En nedbidt fold er slet ikke det samme som en jordfold. Nedbidt græs har et endnu højere indhold af fruktan (sukkerstof), som bestemt ikke er godt for en forfangen hest. Dette kan være årsagen til den forøgede puls.
Dernæst er bevægelse også med til at skabe øget puls. En forfangen hest skal forholde sig i ro mest muligt, jo mere den bevæger sig jo større er risikoen for uoprettelige skader i hoven. Lamellerne skal have mest mulig ro.
Hvis hestene ellers er smertefri, så kan I lukke dem ud på et lille areal, hvor de slet intet græs kan få.
Hvis de ellers ikke gejler hinanden op til at løbe rundt, så kan de godt gå sammen, ellers må de have hver deres fold, så de ikke drøner rundt. Og lav en lille fold til dem. Hvis de kun har et lille område at gå på, tvinges de til at tage den mere med ro, for der er ikke plads nok til at løbe stærkt.
Og giv dem så stråfoder på folden - hø af 2. slet vil jeg sige er er bedst, evt. suppleret med halm.
De skal desuden have mulighed for at aflaste hovene. Jeg vil klart anbefale en bunke drænsand, det kan de nemlig borer hovene langt ned i og dermed få kølet hovene godt af. Desuden er det blødt at lægge i.
Jo mere I passer på dem nu, jo bedre chancer har de for at vende tilbage til et normalt liv uden store mén.
Da min hoppe blev forfangen i efteråret pga. frossent græs (som også indeholder meget fruktan) på årets første nat med frostvejr, kom hun på stald, hvor hun stod i drænsand. Hun stod inde i døgndrift en lille uge, derefter prøvede vi at lukke hende ud bare i 5 min. på folden, men det var nok til at hun blev øm, formegentlig pga. bevægelse. Så de første 3-4 uger kom hun kun ud 2x10 min pr. dag, hvor jeg trak hende. Vi indrettede derefter en lille fold på ca. 20x30 meter, som blev harvet igennem 4 gange, så alt ukrudt og græs var fuldstændig væk. Derefter begyndte jeg så at lukke hende ud på folden gradvist, startede med 5 min. og øgede meget langsomt pr. dag. Foldstørrelsen begrænsede hendes bevægelsesmuligheder og kombineret med, at hun fik stråfoder på folden, kunne jeg få hende til at stå nogenlunde stille, når hun var ude. 10 uger efter hun blev syg, var hun oppe på at gå på fold små 2 timer dagligt. Resten af tiden stod hun på drænsand i sin boks. Hun var så også hårdt ramt af smerter, det tog 7 uger og 3 forsøg, før vi fik hende trappet helt ud af den smertestillende medicin.
I dag er hun heldigvis fint gående igen og hun har (7-9-13) ikke vist nogen problemer i forbindelse med indgræsningen indtil nu. Jeg er så også MEGET forsigtig nu, især holder jeg meget øje med nattetemperaturerne. Har det været koldt ovenpå en dag med høj solskin, så får mine heste ikke afgang til græsset den efterfølgende morgen, for det er fyldt med fruktan og dermed en ren sukkerbombe for hestene.