Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 skoning - halt hest
Forfatter: 
Dato:  16-06-2004 18:38
Da min sædvanlige smed har ikke har kunnet komme og lægge den sko min hest har tabt på, måtte jeg ringe efter en anden. Han sagde i øvrigt at min smed havde lavet noget lort på dem alle sammen (hvilket jeg selv havde mistanke om). Han tog en del af hoven inden han lagde skoen på igen. Han sagde at hvis min hest begyndte at gå uens på forbene skulle jeg ringe igen, så ville han komme og lave den anden.

Fint nok! MEN i dag (dagen efter), er min hest så ret halt...eller i hvert fald dårligt gående! Hans ene ben hvor han fik lagt skoen på, er hævet på piben, og han er uren i traven. Han har dog muk på begge forkoder, og har været halt af det. Det vil ikke gå væk, og da jeg ikke har haft tid til at smøre det i et par dage, er det blusset op igen! Mit spørgsmål er så om det kan være mukken der gør at han halter og har hævet ben, eller om det er fordi han ikke er beskåret helt ens??? Jeg har tænkt mig at ringe til smeden i morgen, men vil heller ikke være "pylret".

Venlig Hilsen Lisette

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ring efter hovsmeden
Forfatter: 
Dato:  16-06-2004 19:36
Hej Lisette...

Muk kan godt gøre en hest halt, men det skal være i en slem grad. Evt. kan du vaske det i brun sæbe vand (tynd blanding 1/10) og smøre det med patsalve eller Blue hors skinhealer (blåt creme, lugter af tyggegummi)

Da din hests forben/hove ikke er skåret ens, kan det gøre den skævt gående og den kan i værste grad for ondt i skuldre/ryggen.

Måske man virker pylret, men bedre at bruge lidt ekstra på en hovsmed, end flere dyre regninger fra dyrlægen.

Håber du kunne bruge det.

Hestevrinsk Maja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo det kan jeg
Forfatter: 
Dato:  16-06-2004 20:05
men jeg har smurt og smurt med både rigtig muksalve, pattesalve (som jeg synes virkede bedst), sprøjtet med noget og vasket med sæbevand. Det går lidt væk, men ikke helt og så snart man holder op med at smøre/vaske, så breder det sig helt vildt. Min hest fik et sår foran over hoven, det er nu også angrebet af muk og vil ikke hele. Faktisk bliver det større!

Han har været haltfri af mukken et stykke tid, før han tabte skoen...også det med den hævede pibe gør mig tvivl om hvad det er der gør ham halt. Der er selvfølgelig en lille højdeforskel på hovene nu, men ikke mere end da han havde tabt skoen, og der haltede han ikke (i hvert fald ikke så meget som nu).

Tak for svaret!

Venlig Hilsen Lisette

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej hej
Forfatter: 
Dato:  16-06-2004 20:12
mht. muggen, så prøv med noget aloe vera. jeg kender en, hvis hest også var ekstremt angrebet af muk...de havde simpelthen prøvet alt indtil de fik anbefalet aloe vera....derefter forsvandt det på ganske få dage. kontakt mig, hvis du er interesseret i produktet, da jeg kender en, som forhandler det...og jeg forhandler det også selv fra på søndag.

knus mette
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mit foreslag
Forfatter: 
Dato:  16-06-2004 22:24
Jeg har været ude for lidt det samme med min hyp..

Taget mere af det ene ben end det andet, og umiddelbart efter blev den også lidt uren.

Angående muggen, hvis den er kraftig, vil benet hæve op, og igen kan de blive halte. Nogle heste er mere sarte end andre, og bliver let halte af mug, andre heste ikke reagerer på det.

I mine unge rideår, brugte vi altid Atamon, som man bruger til at konservere fx syltetøj. 14 dages behandling, så var den væk.

Nu læser jeg selv til farmakonom (apotekerass.), så jeg har et helt 3. råd til dig:
Mug er en svampeinfektion, og derfor vil jeg råde dig til at behandle med et middel imod det. Fx Brentan som du kan købe i håndkøb på apoteket. (ikke ret dyrt)
Du skal smøre helst 2 gange dagligt i et tyndt lag.
Undgå at skylle ben, da fugt er et rigtigt godt miljø for svampe at leve i. Lad bare benet få alt den luft du kan give.
Når så svampen er forsvundet, skal du fortsætte et lille stykke tid med at smøre for at få svampen(muggen) helt væk.
Uanset hvilken behandling du vælger, skal der smøres HVER dag. Så det ville være en ide hvis du har en der kan hjælpe dig på dage, hvor du ikke selv kan være der.

Håber at du er blevet lidt klogere.

Med venlig hilsen Carline
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan være bakterie
Forfatter: 
Dato:  17-06-2004 08:32
"Mug" kan også være forårsaget af en bakterie infektion. I sådan et tilfælde, skal du have mugsalve af dyrlægen med penicillin i. (Hvis du da ikke allerede har prøvet det)Det kan også være nødvendigt med en indsprøjtning fra dyrlægen, hvis infektionen har bredt sig videre til benet. Et tegn på det, kan være at benene er meget hævede. Er du i tvivl, så ring til din dyrlæge.
Min egen erfaring med mug er, at man skal holde det helt tørt! Ikke noget med vand. Hold det tørt og pil så mange sårskorber af, som du kan, inden du smører det. Jeg sloges meget med mug på min hyp for nogle år siden. Der hjalp intet ud over at holde det helt tørt. Lidt svært eftersom det var i vinterhalvåret. Han blev holdt helt fra fold og kom kun løs i ridehal i 3 uger.
Men eftersom det er sommer nu (ifølge kalenderen ;-D )
burde det ikke tage så lang tid.

Ang. smeden.
Så tag det lidt med et gran salt, hvad de siger om hinandens arbejde. De er konkurrenter, og jeg har selv oplevet hvordan de kan omtale hinanden. Det tror jeg man skal lukke ørene lidt for.
Dog mener jeg, du skal følge din egen overbevisning. Hvis du ikke synes, at din tidligere smed gjorde et godt stykke arbejde, så skift. Det er trods alt DIN hest og DINE penge.
Hvis du er i tvivl om det er påsætningen af den ene sko, der er skyld i haltheden, så få dog dem alle lagt om, så hesten står lige højt på alle fire. Hvis du forstår. Så du kan udelukke dén mulighed.

Venlig hilsen

Mia F.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider