Tja.. Jeg synes egentlig ikke din nye hoppe er et problem ud fra det du beskriver.. Jeg mener det er en ja undskyld mig, ganske normal hesteadfærd specielt i nye omgivelser.. En hest er altså et pænt stykke tid om at falde helt til..
Jeg har 5 hopper gående sammen i løsdrift i vinterhalvåret (de er fra 70 cm t. 1,45 i stg.), og min erfaring er at hvis man sørger for at de altid har noget at gumle i, halm og eller frøgræs, så de ikke har fuldstændig tom mave ved fodringenstidspunkterne, så er man nået et godt stykke.. Mine får alle deres måltider stående løse på deres faste pladser.
Næste er at man respektere deres indbyrdes rangorden, dvs. fast og altid fodrer i den rækkefølge som de selv har indbyrdes.
Jeg giver hver deres spand med foder, og fylder imens de spiser alle høhække og har altid et fodersted til hø / wrap mere end der er heste på folden, så de kan rokere rundt med hinanden som de nu engang gør. Jeg er i folden indtil alle har spist deres foder i trugene, og acceptere ikke at nogen stjæler fra hinandens trug. Det tager ikke lang tid, at få alle til at forstå at der ingen kære mor er på det område, og i samme øjeblik det er på plads, så har jeg ro i flokken også ved fodringstid.
Jeg fik i efteråret en meget stærk (og kronisk sulten
) førerhoppe ind i min flok (og med fuldt overlæg, fordi de giver en skøn ro i flokken, når de først er kørt ind). Hun skabte sig også fælt når tiden nærmede sig, og specielt når hun så mig med foderet, alle skulle have bank og skulle holde meget stor afstand.. Det tog faktisk kun en lille uge, så stoppede det, hun står stadig forest i køen når jeg kommer, men hun har også lært at hos mig kan man ikke true sig til noget, jeg respektere hun skal have først, men på mine betingelser, som er at man absolut intet opnår ved at true eller tigge.. Hun lærte på en uge, at jeg altid foder hende først uanset hvem der ellers står i nærheden (og kun fordi hun er førerhoppen) men hun skal gå ind og stille sig pænt og vente på sin mad..
Så jeg har nu en suveræn førerhoppe, der ikke sparker eller bider de andre, når hun ser jeg kommer med fodertrugene, ræser hun ind i løsdriften og står på sin plads og kigger væk og venter på at få sin mad, og resten af min flok gør nøjagtigt det samme..
Jeg lukker dog min plag for sig selv, 2 gange dagligt af 2 timer, da den jo pga alder skal have langt mere god grovfoder end de andre kan administrere (læs tåle uden at kunne rulle til sommer
)
Når man har heste, bliver man altså nødt til at acceptere at der er en der har den laveste status i en hesteflok, men man kan gøre meget for at den alligevel har det godt og får hvad den skal have af foder 
Jeg acceptere heller aldrig, at vores heste slås indbyrdes, når jeg opholder mig i folden, for når vi 2-benede er der, så er det os alene der er flokfører 