jeg giver hende olie, da jeg synes hun kunne trænge til lidt ekstra kilo.

Jeg øver meget ¨statuen¨ med hende, fordi hun er gladere for at blive striglet løst på tov ( hvor jeg har tovet hængene løst over min arm) Jeg synes hun er helt utrolig lærenem.

 

Til Cecilie: Hun er nem at tage både ind og ud fra fold, hun tonser ikke så meget rundt mere når jeg går med hende, jeg prøver at lære hende at gå pænt (langsommere) og ikke ¨løbe¨ ved dørene venter hun pænt på at jeg hjælper hende langsomt igennem, det er tydeligt at se der at hun gerne vil ha min hjælp.

 

Alt i alt synes jeg vi har kæmpe fremskridt her.

 

Knus fra Lena, Open & Fame.

0
0
Svar på denne tråd
 
 super flot
Forfatter: 
Dato:  23-11-2011 19:23

tillykke til jer begge 2

0
0
Svar på denne tråd
 
 skønt at høre
Forfatter: 
Dato:  23-11-2011 19:51

hej lena

hvor er det skønt at høre det går fremad. Lyder bare så super alt det du har sat i gang. Den hest har været super heldig at få dig til ejer. Jeg ønsker jeg en masse dejlige timer sammen fremover.

 

hilsen rikke.


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  24-11-2011 10:50

Hej Lena.

Du kan fx prøve at holde din hånd med snoren i ved hoften, og hele tiden holde den bag dig. Hvis den så går hurtigt som den plejer, kan du prøve at så stille og ryste torvet imod den så den bakker. Det gjorede mig og min horsemanship træner og det virker.

( Men du skal self ikke gøre det hvis du tror at den vil løbe eller ride dig ned)

- Vil anbefalde dig en horsemanship træner, det har gjort det hele nnemmere for mig pg min hest.

Hilsen Cecilie

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider