Jeg har lige haft min yderst kompetente dyrlæge ude til min 1-års vallak, som har lavet et eller andet stunt ude på folden og nu er øm i nakke, hals og ryg. I denne akutte fase kan han ikke lave kiropraktik på hesten (han er uddannet til dette også), og vi skal under alle omstændigheder også have foretaget røntgen inden vi går igang med noget som helst.
Hesten græsser, æder, drikker og fungerer sådan set ok på folden, men han er stiv og ømmer sig og går stille med hovedet.
Vi smertedækker ham naturligvis og han får ro, og dyrlægen anbefalede også blid massage af de ømme muskler. I den forbindelse skulle jeg gerne bruge en gel eller salve, som virker varmende på muskulaturen, altså noget a la tigerbalsam måske bare knap så krads. Kender I et godt produkt?