er ofte tegn på mavesår. Når mavesårsmedicinen virkede, mens du gav din hest det, er det måske det, det handler om.
Det handler om for for meget mavesyre. det kan udløses af stress eller for stivelsesholdigt foder, eller en kombination. Nogen menere at visse heste er genetisk disponeret for for meget mavesyre.
Mavesyre neutraliseres af spyt, hvilke produceres når hesten spiser. Så det er nok derfor at hesten krybbebider mindre, når der er nok hø.
Man mener, at når hesten krybbebider, udløser den endorfiner, som er en morfinlignende ting, som er smertestillende. Det vil så lindre mavesmerter, der er fremkommet af den høje surhedsgrad i maven.
Hvis du fodrer med korn, eller et müsliprodukt med korn, får hesten nok temmelig meget stivelse. Selv de stivelsesfattige kornprodukter, indeholder ofte over 20% stivelse.
Man kan f.eks. fodre med fiberpiller fra NAG, som har en stivelsesprocent på 4,3. Kilo for kilo, er der lige så meget krudt i, som i kerne. Altså energimæssigt.
Det er tankevækkende, at ingen heste der ikke har stået på stald, udvikler krybbebidning.
Så umiddelbart må rådet lyde på: Meget udeliv, et ikke stressende miljø, masser af hø (helst tørt) og krybbefoder med ultralav stivelsesprocent.
Den kedeligeste del af historien er, at når hesten én gang er blevet krybbebider, holder det ikke op. Det kan, i gode perioder være mindsket eller slet ikke være der, men hesten "har det i sig", og det vil altid kunne udløses. Den endnu kedeligere del, er at visse mener, at når hesten én gang har lært at krybbebide, bliver den "narkoman" på sit "fix" og er faktisk blevet afhængig. Endnu værre er det, at visse mener, at når heste, igennem lang tid har udløst endorfiner, tager den skade på sin hjerne.
Alt dette, er dog teser og teorier, med nogen, men ikke total klarlagt videnskabelig baggrund.
Håber du finder ud af, at give din hest nogen omstændigheder, der gør at tilstanden mindskes.