Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hold i nakken og dermed skæv i kroppen
Forfatter: 
Dato:  29-09-2011 15:11

Hej.


Jeg har en 4 års, som har fået konstateret hold i nakken. Kiropraktoren satte ham på plads i nakken, brystbenet og i ryggen. Hesten er nu som den skal være. Kiropraktoren informerede om, at det godt kan falde tilbage til skævhed flere gange. Jeg skal kontrollere det forskellige punkter på hesten og derudover skal jeg lave øvelser - den skal nå en gulerod ved flanken på hver side flere gange i træk, jeg skal trykke den ned langs ryggen med en kuglepen osv. Jeg må ride den om 3 dage.

Hesten skal være ligeudrettet og må derfor ikke trave eller gallopere i hjørnerne i hallen eller på banen. Eftersom han kun er 4 år og kun har været tilredet i to måneder, kan jeg ikke ride ud på ham.


Er der nogen der har haft en hest som har været igennem et sådant forløb, og som vil dele ud af jeres erfaringer?

Jeg tænker meget på om hesten får tilbagefald, hvordan I har håndteret det, samt virkede kiropraktoren og hvordan har hesten det idag? Hvor lang tid tog det før den blev "normal" igen?

(herunder hvor gammel jeres hest var på tidspunktet for opdagelsen af problemet)


Håber I vil dele lidt erfaring med mig :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 skævhed
Forfatter: 
Dato:  29-09-2011 19:50

Hej Tina


Jeg har en 4 års hoppe med en historie der ligner din. Den vil være for omfattende at komme ind på i detaljer, men kort fortalt har den også være låst i kæben, nakken og skæv i hele kroppen. Hun er blevet behandlet af fysioterapeut med god effekt, men netop nu, fornemmer jeg at låsningerne og skævheden måske er der igen.

Derfor kommer fys´en igen i næste uge og retter hende igen.


Jeg forventer, at jeg kommer til at gentage dette jævnligt indtil hun muskelmæssigt er stærk nok til at "holde tingene på plads".


Jeg har nu ikke fået at vide, at hun ikke må gå på buet spor, men fornemmer selv, at hun vil have godt at ture ligeud, også for at styrke fremaddriften.

Håber, at du kan bruge det til noget


Mvh. Marianne


Oldenborgentusiast

ejer af Tante Trut og Lillepigen,

også kaldet Sascha og Kirsebærgårdens Samira

0
0
Svar på denne tråd
 
 har svaret i trænings tråden
Forfatter: 
Dato:  29-09-2011 21:03

men svare også lige her.

Min var omkring de 5, og han havde fungeret rigtig godt i alle gangarter.

Pludselig blev han sær. Hans ryg lignede en hængekøje, han løb som en and på sine forben, og ja generalt lignede han en gammel øg.Hans gang var kort. Hans bagben manglede ca 10-20 cm for at nå om i forbenets spor. Idag kan den går ca det samme over sit eget spor..

Han blev det som nogen vil kalde livsfarlig. Han stejlede, bukkede, væltede, både med og uden rytter. Det værste var at han stejlede et sted og landende et helt andet. Det kom frem at det var pga af holdet i nakken, som gjorder at dyret stort set ikke havde kontakt til sin krop. Ned af bakke var feks MEGET ubehageligt, da det føltes som om bagenden overhalede forenden.. Oveni var krikken bare en gammel sur ost at træne med. Uden for træning var han sød og tillidsfuld.

Med det samme 1. behandling var overstået, var hesten meget forandret. Han så lettet og friere ud, og efter 4 dage kunne man tydeligt set at ryggen var kommet længere op..

En anden tydelig forandring var trailer læsning. Hesten kunne inden "skade" nemt læsses i trailer, efter skade kunne den ikke, og når den endelig gik op og ned, væltede den tit på rampen med sine forben, hvilket han ikke har gjort en eneste gang siden, og siden går stort set op med det sammen..


Jeg håber din hest snart er tip top igen. Som skrevet i din anden tråd, så har jeg stadig bøvl med min. Oveni den skæve nakke, passede sadlen jo heller ikke, så også den har givet smerter. Så jeg bøvler lidt med at han krummer sig og spænder, hvilket det så føles som om han tror gør ondt, og vupti bukker han og stejler, og er lidt som en plade der er gået i hak, og ikke kan finde ud af at rette sig ud, og komme videre. Når han atter bliver laaaaaang, ja så køre det bare der udad igen..



Kentaur Artemis bom 2, 17,5 tommer, sort sælges, skriv besked eller send SMS

0
0
Svar på denne tråd
 
 Også skæv..
Forfatter: 
Dato:  29-09-2011 21:05

Vi har så en 9 års, som vi opdagede var skæv kort efter vi havde købt ham.


Vi har haft kiropraktor på et par gange og fik at vide, at han har været skæv rigtig længe (rideskolen, hvor vi købte ham vidste det ikke). Det er det samme med låst kæbe, nakke var gået af led, halshvirvler og ryg var skæv. Den ene skulder og bækken var meget skæve og kiropraktor mente, at han kun havde haft 30% bevægelighed i bækkenet.


Efter et par behandlinger af kiropraktor går det godt fremad. Han er en lille 3'er pony og rides af børn, så genoptræningen er lavet efter hvad de kan magte, så det er bom-træning, skovture osv.


Vi fik også at vide fra kiropraktor første gang, at det godt kan falde tilbage til skævhed flere gange, men det kommer meget an på hvordan hesten reagerer. Vores pony har reageret rigtig godt på behandling og selvom han stadig er lidt skæv i musklerne går det den rigtige vej. Vi fortsætter med kiropraktor, så der er ny kontrol om ca. ½ år og så får han massage en gang imellem.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider