Hej,
Er der nogen der ved, hvad den rigtige harve vi skal bruge hedder? Vi skal kunne køre ridebanen over 1-2 gange om ugen for at holde ukrudtet væk.
Vi har nu en lille harve (170cm), men tænderne er for lange - den går for dybt i ridebanen, så den bliver alt for blød. Størrelsen er ellers fin, for vores traktor er en gammel grå ferguson.
Vi har set andre steder, hvor der bruges en harve på en ridebane, der er formet som en firkantet ramme med en masse MEGET korte tænder (få centimeter), så harven nærmest trækkes hen over ridebanen og kun lige stikker en smule ned i, men hiver fat i ukrudtet undervejs - uden at lave furer i banen.
På en engelsk hjemmeside har vi set en kædeharve - vi ved ikke om det hedder kædeharve på dansk, men på engelsk kaldte de den i hvert fald for "chain harrow". Den ser også praktisk ud, da den kun lige river ukrudtet op af banen uden at stikke ned i, men hvordan kan man løfte sådan en, når man kører væk fra banen?
På dansk har vi hørt udtryk som "granatharve" og "strigle", men kan ikke sætte billeder på hvad det er for noget. Findes der en hjemmeside, hvor der er vist billeder af forskellige harver, så man kan se hvad det er man skal lede efter i f.eks. Den Blå Avis?
Tusind tak for hjælpen!
Mvh
Anja & Erling