|
|
| Hjælp - syg hest???? |
| Forfatter:  |
bimboe |
| Dato:  |
21-07-2004 20:50 |
|
Jeg har her til aften redet en dejlig lang tur på en times tid. En stille og rolig tur, kun i skridt.
Da jeg er ca. 5 min fra og være hjemme, går hun ind i vejkanten, tager hovedet ned i græsset, som om hun vil lægge sig. Jeg driver hende videre frem. Lige ude foran voress fold, gør hun det samme.
Da vi kommer hjem, og jeg hopper af hende, damper hun som en anden galophest, hun er driv våd af sved, og er hvid af sveddamp på krydset og på flankerne/maven.
Hun virker ret skidt, og står og tigger, med forbenene skiftevis oppe under maven. Jeg skyller hende over med koldt vand, skraber det værste af, og lægger et fleece tæppe på hende.
Jeg sætter hende ind i boksen, hvor hun tisser 10 liter på engang(i hvert fald en rigtig stor tissetår), da hun er færdig, vender hun sig og tisser igen.
Jeg har kun givet hende mash til aften, sit hø gider hun ikke æde, og ej heller drikker hun vand. Hun står bare og hænger med mulen.
Jeg tog hendes temp., den var på 38,5. Derefter tog jeg tæppet af hende, og stadig damper hun helt vildt.
Jeg kigger til hende i løbet af aftenen, og giver måske lidt mash senere igen.
Ellers må dr. dyr komme ud, hvis det ikke bliver bedre.
Hun har aldrig opført sig sådan efter en ridetur, og aldrig har hun svedt så meget efter en skridttur. Hun har på intet tidspunkt været hidsig eller kørt sig selv op, over noget som helst på vores vej.
Hvad kan det?? Lyder det ikke mærkeligt?
BImboe
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Mærkeligt..... |
| Forfatter:  |
Kir (Bella) |
| Dato:  |
21-07-2004 21:00 |
|
Det lyder ikke særlig godt, jeg ved selvfølgelig ikke om det bare er noget "forbigående", men som jeg læser det så er det alvorligt; hun bør slet ikke reagere sådan, hun har ingen speciel appetit og hun har let feber - du kan jo ringe til dyrlægen og spørge, så han/hun kan skønne i telefonen om det er galt og komme ud til hende, hellere en gang for meget...
Bellapigen - min bedre halvdel Lulle Holmely, den dejligste traver og den klogeste og mest specielle hest jeg har mødt, gik til De Evige Græsmarker d. 21. januar 2004. Ære være hendes minde.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| nyreslag |
|
|
jeg er ret sikker på at den hest har nyreslag - ring til Dr Dyr.
Hvordan kunne du ride så længe når hun har det sådan?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hun spiste |
| Forfatter:  |
bimboe |
| Dato:  |
21-07-2004 21:08 |
|
mash uden problemer, det er jo også nemt, og velduftende for en "hænge mule".
Hvor imod hø kræver lidt mere energi.
Ved det ikke, ser tiden lidt an, går lige over og tjekker hende.
Bimboe
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg har intet |
| Forfatter:  |
bimboe |
| Dato:  |
21-07-2004 21:10 |
|
mærket på hende, hun var glad og tilfreds på hele turen. Gik rigtig og nød det hele, og var dejlig afslappet.
Jeg har haft hende i 7 år, så hvis hun havde vist tegn på "sygdom" havde jeg registretet det. Det er helt sikkert.
Bimboe
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ville også sige... |
|
|
Nyreslag.
Min første tanke ved det du beskriver er nyreslag. Dette bør behandles. Det er selvfølgelig ikke sikkert, men bør undersøges.
Hilsen Linda der ikke foretrækker 1 race frem for en anden Har du en UKÅRET hingst du bruger til bedækning eller har du en hoppe der søger en UKÅRET hingst, så sæt dem på denne HP: Ukårede hingste tilbyder bedækning
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hun er begyndt |
| Forfatter:  |
bimboe |
| Dato:  |
21-07-2004 22:05 |
|
og spise sit hø, og ser meget bedre ud...
Bimboe
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Dyrlæge |
| Forfatter:  |
icehorse81 |
| Dato:  |
21-07-2004 22:07 |
|
Kender en islænder som havde de samme symtomer, se at få et i en dyrlæge...God bedring med den
Håber at få noget nyt at vide hvordan det går med den.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Nyreslag |
|
|
Prøv lige at læse dette, sakset fra netdyredoktoer.dk - og snak med en dyrlæge med det samme.
Jeg synes der er foruroligende mange symtomer der stemmer med din beskrivelse af din hest.
Nyreslag
Af dyrlæge Lars Chr. Nielsen
Hvad er nyreslag hos heste?
Nyreslag er en lidelse, som udelukkende berører hestens muskulatur, først og fremmest krydsets og lårets muskulatur. Den gamle betegnelse nyreslag henviser til, at urinen kan ændre farve på grund af udskillelse af et farvestof, som findes i muskulaturen. Der er i dag stadig mange løse ender i forståelsen af sygdommens opståen og forløb.
Hvad er symptomerne på nyreslag?
Symptomerne varierer efter graden af nyreslaget. Her nævnes de i rækkefølge fra lette til svære tilfælde:
Let nedsat præstation.
Let stivhed efter arbejde.
Hesten skraber halmen ind under sig når den sættes i boks efter arbejde.
Bagparten holdes i ro så meget som muligt.
Let til kraftigt svedudbrud under og efter arbejde.
Hesten kan ikke flytte bagbenene.
Helt mørk farvet urin.
Krydsmuskulaturen bliver hård og øm.
I svære tilfælde kan ses lammelser, som hesten aldrig overvinder, dette ses specielt hos tunge racer.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Dyrlægen undersøger hesten, og diagnosen er sædvanligvis mulig at stille ud fra de kliniske symptomer alene. Til hjælp kan udtages en blodprøve til bestemmelse muskelenzymerne AST og CK.
Hvordan behandles nyreslag?
Når hesten har fået nyreslag, skal den tilses af dyrlæge.
Hesten skal have ro.
Smertestillende medicin.
Kraftfoder tildelingen nedsættes
En stor mængde forskellige slags fodertilskud og medicin anvendes eller har været anvendt i behandlingen af nyreslag: B-vitaminer, selen og E-vitamin, smertestillende behandling, behandling med beroligende medicin samt en lang række af naturmedicin. Det er dog den forebyggende behandling, der først og fremmest bør lægges vægt på.
Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har nyreslag?
Fremtiden er dårlig for de heste, som har fået undersøgt en blodprøve, med CK-værdien målt til over 100.000.
har en langvarig forhøjelse af muskelenzymet AST
har haft lammelser i mere end to døgn.
Heste med mildere tilfælde af sygdommen vil oftest komme sig uden symptomer. De vil dog være mere disponeret for et nyt tilfælde, hvilket der bør tages hensyn til ved forebyggelse.
Hvorfor får heste nyreslag?
Lidelsen ses ofte hos den velfodrede hest, som ikke bliver brugt i en periode, men som fortsat fodres med den samme mængde foder. Når hesten sættes i arbejde igen, opstår nyreslaget.
Stress og vejromslag har også en indflydelse på sygdommen.
Hvad er risikoen for, at din hest får nyreslag?
Erfaringsmæssigt er antallet af tilfælde faldet jævnt de senere år. Dette kan skyldes bedre og afbalanceret fodring, samt oplysning om forebyggelse af lidelsen. Risikoen er større hos hopper end hos hingste og vallakker. Risikoen er tillige større, såfremt hesten tidligere har haft nyreslag. Nyere undersøgelser tyder tillige på en arvelig disponerende faktor.
Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får nyreslag?
Heste, hvor træningsmængden nedsættes eller ophører, skal have nedsat deres foderration. Eventuelt erstattes alt foderet med hø af god kvalitet.
Når træning genoptages skal det ske gradvist over 10 til 14 dage, hvor fodertildelingen samtidig forøges.
Har en hest haft et kraftigt nyreslag, bør genoptræning ske ved samtidig bestemmelse af muskelenzymerne CK og AST i blodet. CK-værdierne falder som regel til det normale efter 3 til 4 døgn, medens AST- værdierne først er normale efter 2 til 3 uger.
Undersøgelser har vist, at heste med milde hyppige tilfælde af nyreslag mangler visse salte. Foderrationens sammensætning bør derfor i disse tilfælde gennemgås for mangler og ubalancer.
Anden viden om nyreslag.
Årsagen til at lidelsen kaldes påskesyge, skyldes at hestene tidligere havde fri fra markarbejde i påskedagene. Efter 5 dage med fuld foderration og ingen arbejde, udviklede hestene nyreslag, når de blev sat i brug igen. Samme forklaring ligger til grund for navnet Monday morning disease.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Nyreslag |
|
|
Tror også det er nyreslag... Det lyder rigtig meget sådan. Min har haft det, og der var han på "stråkost" (læs: Hø og halm - absolut ingen korn!!) i 14 dage, samt boksro... og så fik han noget pastaagtigt til at tage de værste muskelsmerter! Vi ved ikke rigtig hvad det kom. Han gik på fold hele dagen, og havde ikke fået noget at spise ud over det sædvanlige... men ondt det havde han! Håber du finder ud af, hvad den fejler!
Med venlig hilsen Zooropa - Anne
**** To touch is to heal. To hurt is to steal. **** - Mysterious Ways, U2
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hvis min hest |
|
|
havde de tegn havde jeg ringet efter dyrlægen med det samme, om ikke andet snakket med ham!!
Syntes du skulle ringe til ham istedet for at skrive her....
Line K. Jeppesen
Islandske heste sælges Ôrn&Randa tibud nu- 20000kr for dem begge.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|