Jeg har en varmblods hoppe på 6 år og 170 cm. som skal flyttes til ny stald pr. 1. august. Jeg har førhen altid været vant til, at opstaldningsstederne har taget hånd om mine hestes foderplan, da jeg ikke selv har haft så meget forstand på det - men på dette nye sted har jeg i sinde selv at sætte mig ind i min hests fodring, og selv vælge hvad hun skal have frem for at bruge deres produkter - og sikke en jungle jeg har begivet mig ud i...
Min hest går pt. på græs døgnet rundt og bliver kun tildelt vitaminer og mineraler ved siden af. Hun bliver pt. kun redet let, da græs døgnet rundt gør hende ret sløv.
I vinters blev hun fodret på følgende måde (fordelt over 3 måltider dagligt): Ca. 800 g NaturMüsli fra Hippolyt, en lille smule havre (i perioder hvor hun manglede energi), ca. 7 kg wrap på stald, hø ad libitum på fold og en mindre portion Slobber Mash fra Pavo ca. 3 x ugentligt. Hun havde i vinters svært ved at holde huld.
Pr. 1. august flyttes hun til det nye opstaldningssted, og jeg ønsker her at fortsætte med NaturMüslien fra Hippolyt. Dog har jeg planlagt nogle små ændringer, som jeg håber vil gøre, at hun ikke taber sig denne vinter (hun er pt. pæn og rund af at gå på græs).
Pr. 1. august er planen, at hun igen skal i "moderat træning" - ridning ca. 5-6 gange ugentligt og stævne ca. 2 gange om måneden.
Jeg tænker, at foderplanen pr. 1. august skal se således ud (fordelt over 3 måltider dagligt):
- 1200 g NaturMüsli fra hippolyt
- 500 g lucerne
- 1,5 dl olie (raps el. solsikkeolie?)
- 25 g vitamin E tilskudsfoder
- 7-8 kg wrap
- Frøgræs ad libitum på foldene (desværre ingen mulighed for hø) + en smule græs på foldene - i hvert fald de første par måneder inden efteråret rigtigt sætter ind.
- En mindre portion Pavo Slobber Mash ca. 3 x ugentligt (mest for hyggens skyld)
Vil hun være dækket ind med denne foderplan? Og vil chancen for at hun holder huld denne vinter være større?
Når der ikke er mere græs på foldene, tænker jeg, at hun skal have mere wrap - måske 10 kg dagligt?
Hjælp HN - lyder dette fornuftigt eller er jeg helt ude i hampen?
Nogle forslag til forbedring?