Kan kun fortælle udfra mine vallaker.
Den ene stod opstaldet et sted, hvor han fik 1-2 hovbylder om året - sandsynligvis pga skarpe sten som kom op af jorden i løbet af frostperioder. Og så er han et kvaj til at træde sko af, og træde på optoget bagefter.
Går nu på fold med de andre, hvor der er en del sten, og har de sidste 3 år kun haft en enkelt hovbyld efter et optog.
Min ene unghest har sarte hove - vil jeg kalde det. Meget nem ømtået, ofte små blodudtrædning når han beskæres. Har haft en enkelt hovbyld.
Går på en fold med en del sten, da jeg mener det hærder dem at være vant til at gå i forskelligt terræn.
Men ham her er tydelig kandidat til at få sko på.
Min den tredje vallak er uskoet - har aldrig haft en hovbyld, har aldrig haft en blodudtrædning e.l. - går på den samme fold som de andre.
Mine vallaker er så søde ikke at få puls i benet, når de står med en byld. Så de bliver altid diagnosticeret med alverdens seneskader, brækkede knogler osv, hvis dyrlægen sættes på.
En gang blev jeg tilkaldt fordi kræet havde kolik - det viste sig han lagde sig fordi han havde en hovbyld.
Jeg plejer at få fat i smeden - og han plejer at kunne grave dem ud.
Og så står den på sæbevand derefter i et par dage.
MVh charlotte
