Kære HN.
Jeg har en hoppe (Dansk Varmblod) på 23 år. Hun er super fit for fight og ser rigtigt godt ud af en ældre dame. Mit eneste problem er at hun ikke smider pelsen. Det er et problem som jeg har kæmpet med de sidste 4-5 år. Hun er testet for om det er cushing disease hun har fået zink, biotin, vitaminer, b-express og ølgær. B-express og ølgær hjælper ligesom lidt, men så stopper fældningen og hun ender med en dag som idag at ligne en usoigneret hest med halv lang pels.
Jeg har selv tænkt om det er fordi hun fryser mere jo ældre hun bliver og derfor ikke smider pelsen. Men problemet er de her varme dage. Der har hun det jo varmt og ser nogle gange helt færdig ud i øjnene når hun har gået på fold en varm dag.
Hvad mener I, skal jeg klippe hende. Det har jeg gjort de sidste par år med succes og har det været regnvejr som de sidste par dage har hun fået dækken på for ikke at fryse som nyklippet og efter en god uges tid, så har alt været fryd og gammen uden dækken.
Egentlig ser hun også forfærdentlig ud, men det kan jeg leve med, så længe hesten trives og umiddelbart trives hun ikke de varme dage. De somre jeg har klippet hende har man næsten kunnet se på hende at hun tænker aaaahhh hvor lækkert.... hvis I forstår hvad jeg mener. Hun har simpelthen nydt det i fulde drag at blive klippet med trimmeren.
What to do???
På forhånd Tak for hjælpen.
Venlig hilsen Jette.