Vi har en vallak opstaldet i stalden, som er begyndt at have lidt våde prutter og nogle gange tynd mave.
Vi aner bare ikke hvorfor??
De eneste ændringer der er foretaget, er at en ny pensionær uden ejers og mit vidende, var begyndt at give alle hestene ca. 3-4 kg. gulerødder hver aften, uden tilvænning.
Dette synes jeg gav nogle dage med våde prutter og tynd mave, men den omtalte hest har ikke fået gulerødder (så vidt vides), i over 1 uge.
Samt de har fået en lille smule wrap dagligt på folden (maks. ½ kg. pr hest) sammen med deres frøgræshø.
Normalt får de hø, men vi er ved at løbe tør og derfor så småt ved at introducere dem for wrap, dog får omtalte hest kun meget små mængder da den samtidig er på skrump.
De blev sidste efterår tjekket for orm, hvor denne hest havde 250 mener jeg, altså meget lavt, men blev alligevel behandlet.
De har altid rigeligt med frøgræshø på folden de kan pille i, men går selvfølgelig også og små græsser i løbet af dagen.
Overser jeg noget som kan give de våde prutter og ....tynd mave i perioder??
Mvh
Janni