Hej HN'er
Ja som overskriften lyder, så står jeg med en "syg" hest. Og har virkelig brug for jeres hjælp.
Det skal lige siges, at jeg har været i kontakt med 2 dyrelæger, som begge mener, at jeg skal vente og se hvordan han har det i løbet af i aften, før vi træffer en beslutning om hvad der videre skal ske.
Men jeg hader bare uvisheden.
Der bliver ringet til mig lige over middag, at min hest ikke havde det så godt, så jeg kørte straks derud. Hende som ringde, havde gået lidt med ham, for i første omgang troede vi det kunne være en omgang mavekneb/kolik, og derefter sat ham ind i boks og så holdt øje med ham. Men efter et hurtigt kik så lignede det ikke kolik.
Lad mig forsøge at forklare hans symptomer.
Han spiste fint morgenfoder og løb ud på folden sammen med de andre, ligesom han plejere. Men da de alle skal lukkes ind, står han midt på gårdspladsen og vil ikke gå.
Han bliver så trukket ind og her stiller han sig bare og er ikke interesseret i at spise middagsfoderet.
Han virker stiv i venstre side, især omkring hoftebenet og nedad mod lysken. Han giver sig, hvis jeg rører ham der og løfter bagbenet. Han kan godt dreje hovedet men vil ikke vende sig i boksen.
Der er ingen sår eller skrammer som måske kan indikere et slag eller spark. Dækkenet er helt rent så der er heller ikke noget der tyder på at han er faldet eller har rullet sig. Vi nogle dejlige mudret folde, så det har været nemt nok at se. Han er ikke halt eller stiv i bentøjet.
Han står ind imellem og ryster på hovedet (ligsom hvis der var fluer der generer) og sitre en gang imellem, lidt lige som om han fryser, selvom han er god varm under dækkenet.
Inden jeg kørte derfra, havde han stille og roligt vendt sig i boksen og stod og gumlede hø dog med pauser og uden at dyppe det i vandkoppen, som han ellers plejer.
Inden længe er jeg på vej derud igen for at kigge til ham.
Puha jeg håber virkelig at i kan komme med lidt beroligende ord, for jeg er ved at spekulere mig gal i, hvad det kan være.
Hilsen Rikke