Jeg har brugt lucerne i en periode i efteråret, hvor min hest fik frøgræshalm som eneste grovfoder ved siden af græs på folden. Jeg gav lucerne for at sikre, at han fik tilstrækkelig mange fordøjelige fibre.
Frøgræshalm er græs, som har nået at sætte frø, så det er langt henne i sin "livscyklus", andelen af fordøjelige fibre er mindre end i hø/wrap. Hø og wrap er græs, hvor frøene endnu ikke er færdigmodnet og har en højere andel af fordøjelige fibre.
Da han senere kom over på wrap, stoppede jeg med lucerne.
Hvis hestespark er et fuldfoder med vitaminer og mineraler skal du passe på at du ikke sætter det så meget ned, at hestene kommer til at mangle vitaminer og mineraler.
Når dine heste får så meget wrap, som de får, har jeg svært ved at se, hvad de får ud af at få lucerne oven i. Men det optimale var selvfølgelig at lægge foderet ind i et foderprogram og se, hvordan de er dækket ind med wrap og mere eller mindre hestespark kontra mere eller mindre lucerne.