Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Ledskade -> aflivning
Forfatter: 
Dato:  03-09-2011 20:08

Jeg står i den rigtig trælse situation, at min 6 års vallak i marts fik et spark over hasen og efterfølgende fik konstateret en skade (revne) i haseleddet og haseledsbetændelse og hovledsbetændelse på diagonale forben, som følge af overbelastning.

Han fik en ledbehandling med binyrebarkhormon på klinikken først i april og kom herefter hjem og stod i boksro med 20 minutters skridt for hånd hver dag i 3 uger. Herefter var der en klar forbedring og han fik endnu en ledbehandling og skridt for hånd i 14 dage. Herefter blev han konstateret rentgående, fik ringsko, såler og pakning på og han startede forsigtig genoptræning med at skridte 20 og gradvist op til 45 minutter i løbet af den næste måneds tid, hvorefter han startede et genoptræningsforløb på 9 uger. Men allerede få uger inde i genoptræning begyndte han at være urent gående i opstart i trav, som forsvandt efter 5-10 minutter. Herefter fik han noget anti-inflammatorisk pulver i foderet i 8 dage, som skulle tage evt. ømheder. Og han var igen kørende og fortsatte genoptræning. Igen efter et par uger, faldt han tilbage i samme spor, med at være urent gående i opstart. Efter 7 uger forsøgte vi med equi-mobility efter dyrlægens anbefaling, han var nu total rentgående i 10 dage og blev så halt igen.

Dyrlægens dom lød på at han ikke blev ridehest igen og at det ville være bedst at aflive ham, da det ville svinge meget om han var halt eller ej på folden.

Han kom hjem fra rideskolen for at gå på græs først i august og den første uges tid efter han blev halt igen, kunne man lige ane at han ikke taktede rent. Men siden har der intet været at se på ham på folden. Han er nu kommet på rideskolen igen, eftersom der ikke var mere græs hvor de gik, han har fået skoene af og vi går egentlig bare og venter på at dyrlægen skal skrive papirerne på ham. Men I går tjekkede jeg ham løs i hallen og kunne ikke se noget på ham. I dag tjekkede jeg ham i longe og der var intet at se. Ikke engang stivhed i opstart som der ellers var før.


Jeg har rigtig svært ved tanken om at skulle aflive en hest, som der egentlig ikke er noget at se på og som trives fint. Er glad og tilpas som han altid har været.

Og det er selvfølgelig også en stor beslutning at skulle tage. Men er stort set villig til at gøre alt hvad der står i min magt, for at han kommer op og kører igen..


Jeg har også overvejet meget om jeg skulle prøve at køre ham til en anden dyrlæge?

Og måske få taget nogle nye røngtenbilleder - der er ikke taget nogle siden april?


Så jeg vil meget gerne høre om nogle af jer har nogle erfaringer eller forslag til hvad der måske kunne gøres?


For er virkelig i vildrede! Og dyrlægen kommer efter planen tirsdag og skriver uanvendelighedspapirerne på ham.


På forhånd mange tak!


Even though you're gone we're still a team <3
Pernille ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-09-2011 20:09

Det er bagbenet han stadig driller på. Forbenet er helt rask ;)


Even though you're gone we're still a team <3
Pernille ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Genoptræning
Forfatter: 
Dato:  04-09-2011 07:51

Hvis du er så meget i tvivl ville jeg prøve at starte genoptræningen igen, og bliver hesten endnu engang halt - jamen, så er der jo kun en vej og den kender du.


Ulempen er jo, at du risikerer, at hesten bliver halt igen ved belastning, men så ved du jo på den anden side, at du har gjort hvad du kunne.


Det kan jo også være at han vil kunne leve som foldbums resten af sit liv uden at halte, men kun bliver halt af at blive redet.... Jeg har selv haft 2 heste med seneskader, som kunne leve haltfri på en fold, men ikke holde til ridning. Hoppen blev solgt til avl, og vallakken blev aflivet, da jeg ikke ville give en masse penge bare for at tage ud og klappe en hest hver dag.


Ridetøj i store størrelser sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjaaaa.......
Forfatter: 
Dato:  04-09-2011 08:46

Jeg ville nok også forsøge mig med genoptræning igen, før jeg ville aflive.

Men så også være klar til at tage beslutningen, hvis han ikke holder.


Jeg har selv en hest, som fik ledbetændelse i hasen efter en foldskade - han blev så opereret, fik skyllet leddet x flere og fik kraftig antibiotika.


Jeg havde aftalen med dyrlægerne om, at jeg skulle have en hest hjem, som minimum skulle kunne holde til at gå på fold og holde styr på mine to ungheste.

Og da jeg fik ham hjem efter 10 dages behandling ( + 20.000 kr fattigere )ja der mente de han ville kunne holde til skovtursridning.


Jeg skulle så også holde ham i boksro - hvilket hesten på ingen måder ville. Og efter en snak med dyrlægerene om, at det som på sigt ville gøre hesten uegnet til ridning ville være arvæv i senerene, ja så smed jeg ham på sygefold.

For mig var det jo også underordnet om han endte som ridehest eller ej.


Så min hest gik på fold 10 timer om dagen 12 dage efter skaden, og i starten af april måned kom han på døgnfold med løsdrift. for jeg tænkte at små belastninger jo ville være med til at strække evt arvæv.


Sommeren over - skaden skete i januar - gik han på døgnfold. Og jeg var klar til at aflive ham i sep/okt, hvis ikke han blev bedre.

Men igen med en snak med dyrlægen om arvæv og de problemer der lå i at få det strukket ud, ja så begyndte jeg at skridte ture på ham, selvom han ikke var rengående i trav.


Da vi kom til august måned var han rengående - og han blev i løbet af vinteren redet op til sit vante niveau i dressur.


Nu er det 1½ år siden skaden skete - og nu er han begyndt at være lidt stiv i det bagben. Og jeg har valgt at sige, at han nu kun går skovtur og opdrager de unge.

Jeg vil tro, at den behandling han fik har givet os et par gode år - men han bliver næppe 25 år med den skade i hasen. Han er nu 16 år.


Så jeg ville med din hest i mente forsøge attter en gang at genoptræne - evt med længere skridtperioder, og evt med at sætte ham ud i løsdrift for at give ham mest mulig daglig bevægelse.

Men også være klar til at sige farvel - da jeg tror sådanne store skader meget nemt vil kunne gøre at de ikke holder uanede år fremefter.

Evt kunne du tage en snak med en anden dyrlægen, og få deres vurdering.

Så du skal gøre det du har det bedst med.


MVh Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke genoptræning
Forfatter: 
Dato:  04-09-2011 17:46

Vent med den genoptræning.


Det er ikke helt det samme, men min fik en skulderskade p.g.a. fald på folden og da han blev rentgående fik jeg også en genoptræningsplan med hjem.


MEN det var alt for tidligt. Og jeg oplevede det samme som du gør. Haltfri - og så påbegyndt genoptræning igen. MEN det nyttede ikke. Efter få dage var han urent gående igen.


Det eneste der hjalp var at han fik FRI sommeren over. Altså stod han næsten et år hvor jeg ikke kunne ride ham. Herefter begyndte jeg genoptræning igen.


Spørgsmålet er så bare om du har 'tiden' til det. Det er dyrt og trist at have en hest stående til klap og nus og der er ingen garanti for at han holder. Måske vil han komme sig - hvilket min gjorde - MEN han lavede desværre en skade igen i samme skulder, som jo har været hans svage punkt. Og så sagde jeg stop.


Håber det går bedre med din hest. Men altså prøv at vent med genoptræningen.


Mvh Karen

0
0
Svar på denne tråd
 
 hm....
Forfatter: 
Dato:  04-09-2011 17:57

Min har efter al sandsynlighed hovsenebetændelse - er det det samme som hovledsbetændelse - synes de har så mange navne. :)


Hun har meget galle, hun kan ikke tåle at gå op-ned ad bakker eller mange volter. Har fået sko på alle 4 poter, det næste er ringsko. Men det går faktisk bedre - sålænge ridningen er meget-meget let.


Hun har back on track gamascher på i boksen, og det hjalp , før der kom sko på, men det er endnu bedre med skoene, og lige-ud ridning.


Jeg tror scanning er bedre end rtg ved sådan nogle ting?


0
0
Svar på denne tråd
 
 hovled...
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 12:48

Hovsenebens- og hovldsbetændelse er ikke helt det samme. Men det er heller ikke den skade der driller min længere :) Den var væk efter et par ledbehandlinger.


Karen (Hundslev):

Jeg har skam tid, hvis der er lidt udsigter til at han måske kan blive ok igen. Er nærmest villig til at gøre alt!


Even though you're gone we're still a team <3
Pernille ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 hej hej
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 19:16

min erfaring er at det ofte kan svare sig med længere tids hvile/"fold bums". TID TID og ATTER TID, er mit bedste råd.

Synes ofte at dyrlægerne har lidt for travlt med at hesten skal igang med genoptræning.

Og når genoptræningen går igang, strejk den over mere tid end "anbefalet".

Glad for at høre at du vil gøre hvad som helst, det passer godt til min egen holdning ift det ansvar man har påtaget sig som dyreejer, i medgang og i modgang.

Pøj pøj ;0)

0
0
Svar på denne tråd
 
 dyrlægens ord
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 20:01

Skaden lyder ordret på papirerne, som følger: Skade i haseled, høre bag, med haseledsbetændelse og hovledsbetændelse venstre for udvendigt.


Og efter det forløb, som er beskrevet ovenover har han sagt at den ikke bliver ridehest igen og at den ikke vil blive bedre end den er nu. Og at han syntes at det ville være bedst, på sigt, at tage den helt på forsikringen, altså aflive.


Ville i stadig forsøge at lade den gå et halvt til et halt år, til trods for at dyrlægen siger sådan?


Hesten går haltfri nu og går bare på fold og hygger sig hver dag.


Even though you're gone we're still a team <3
Pernille ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm !!!
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 20:30

Nej, jeg kan ikke se det ville tjene noget formål at lade den gå, hvis odds er så dårlige.


Som du kunne læse, lavede min hest igen en skade på samme skulder. Det var hårdt at have kæmpet ham tilbage, og at et lille fejltrin så gjorde at han blev skadet igen. Jeg havde ham 1½ år mere, - ja - men det slog endnu hårdere da skaden brød op igen. Jeg elskede den hest, og det var også derfor jeg kunne sige STOP, da tid så desværre var.


Men det er dig der kender din hest, og det er dig der skal tage beslutningen. Min kunne ikke gå som foldbums. Han elskede at arbejde. Så for ham ville det virkelig være synd.


Det er en hård beslutning at tage - men med den besked du har fra dyrlægen lyder det ikke som om der er meget håb. Så vil I begge være bedre tjent med en afsked.


Jeg håber du træffer den bedste beslutning for dig og din hest.


Mange hilsener Karen





0
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum bum
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 20:53

min var igennem nøjagtig det samme (du kan læse historien på min præs).. dog var min ikke rentgående på folden heller..


skulle jeg gøre noget anderledes var det at tage på dyrehospital og sige de skulle gøre hvad de kunne (selvom jeg ikke tror der var mere at gøre)


havde jeg en hest som var rentgående på fold ville jeg give den et år i løsdrift fx (eller finde nogen som manglede en foldmakker) og så lade den stå der - derefter prøve at genoptræne...


ofte synes jeg kodeordet er TID!


(men jeg ville ALTID få en andens mening :) )


håber det bedste for dig og din hest!



-Stephanie


HDR fletcher KØBES

17,5" fit 3,5


Bandit, Jeg vil savne dig til vi finder hinanden igen <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Efter dyrlægebesøg...
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 13:59

Dyrlægen har lige været på besøg i dag. Han var ikke helt tilfreds, men det var heller ikke skidt. Han syntes vi skulle prøve at lade den gå nogle måneder og så se igen, om det var blevet bedre. Det var ikke håbløst eller nogen dum ide. Men der var heller ingen garanti overhovedet! Men som han sagde, jeg havde alt at vinde og intet at tabe, og hesten havde ikke ondt ved at gå på fold!

Fantastisk! :)


Even though you're gone we're still a team <3
Pernille ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 15:53

Det glæder mig rigtig meget.

Godt det ikke var ligeså slemt som jeg lige frygtede. Jeg krydser alt hvad jeg kan for at han bliver HELT ok igen.


Held og lykke med ham.


Mvh karen

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider