Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 endeløs genoptræning.
Forfatter: 
Dato:  04-12-2010 14:47

Hej alle, ved godt i ikke er dyrlæger, men jeg ved der er mange herinde der har prøvet at have en skadet hest, og at have den i genoptræning. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om jeres erfaringer, og hvor langt i er gået før i gav op?


Jeg har en 6 års hest, der blev sparket ind på højre has forrige sommer. dyrlægens dom var en revne i knoglen, og en seneskade.


han fik noget der fjernede betændelsen og var i boksro med 10 min skridt for hånd 2 gange dagligt i en måned.

kontrolrøntgen viste at knoglen var helet, men scanning viste at senen stadig var meget beskadiget.

herefter fik han ro på fold, da dyrlægen mente det var uforsvarligt at give boksro så længe. han blev scannet hver måned, og efter 4 mdr var senen helet. herefter fik han endnu en måneds ro, og så startede genoptræning.


skridt den første måned gradvist sat op til 50 min. herefter påsat 5 min trav/galop hver uge.

Vi løber desværre ind i isvinteren sidste år, og da han ikke må gå i den bløde bund på banen er vi nødsaget til at holde pause.

i foråret starter vi igen, og skridter en måned, og når til 15 min trav og galop, hvor han så begynder at halte på benet.


jeg giver ham 3 mdrs sommerpause på en kæmpe kuperet fold, og starter ham stille op igen i september.

nu er vi så igen kommet til 10- 15 min trav/galop, og han er fint gående på den volte hvor det skadede ben er udvendig, men så snart jeg rider skråt igennem, begynder han at takte urent, og gør det også når vi rider ligeud.


Når han er løs, eller i longe er der intet at se.


Jeg er ved at være dybt frustreret, og overvejer nu at få hele hesten røntgenundersøgt og scannet for at få svar på om han bare er ødelagt og aldrig bliver ridehest igen.


Hvordan ville i gribe det an? Han er mit hjertebarn, har selv avlet ham, og han prøver altid at gøre sit bedste for mig, men jeg har en dårlig fornemmelse :(


De fleste jeg har redet med, mener jeg skal prøve at fortsætte for at se om det er stivhed, eller om det bliver værre eller bedre, men jeg har lidt et problem med at presse ham når jeg ikke er 100% på han er iorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmm........
Forfatter: 
Dato:  04-12-2010 18:41

Jeg har det som du inderste inde har det - der er noget galt, noget forkert !

Og at ride videre på en hest, som tydeligt er halt - ej det gør man bare ikke.


Jeg har set folk overbevise sig selv, via velmenende andre folk, om at hesten bare er stiv, nok har fået en ide om at gå urent, sikkert bare er tøjlehalt osv osv osv.

I flere af tilfældende er der så gået 1-3 år før man finder ud af, at den stakkels hest hele tiden har været værre skadet end forventet, men man har "bare" og "bevidst" redet videre, fordi alle andre sagde det nok ikke var så slemt.


Og ja det er heste som har været igennem dyrlægetjek, rgt m.m. - men hvor man så finder en anden skade end den oprindelig helbredte.

Og her snakker vi hest med brækket griffelben, hvilket dyrlægen havde overset/valgt at den ikke skulle have taget rgt-billeder i benets fulde længde - og den hest gik igennem flere genoptræningsperioder, for så at "bryde ned" med halthed, når genoptræningen var ved at være afsluttet.

Den blev efter 1 år opereret, men havde desværre så slidt sit andet forben ned pga aflastning = skridtturshest.

Hest med svær KS, som havde gået og aflastet på alle ben - var redet på flere forskellige måder/metoder for at få den til at gå haltfri - men halt havde den været i flere år, selv til stævner blev den diskvalificeret pga halthed - men ejeren fortsatte, fordi alle andre mente det ikke var noget særligt osv.


Så jeg ville altid tage min hest, og få den dyrlægetjekket, hvis jeg havde mistanke om at den ikke taktede rent i hjørner og kroge, lige ud, kun under rytter, eller kun på fold - går den urent så er den halt !


Hvis du er heldig, så kan du tage en alvorlig skade i opløbet.

Hvis du er uheldig, så kan det være din hest er alvorligt skadet, men så hjælper du den mod smerter istedet for at fortsætte med at påfører den smerter.

Skulle han være alvorligt skadet, så bliver smerten ved at han er skadet ikke mindre om ½-1 år, hvor du så skal leve med at du har redet på ham selvom du vidste der var noget forkert.


Jeg kan sammenligne med, at min gamle vallak på 15 år i januar fik en alvorlig ledskade i den ene has. Stod på sygefold fra januar til maj, hvor skridtgenoptræningen gik i gang. Han er nu nået tilbage i sit gamle dressurgænge med piaff og passage, små volter m.m.

Pga sneen kan de så ikke komme ud der hvor han står nu, og jeg har været bekymret mht til det skadede ben, om han nu ville blive stiv i det - men han går super blød og smidig trods manglende fold.


Jeg krydser fingre for din hest.


MVh charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 hvis ellers
Forfatter: 
Dato:  05-12-2010 12:05

hesten er helet med de forskellige skader, ville jeg få en massør ud. Det er ikke utænkeligt at det blot er ømme muskler, da den jo naturligt nok har spændt op i lang tid, både mens den havde ondt, men også i forbindelse med genoptræningen.



Smil smitter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 genoptræning
Forfatter: 
Dato:  05-12-2010 21:22

Mange tak for jeres gode svar.


Jeg har tænkt mig at få hesten tjekket grundigt igen af en anden dyrlæge, for at få klarhed over hvad der trykker ham.


Jeg har også tænkt på sadlen, idet han jo er noget muskelfattig pga al den inaktivitet, og fordi han traver ind i himlen når han er løs eller i longe.


undrer mig mest over at det kun er den ene volte han takter urent på?


Jeg synes det med massør lyder som en god idé, hvis ellers dyrlægen siger han skulle være iorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123465
Forfatter: 
Dato:  07-12-2010 11:30

Cecilie Stadler sagde engang til mig da jeg stod med en hoppe som hun mente havde en gammel seneskade (ikke opdaget af nogen dyrlæger i øvrigt, som om hun havde ret eller ej ved jeg ikke), anyway, så sagde hun at ved en seneskade kunne der godt forekomme lidt halthed når den blev sat igang igen, fordi at senen skulle til at arbejde og strækkes igen.

Det var klart den ikke skulle blive stokhalt men en lille halthed kunne godt forekomme, som dog også skulle blive bedre.


Jeg ville dog selv vælge at få hesten tjekket endnu engang, som du også selv er inde på... bare for en sikkerheds skyld :)


Mvh

Janni


Boks udlejes ved 4440 Mørkøv, nær skov og ridehus.

800 kr. pr. mdr. inkl. hø og halm.

Ring og hør nærmere på tlf: 2534 9781

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis der intet
Forfatter: 
Dato:  07-12-2010 13:08

er når den er i longe, så tror jeg problemet er at du sidder på den. Enten sadel, muskulaturen, skæve knogler eller lign.


Sagde Janne

Sælges:

Lædergjord med maveplade - 110 cm

- Send PB for info -




0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider