Det lyder som om han overhovedet ikke respekterer dig eller andre mennesker overhovedet.

Min første tanke var at du har trykket et sted hvor det gjorde ondt, måske har han en øm muskel eller noget??

Jeg vil ikke tøve et sekundt med at anbefale HMS det er genialt, og giver et fantastisk samarbejde måske det kan hjælpe din hest til at lære at respektere dig.

Uden at kende hesten. så er det oftest det man får ud af ikke at sætte grænser og mangel på opdragelse.

Heste der får lov at trække afsted, når man trækker med dem, får lov at bide og nappe i ting osv. så tager der overhånd og ender med at man bliver bid som du gjorde.

du tager dækken af mv.

Og så må den have sådan én på kassen hvis det sker igen.

God bedring.

Trels med din hest har bidt dig, kan forstå det kom helt bag på dig

Hvis det er mangel på respekt så har jeg lige et spørgsmål, som jeg kunne ønske svar på er gældende her.

Har 2 føl på 9 måneder den ene er blid som et lam, kunne aldrig finde på at bide, den anden er stik modsat

Hun er den der altid kommer os i møde på folden i løb, men hun napper/bider. i stalden har hun altid ørene tilbage og ser enorm sur ud klør man hende er det ok men vil man bare snakke bider/napper hun.Hun virker som om hun har misforstået måden man kommer til os på, altså modsat den anden med ørene fremme.

På folden er hun også klar til at vende røven til som om hun er i forsvars position ( har dog aldrig sparket)

Hun vil rigtig gerne snakke men ved ikke hvordan vi lige får det vendt til noget positivt.

"Han kan finde på at "stikke af" når man trækker med ham, simpelthen bare ignorere mennesket i den anden ende af tovet og løbe afsted!"

Det er farligt især hvis der er veje i nærheden. Jeg ville vælge hingstekæde, hvis hesten har den tendens. For alles skyld, især hestens.

Bide - lyder til han har været meget irriteret, nogle gange kan de blive så irriteret, de glemmer alt andet (ejeren) og bare vil "af" med det, der irriterer.

Lone

Hmm, postede et indlæg for lidt siden, men nu er det væk??

Jeg har helt sikkert ikke trykket et forkert sted, det ville ellers også have været min første tanke.

Ang. når han trækker afsted, så er det absolut konsekvens! Han får på det kraftigste at vide, at sådan opfører man sig ikke. Han har aldrig haft held til at stikke helt af, jeg har altid kunnet holde ham, men det har krævet en STOR indsats at få ham stoppet! En enkelt gang fik han held med at smutte ind i sin boks fra staldgangen, trods jeg havde fat i tovet. Han har også bare jokket afsted med min far hængende i tovet, og da er han først stoppet, når jeg har fået fat i ham og fortalt ham på en mere håndfast måde, at SÅ stopper vi! Det er længe siden han sidst har gjort det, men dog fortæller det jo lidt om hans adfærd.

Men jo, jeg har måske været for blød når det kommer til de uskyldige napperier, når han vil lege eller snuse til ting. Han har ALDRIG fået lov til at markere sig på en agressiv måde uden konsekvens!

Han er ellers generelt en glad hest, kommer gerne en i møde med ørerne fremme og vil gerne nusses. Han kan finde på at lægge ører af folk der kommer forbi på staldgangen, men ikke på en truende måde, og der har aldrig været problemer i sådan en situation. Han vil meget gerne markere sig overfor de andre heste.

Generelt vil jeg sige, han er en yderst charmerende hest med en kæmpe personlighed, der bare er lidt for meget "fremme i skoene" og glemmer, hvem der bestemmer!

Ja, han har nok været meget irriteret i dag i boksen, og jeg lagde nok ikke mærke til, HVOR irriteret han var. Men uanset, så MÅ han simpelthen ikke bide på den måde. Han kunne have markeret hvis han virkelig var sur, men her kom det ud af den blå luft!

For fremtiden kommer han ALTID på staldgangen når han skal håndteres!

Ditte: At du kan se han er irreteret over du går ind til ham, viser bare at han HAR advaret dig

Du må bare til at være endnu mere konsekvent overfor ham..Minus napperi, minus trasken frem uden føreren har sagt det..Osv..

Burde nok ikke svare i denne tråd, men ja jeg kan ikke lade vær;)

JLH ?Wannamus?:

Og så må den have sådan én på kassen hvis det sker igen.

Lov mig du ALDRIG slår din hest, lige meget had han laver...

Min har aldrig været opdraget som andre mener en hest skal være, bide har han dog aldrig gjort. Men nogen gange har han dog sparket efet mig, men et halvt højt nej og det er nok. Har aldrig lagt hånd på ham og gør det aldrig.

Min har også lige da jeg købte ham havde han det med han løb fra mig hvis tingene ikke lige passet ham, men UDEN hingstekæde er det lært Jeg er meget imod alle de i min verden voldsomme middler.. Fin i stedet grunden og hvordan du bedst vænner din hest af med det, uden man knækker hesten til den dårlige side.

Pøj pøj med ham....

Man behøver jo ikke "knække" hesten, fordi man lige langer den én, når den helt klart er gået for vidt.

Se fx. på hvordan hestene behandler hinanden i flokken, indimellem får de ligefrem mærker af det, sådan ville jeg aldrig behandle en hest - uanset om jeg er "grov" og helt klart "sparker igen" hvis det er dét jeg selv bliver udsat for.

Men bortset fra det, kan jeg da kun være tilhænger af at man løser problemerne på den blide måde, - hvis man kan.

Dog tager ingen hest heller skade af lidt korporlig irettesættelse indenfor rimelighedens og retfærdighedens grænser, - hvis man ikke lige har de vise sten på lager

er en god ting til at forbedre forholdet mellem hest og ejer.

Meget at det arbejde man udfører fra jorden kommer en tilgode når man sidder på ryggen.

Du skal have lederpositionen. Der er mange forskellige at vælge imellem når man leder efter principper.

Har lige været til et fordrag/opvisning med Horsemannshipskolen. Det var virkelig interessant. De afholder også ridelejr hvor man har en mulighed for at arbejde med sin hest.

JEg har ogaå fundet en californisk dame, Carolyn Resnick, som arbejder med noget hun kalder "de 7 vandhulsritualer" der er også meget brugbart at hente. Hun har også lavet et par dvd'er.

Hun har en dansk elev, Joy Blach, som bl.a.også arbejder med de principper. Prøv at google nogle af disse.

Når et føl sparker eller bider sin mor svarer hun ikke igen før føllet når en vis alder og har fået en vis portion selvtillid, men så får det også et fur hvis det ikke opfører sig ordentligt. Jeg ser mit forhold til min pony på samme måde, hun er 2 år og skal justeres men jeg har haft hende siden hun var føl så det går rimeligt.

En god ting er at tilbringe tid med sin hest/pony. Sid i folden på en stol og flyt dig væk hvis en bliver for nærgående hvis det er en lidt genert hest men send den væk hvis den har for meget selvtillid. Så lærer den efterhånden at opføre sig som den skal.

Venlig hilsen

Helle

Det er nemt at anbefale Horsemanship, til håndtering af problemheste. Men hvilken type Horsemanship? Der er efterhånden så mange forskellige slags, af mere eller mindre tvivlsom karakter!

Lidt som at anbefale, at lære "sprog" for at kunne forstå en tilfældig udlænding.

En hest skal selvfølgelig ikke bide sin ejer. Den skal ej heller sparke, mase, skubbe eller træde mennesker over tæerne. Men ikke fordi hesten på magisk vis "respekterer" mennesket som dens "leder" fordi man har trukket den over en pressening og kan klø den på maven med en Føtexpose.

Hvis hesten er normal, vil der, forud for disse reaktioner, have været adskillelige små tegn og signaler som er blevet overset eller ignoreret.

Ergo er det ikke hesten der skal arbejdes med i første omgang, men ejerens OPMÆRKSOMHED der skal skærpes.

Uanset om man strigler, sadler op/af, fejer, muger, rydder op eller hyggesnakker med veninderne, så har man et øre og et øje på hesten sålænge man er i dens "rum"!

Alt for mange mennesker har éen opfattelse af hvordan deres hest ER og glemmer at lægge mærke til hvordan hesten er LIGE NU, i dette øjeblik.

Jeg oplever alt for tit, at ryttere kun koncentrerer sig om hesten sålænge de sidder på den. At de skelner skarpt mellem hestens arbejde og fritid. Når de rider, kræver de hesten fulde opmærksomhed, men når de f.eks. trækker den til og fra fold, så foregår det med mobilen klistret til øret og fokus alle andre steder end på dyret...

Når en hest går så vidt som til at bide eller sparke, så skulle man have stoppet adfærden lang tid før, da man så de første små tegn på det, istedet for at ignorere det og så slå den som første reaktion.

Horsemanship er sikkert udmærket til mange ting, men fuldstændigt formåls- og virkningsløst, hvis den person der håndterer hesten er uopmærksom og ukoncentreret...

Min gamle hest har altid været sur i boksen, men jeg har altid kunnet strigle, sadle op og diverse uden hun var bundet.

Det var mest over for andre hun viste den sure side i boksen, hun vendte simpelthen røven til så snart de åbenede boksen. Der har været et par enkelte der har kunne tage hende med ud af boksen, og det var det.

En dag hvor jeg skulle ind og ride, stod jeg og striglede hende som jeg plejede. Lige pludselig vender hun bare hovedet om for at bide, men får ikke fat. Hun kom dog med det samme igen, og fik fat. Jeg havde to tynde langærmede bluser, en sweet-shirt, to fleecetrøjer og en dun-jakke på. Og jeg kan lige love for jeg blev hævet og blå og lilla, og det var meget tæt på der var gået hul.

Hvorfor hun bed, har jeg ikke den fjerneste anelse om, men det første jeg gjorde, var at tage fat og bide hende i øret. Ikke hårdt, da de har meget følsomme øre. Hun har ALDRIG så meget som prøvet på at bide igen.

Jeg er normalt meget tålmodig hvad angår heste/dyr, og vil aldrig gøre dem ondt. Men jeg vil simpelthen ikke finde mig i at de bider, så bider jeg altså igen.

Så må vi da håbe, at han aldrig når dig med sparket (for så når du jo ikke din HALVHØJE nej )

Du har ikke overvejet at din hest måske i virkeligheden lever i stress..... Hvis I har sådan småkampe, så hviler den jo ikke hvor den skal ????

Hvad hvis den en dag sparker et andet menneske, der tilfældigt går forbi ?

Du har ret, man skal ikke slå sin hest, man skal opdrage den konsekvens. Men når det er gledet en af hænde, som Ditte (Enzo) beskriver, så er det blevet farligt. Og jeg kan a love dig for at jeg havde også knaldet den sådan en, hvis den havde siddet i min overarm.

Jeg er altså også rystet over det er legalt at klappe hesten en på kassen så at sige.. det har jeg da ikke fantasi til at gå på noget tidspunkt.

Min hest er opdraget ved hjælp af læringsteorien og dem der omtaler horsemanship som "pusse nusse" er virkelig galt på den. Det er en måde at opdrage sin hest på - men med hestens hjerne i baghovedet.

Min søster påstår det er "kæft, trit og retning" nogle gange og det har hun sådan set lidt ret i - for har min hest flyttet sig et skridt til siden når jeg strigler ham og jeg aldrig har bedt ham om at flytte 1 skridt til siden, så bliver han altså flyttet tilbage hvor han kom fra - konsekvent - og det er altså uanset om årsagen er at der sprang en bombe ved siden af ham.

Jeg har aldrig lært min hest fancy ting som at den skal gå bag ved mig, men jeg har lært min hest nogle ting ved hjælp af at vide lidt om hestens hjerne - specielt hvordan de reagerer når de flygter fx. Det er meget klogt at have i baghovedet - ligeledes er det meget vigigt at vide at hesten ikke er et dominerende dyr og sagtens kan kende forskel på heste og mennesker - det vigtigste er at finde ÅRSAGEN til adfærden... !

Læs inde på træning, der er et par gode indlæg fra min underviser Susan Kjærgård, der har stor erfaring med bl.a. stejleheste og heste med meget problematisk adfærd som ejerne ikke selv er i stand til at håndtere.

Hun kan med meget meget få midler få de heste på ret køl igen. Det er ikke noget fancy på nogen måde - de lærer bare et meget simpelt sæt "spilleregler", der fungerer sådan altid altid alti.

Men den adfærd du skriver kunne du dog godt have gavn af at få noget hjælp til at korrigere. Vi har faktisk sådan en meget boksur hest hos os lige i øjeblikket - og hun er altså ikke nem at håndtere medmindre man er meget meget bevidst hvad man lærer hestesn bevidst og ubevidst, for hun er altså ret dygtig til at træne sine mennesker til at flytte sig når det er hun mener de skal flytte sig.

Så vi skal have hende lært at det ikke er okay - men vi har netop haft Helle Knudsen til at hjælpe os - jeg vil ikke korrigere sådan et problem alene faktisk.

Dog er det ikke min hest, der er tale om, men en opstalders hest.

Men det lyder som du har gavn af nogle redskaber, der absolut kan give din hest en reel måde at forsåt tingene på - sådan noget der bare gælder altid og betyder det samme altid - for det betyder bl.a. mulighed for at din hest kommer lidt ned på jorden, for udløseren er jo en eller anden form for stress med stor sandsynlighed
Men når man ikke har været der i situationen er det meget svært at vurdere hvordan problemet er - det kræver lige man ser efter de helt små tegn på noget.

Måske kan det have været tegn nok han før lagde ører af dig - hvem ved?

Men få en ud, der ved noget om hesteadfærd og afhængigt af hvor du bor i landet er der flere muligheder - men de fleste kan altså få hestene på ret køl forholdsvis hurtigt - da de har mødt den slags heste mange mange mange gange.

Nu kender jeg Enzo fra tidligere inden Sophie fik ham. Han har altid været meget hingstet og kunne heller ikke gå i fold med andre, da han simpelthen sad i dem. Han har aldrig haft respekt for mennesker og tror ikke en hård hånd hjælper på ham, da han har været så hingstet, at han bare tager kampen op istedet. Jeg tror derimod godt du ville få noget ud af noget HMS på ham, så han lærer at respektere mennesker (hvis han dog vil høre efter, og holde koncentrationen på dig). Dejlig hest, men tror ikke han fra Polen har været i rette hænder og derfor har fået lov at bestemme for længe.

med heste kræver, at man husker på, at det er et stort dyr med mange kræfter. Derfor bør man altid binde hesten når den håndteres, trække den enten med kæde eller trense og være opmærksom på omgivelserne. Jeg har haft med heste at gøre hele mit liv, og jeg har set alt for mange uheld og ulykker ske, fordi man glemmer, at det er et dyr på ca 600 kg man har med at gøre. Man må respektere, at et sådant dyr har nogle urinstinkter, og man bør være klar over hvilke signaler dyret udsender, samt hvilke signaler man selv udsender.

Jeg kan kun opfordre både trådholder og alle andre til, at være opmærksom på sikkerheden, når man omgåes dyr. Jeg har selv været udsat for diverse uheld, selvom jeg har taget mine forholdsregler. Men jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis jeg ikke havde været opmærksom på sikkerheden. Derfor husk endelig på, at sådan en hest ikke er et krammedyr og et pusse/nussedyr, men et flok- og flugtdyr, som man skal behandle med en vis respekt og samtidig kræve respekt af.

over and out

Hvis din hest skal respektere dig skal du opføre dig som en lederhest. Ergo klart respons på forsøg på at bestemme.Hvis mine heste bider så får de en på kassen eller så bider jeg igen. Det er noget de kan forstå og gør det absolut kun 1 gang og aldrig mere.

Perlemor 1:

Hvor tit bider/sparker lavere rangerende heste deres lederhest?

Håndhæver lederheste deres rang ved at bide/sparke de andre?

Respekterer heste deres lederhest af frygt for at få "een på kassen"?

Hvad kræver det af mennesket, at gøre sig fortjent til hestens respekt?

Rubacuore:

Lige bortset fra det med at "kræve respekt af hesten" så er jeg helt enig. Men at trække hesten i kæde/trense? Er det ikke at skyde gråspurve med kanoner?

Trensen virker jo kun i kraft af de signaler man har indlært, hvilket ville virke ligeså fint med en almindelig grime.

Hvis man ikke kan håndtere sin hest fra jorden uden at påføre dyret smerte (hvilket i de fleste tilfælde nok alligevel IKKE får dyret til at blive mere afslappet) så er det nok ved at være på tide at finde en ny hobby at underholde sig med. At samle på frimærker har jeg f.eks. hørt skulle være både sjovt og ufarligt...

godt være at det er de forkerte heste jeg har mødt; skal jeg ikke kunne sige - men de lederhopper jeg har mødt afregner kontant hvis ikke de møder den rette "underdanighded". Derefter kan de nøjes med at lægge 1 øre tilbage eller antydning af et løftet bagben

Jeg går bestemt ikke ind for at man "banker" løs på sin hest; min egen hoppe forstår også udmærket når man hæver stemmen og hun har kun oplevet almindelige irettesættelser og har aldrig prøvet at få "en på kassen" for det har ikke været nødvendigt.

Omgangen med heste skal ske med respekt og tålmodighed, men hvis en hest sidder fast i min overarm som Ditte beskriver, eller på anden måde angriber - ja det finder jeg mig bare ikke i, så får den igen af samme skuffe.

Jeg vil ikke stå og bede min hest pænt om at få lov at komme ind i dens boks - det skal jeg bare, sådan er det

Jeg har fornøjelse af at have mine 3 vallaker hjemme, og kan se dem fra stuen af. Og det er SÅ lærerigt at se hvordan en flokleder fører sin flok.

Medoc som er chefen på folden leder sine to ungheste med "hård hov" - dvs de to ungheste har lært at flytte sig for chefen. Så det er ikke nødvendigt, at være "hård" for Medoc - han kommer bare gående og så spreder de to unge sig væk fra ham.

Men en gang imellem sker det, at unghestene feks er i gang med at lege - og jeg har set en unghest fyrer et par bagben af efter medoc undervejs i en ræsertur på folden, det var så bare ikke medoc som skulle have haft de bagben, men den anden unghest som havde løbet ved siden af medoc, og var veget af.

Derfor ramte bagbenene næsten Medoc - og hold da helt ferie han blev rasende !

Den stakkels unghest ( 2½ års og hingst )kunne man godt se på, at den var gal, for halen blev lige klemt mellem benene, og følsmaskend blev taget frem med det samme. Alligevel tog Medoc og jordede efter den med åbent gab, og det var iKKE for sjov !

Dvs selvom en lederhest i en flok kan gå rundt og ligge et øre, og bare ved siden tilstedeværelse kan få de underordnede heste til at vige, så sker der en gang imellem ting, som gør at der bliver sat hårdt og brutalt på plads med bid eller spark.

Også selvom det var en "fejl", og ikke et ønske om at overtage chefens plads/udfordre chefen.

Nu er jeg som person en som også reagerer udadfarende, hvis jeg bliver overrasket, og ikke passivt/chokagtigt.

Og jeg må sige, at de par gange jeg har oplevet en hest bide efter mig, så har jeg knaldet den sådan en !

Og bid er umiddelbart det eneste tidspunkt, at jeg mener at et slag er på sin plads.

Også selvom det ikke var "med vilje", var "bid ud efter en anden hest", at jeg havde gået ind i dens boks e.l.

Jeg er enig i, at man skal "læse" sin hest, og de få gange jeg har fået et bid, ja der har jeg gået i vejen/været på det forkete sted på det forkerte tidspunkt - ofte hvor en hest er sur på en anden hest, og midt i det kommer jeg.

Men alligevel MÅ en hest bare ikke bide "den forkerte" !

Til gengæld så aksepterer jeg IKKE napperi af nogen slags ! Og mine heste får heller ikke lov til "for sjov" at nappe i tov, kosteskaft og hvad ellers folk kan synes er sjov at lærer dem.

Og det er ud fra, at hvornår bliver et nap til et bid ? På den måde kan jeg ikke med stemmen, stoppe en uønsket adfærd før den eskalerer. For normalt vil jeg jo stoppe evt uønsket adfærd med min stemme - med et nej.

Jeg har så også en bokssur hest - chef-hesten. Og generelt får han lov til at have sin boks i fred. Og jeg håndterer ham så primært på staldgangen.

På den måde så gør jeg det nemt for både ham og mig, at arbejde godt sammen. Der er ingen grund til at fremprovokerer uønsket adfærd/skulle op og markerer sig, når jeg nemt kan tage ham ud på staldgangen.

At jeg så er enige i, at den pågældende bidende hest lyder til at være respektløs overfor mennesker. En hest som trækker afsted, ignorere osv, er en hest som bør håndteres meget rutinemæssigt.

Nogle heste er nemlig meget nemme at håndterer korrekt, er meget opmærksomme på mennesket der håndterer dem. Mens andre er mere "selvstændige" - det er min den gamle vallak også, og der er bare ingen slinger i valsen med ham. Man står og går som jeg siger og beder om. Hver dag, igen og igen. Hver gang man kan se, at hans opmærksomhed er ved at "glide", så må man bede ham om at konsentrerer sig om mig, lave stop eller bak, simpelthen få fokus tilbage.

Lige som at skridt i dressurtræning også skal rides som en øvelse, og ikke bare daskes afsted mens rytteren lige får sendt sms eller røget. På samme måde skal "frem og tilbage til fold" o.l. være en "øvelse" i at opfører sig hensigmæssig, at stå gå, stoppe, dreje ved leddet og vente før man slippes løs.

Når man gør det - så får man ofte nogle harmoniske og afslappede heste ud af det, som kan korrigeres med ganske små bevægelser eller lyde.

Men som sagt, bid - lige meget om det var en fejl - er et absolut "no go".

MVh Charlotte

PS : Og nej de bliver ikkke hovedsky/usikre af et slag, som kommer på rette tid og sted. De bliver sky og usikre af "straf" som kommer ud af det blå, og som ikke giver sammenhæng med en uønsket adfærd. Og så er det ligegyldigt om det er slag eller skrål og skrig.

Jeg går heller ikke ind for at slå heste, men hvis én af mine heste bider, ja, så får de én på kassen, og det er lige med det samme, jeg gør det ganske af refleks for det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg har heller aldrig oplevet, at de har brug for mere end den ene, for så har de forstået.

Det er lidt sjovt, jeg bruger lang tid flere gange i ugen på at observere min hesteflok ude på folden. Pt. har jeg en hoppeplag på snart 2 som jeg har haft fra lille, hun har fået visse privileger fra de andre heste mht. opførsel indtil nu, men her den anden dag troede hun lige, at hun skulle forsøge at bide lederhesten - der var kontant afregning ved kasse 1 og jeg er ikke i tvivl om, at det gør hun nok ikke igen.

Det lyder meget fint, det du skriver Moekkvi, med de indlærte signaler, men som Rubacuore og andre også skriver, skal man huske, at hesten er et flugtdyr og jeg tvivler ærlig talt på, at hesten husker på de indlærte signaler i en flugt situation og derfor kan trensen eller kæden være helt på sin plads i visse situationer - hellere en hest der bliver revet lidt i munden, end en død hest fordi den løber ud foran en lastbil.

Derudover Moekkvi, når nu du har så travlt med at foreslå andre en anden hobby, så vil jeg foreslå dig, at bruge mange dage på at observere forskellige hesteflokke og du vil blive meget klogere på de spørgsmål du stiller Perlemor. Hvis jeg skal svare ud fra min hesteflok og ikke teorierne i en bog:

Hvor tit bider/sparker lavere rangerende heste deres lederhest?

Her hos mig, prøver min 2 års og min 5 års til med mellemrum og bliver afvist eller sat på plads med et bid eller et spark. Det er især unge heste der forsøger sig, de lidt ældre har lært at kende deres plads.

Håndhæver lederheste deres rang ved at bide/sparke de andre?

Ja, når min lederhest står først ved leddet og de andre enten bevidst eller af vanvare (?) møver for meget på, bliver de afvist med lagte ører, forstår de ikke det, får de et los. Jeg har 5 heste og lægger altid 6 eller flere bunker med wrap på folden, men leder hesten har "retten" til at vælge mellem bunkerne, eller gå fra bunke til bunke, hvis det passer ham, flytter de lavere rangerende sig ikke hurtigt nok, bliver de bidt!

Respekterer heste deres lederhest af frygt for at få "een på kassen"? Se, det kan jeg ikke svare dig på, da jeg ikke ved, hvad de tænker. Hvis man læser bøger om emnet, vil svaret være, at leder hesten er en stærk hest med alder og erfaring der sørger godt for flokkens ve og vel ... men det kan jo kun være gisninger, da ingen af os ved det.

Hvad kræver det af mennesket, at gøre sig fortjent til hestens respekt? Som jeg ser det, gør vi os fortjent til "respekt", jeg vil hellere kalde det accept, ved at behandle hesten med omtanke, forståelse og tålmodighed, ikke kræve ting af hesten som den ikke forstår eller er klar til, byde den forhold der ligger så tæt på dens natur som muligt, samt sætte klare og ens spilleregler op for hesten, men det mener jeg også kontant afregning kan være. Jeg vil have, at mine heste respekterer mit rum - jeg kan ikke fordrage anmassende heste der står på nakken af én, eller kommer uopfordret tæt på, i mine øjne er det ganske enkelt dårlig opdragelse! Eller indlæring!

Og så synes jeg det er vigtigt, at vi gør os klart, hvad det er vi lærer hesten. Eksempel ... jeg kender flere heste, der står meget uroligt når smeden er på besøg, de mosler rundt og vil ikke stå stille. I et forsøg på at "berolige" hesten og få den til at stå stille har ejeren lommerne fyldt med godbidder som hesten tilbydes. Hvad har hesten lært? At hvis man står uroligt ved smedebesøg, så får man godbidder. For mig er godbidder absolut kun noget der kan bruges i træningssammenhæng, hvor man er uhyre bevidst om, hvornår de gives. Jeg ser intet sødt i tiggende, moslende og småsnappende heste. Hvem kender ikke til disse tiggende heste, der står meget uroligt på staldgangen fordi de har lært, at der falder godbidder af ved sådan en opførsel.

Jeg kunne skrive en roman Men dette må være nok for nu.

Ikke at jeg skal gøre mig klog på andres heste, som jeg slet ikke kender - men jeg har kun oplevet én gang indenfor de sidste 10 år at blive bidt af min hest, og det var virkelig et "råb om hjælp".

Hun er ellers verdens blideste og rareste sjæl, har aldrig lagt ørerne tilbage af nogen mennesker, og altid nede i bunden af hierakiet og tilfreds med det. Men for et par år siden stod hun opstaldet et sted, hvor hun var utrolig stresset og ked af at være. Fik tit kolik, og var (ikke underligt!) ked af at komme på fold, hvor der var bundløst pløre og hestene jagtede hinanden rundt.

Undervisningen på stedet passede slet heller ikke til hendes/vores temperament. Det var fuld fart fremad, hårdt fat i biddet, og sporer og pisk, hvis det ikke gik stærkt nok. I løbet af få mdr. tabte hun en masse muskulatur og al lyst til at gå dressur!

En dag på staldgangen ville jeg lige mærke på hendes gjordleje, hvorefter hun vendte sig i et splitsekund og huggede tænderne i ryggen på mig. Til vores begges store chok og overraskelse! Hun blev SÅ forskrækket bagefter, og jeg blev bare helt paf.

Endelig fandt jeg ud af, hvor øm den arme hest var over hele kroppen, havde jo godt mærket hendes voksende ulyst til at blive striglet, redet og få spændt gjord - hvilket ellers var helt atypisk for hende. Kort tid efter kom hun i røntgen og blev tjekket for kissing spine, heldigvis uden resultat - men viste sig at have en (trænings-)gaffelbåndsskade i forbenet.

Så flyttede vi fra stedet, og straks blev hun sit gode gamle jeg igen, og så god og rar som altid. Efter et års ridepause, med dyrlægebehandling og kiropraktor, kom hun godt igang igen, og nyder træningen - på mere hestevenlige præmisser.

Men det var bare mig, der var for tykhovedet til at fatte, hvor elendigt hun havde det, selvom jeg selvf godt kunne mærke, hun ikke var så glad som før.

KH

Camilla

PS: Min gamle DV hoppe, derimod, var en rigtig ledertype, og startede vores bekendtskab med at markere, at hun ikke gad finde sig i en hel del ting: at blive striglet på følsomme steder, at få spændt gjord, at få lagt hovedtøj på, osv. Og hun bed virkelig for at få fat i en!

Ikke særlig sjovt, men hun endte da med at blive mere føjelig og helt god på sine gamle dage.

Jeg går ikke ind for hårdhændet behandling af heste, men hvis en hest bider mig, får den altså vippet sig en!!

Har selv en hest med et kæmpe ego og hingstet adfærd, som gerne selv vil bestemme så meget som muligt. Da han var 2½, var det helt slemt og vi fik så undervisning i HMS, hvilket jeg kun kan anbefale!!! Som andre har været inde på, var det største problem faktisk MIG og ikke ham, så det var lidt af en øjenåbner.... Vi fik forresten undervisning af Joy fra Widecircle.

Han kan i perioder stadig finde på at nappe lidt når man trækker med ham, første gang får han et meget bestemt NEJ, gør han det igen får han svinget sig en med tovet. Ikke hårdt, bare en markering og det virker.

Uanset hvad, vil jeg ikke finde mig i at en hest bider eller sparker efter mennesker. Er blevet bidt i hånden af en hest, ikke engang en stor hest, men en lille shetlandspony og det kostede operation, 7 dage på hospitalet og en højrehånd der aldrig kommer til at fungere normalt igen. Så jeg tager bid og napperi meget alvorligt

Inden jeg flår den nærmeste hegnspæl op af jorden og gennemprygler min hest, fordi den ikke viser mig den fornødne respekt og underdanighed, er det så muligt at få defineret hvor kraftigt et slag der ligger bag:

Een på kassen?

Knalde den SÅDAN een?

Et slag på rette tid?

I grunden synes jeg det er underligt, at anbefale en hesteejer at slå sin hest, istedet for at se nærmere på hvad der kan ligge til grund for adfærden.

En hest der er sur i boksen, bider jo ikke fordi den er respektløs.

Nu har jeg ikke selv erfaring med emnet, da jeg aldrig er blevet bidt af nogen af mine heste og jeg aner ikke hvordan jeg ville reagere hvis det, af en eller anden grund, en dag skulle ske, men jeg tvivler på at den rigtige løsning ville være at nikke dyret en flyvende ninjaskalle med spin og dobbelt salto...

Hvis dyret ikke fejler noget fysisk, ville jeg nok nærmere kigge miljøet efter i sømmene og derefter arbejde med rytterens manglende opmærksomhed på sine omgivelser...

Det lyder meget fint, det du skriver Moekkvi, med de indlærte signaler, men som Rubacuore og andre også skriver, skal man huske, at hesten er et flugtdyr og jeg tvivler ærlig talt på, at hesten husker på de indlærte signaler i en flugt situation og derfor kan trensen eller kæden være helt på sin plads i visse situationer - hellere en hest der bliver revet lidt i munden, end en død hest fordi den løber ud foran en lastbil.

Jeg forstår stadig ikke at signaler i grime er anderledes end signaler i kæde eller trense i en paniksituation. Hvis dyret vitterligt er så dårligt trænet at intet virker, så vil jeg til alle tider vælge at holde den med magt i en grime, fremfor et stykke metal i munden på den. Smerte beroliger sjældent paniske heste, og sandsynligheden for at give hesten skader i munden er alt for stor.

Mht. at observere hesteflokke, så kan jeg forstå på det hele, at jeg skal prise mig lykkelig for at min egen flok er Unaturligt rolig, harmonisk og velfungerende. Jeg kan se på andres hesteflokke i området, at det kun er naturligt for heste at sparke og bide hinanden dagen lang. Det er vist bare mine der er afsindigt kedelige...

Som sagt, jeg ville kigge på miljø og opmærksomhed!

Moekkvi, jamen det er da skønt for dig og din hesteflok, hvis de er så rolige og harmoniske, at der aldrig er én af dem der får et bid eller et los af en anden hest. (Nu taler vi ikke om bid eller spark, så der går hul, men bare kontant afregning. At de siger fra!)

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til det ... andet, end det er da fedt for dig. Jeg har haft mange heste og mange hesteflokke gennem tiden - mest rolige og harmoniske flokke, men jeg har aldrig oplevet at der ikke kunne forekomme småskærmydsler i form af et bid eller et los. Så sent som i går legede min 5 års vallak grimeleg med min 14 års vallak, det får de meget tid til at gå med Men den 5 års fattede åbenbart ikke helt, hvornår legen skulle stoppe, jeg kunne godt se på den gamle, at nu gad han ikke mere, men lømlen på 5 synes nok de havde det sjovt og blev ved. Så var der kontant afregning ved kasse 1 - et bid og et los.

- Jeg må nok hellere skynde mig at kontakte dyrlægen eller en adfærdsterapeut, den er tydeligvis gal med miljøet eller indlæringen.

"er det så muligt at få defineret hvor kraftigt et slag der ligger bag:

Een på kassen?

Knalde den SÅDAN een?

Et slag på rette tid?" Spørgsmål, Moekkvi.

Nu er det ikke mig, der har skrevet alle udtalelserne, men de gange mine plage har bidt mig (Vi taler om én gang bid pr. hest) - er min reaktion kommet promte, det er bare en refleks, tror jeg, og da jeg ikke er udstyret med avanceret måleudstyr i min normale gang i stalden, kan jeg ikke sige dig, med hvor mange kilos kraft jeg har vippet dem én. Jeg har bare langet dem én, og kun én, oftets har jeg ramt dem på halsen, ligesom, hvis heste bider hinanden - nåhh nej, det ved du jo selvfølgelig intet om, da dine heste ikke bider hinanden, men MINE gør sådan.

"Jeg forstår stadig ikke at signaler i grime er anderledes end signaler i kæde eller trense i en paniksituation. Hvis dyret vitterligt er så dårligt trænet at intet virker, så vil jeg til alle tider vælge at holde den med magt i en grime, fremfor et stykke metal i munden på den. Smerte beroliger sjældent paniske heste, og sandsynligheden for at give hesten skader i munden er alt for stor." Citat slut.

Næh, signalerne er de samme, men jeg synes det lyder temmelig naivt, hvis du tror, at du ene mand kan holde en 600 kg.s panisk hest i en grime, uanset hvor godt signalerne er indlært og uanset, hvor stærk du er. Det kan man dårlig nok i trense, men no matter what, så er chancerne større for at kunne holde den i trensen end i grimen.

Det er ikke optimalt, det er vi enige om - men hvis valget står mellem lastbilen eller at hesten bliver revet i munden, så vælger jeg biddet. Men sådan er vi så forskellige.

Det kan også være mine heste eller jeg, bare er mere fat-svage end andres/dine heste, det skal jeg ikke kunne sige. Eller har de bare en så inkompetent ejer, der misforstår deres signaler og byder dem at vokse op i uhomogene flokke under unaturlige forhold og forventer underdanighed og respekt gennem vold og tvang. Når de stakkels heste så endelig forsøger at sige fra overfor mig, så vipper jeg dem en ninjaskalle eller banker dem med en hegnspæl ... tjah ... den er helt gal her hos mig.

Jeg beklager, at jeg i denne tråd har givet mine dårlige råd videre - og skynder mig at tilkalde det samlede arsenal af HMS eksperter, dyrlæger, kiropraktorer, adfærdsterapeuter til både mennesker og dyr, hestetandlæger, sadelmagere, beslagsmede osv. for et eller andet MÅ der være galt med både mig, mine heste, katten, stalden eller what so ever, siden både hestene og jeg kan finde på at sige fra. Der MÅ være en fejl i mit manegement et eller andet sted, enten fysisk eller mentalt, det kan jeg godt se.

Så jeg vil afslutte med en advarsel om mit indlæg:

DO NOT DO THIS AT HOME

Hvis din hest bider dig - få hjælp af nogle eksperter, der er et eller andet du gør forkert.

Ha ha, nu taler vi samme sprog

Det kan jo ikke undgå at blive lidt firkantet når man skriver indlæg. Hvis alle detaljer skulle med, så ville hvert indlæg blive en roman i sigselv.

Jeg véd udmærket godt at heste ikke altid nøjes med at nusse og klø hinanden, hverken i naturen eller i fangenskab, men jeg mener stadig at langt den overvejende del er grundet miljøet og ikke hestens natur.

Mine napper da også hinanden i ny og næ og min plag har da fået et par uheldige sår i tidens løb, men der går altid en lang "kommunikation" forud. I 95% af tilfældende er det kun nødvendigt med markeringer, da de er opmærksomme på hinanden konstant.

Min pointe var at det samme ville gøre sig gældende mht. mennesker, hvis mennesket var ligeså opmærksom. Det er alt for tit jeg ser folk håndtere heste, på den ene eller anden måde, uden at koncentrere sig om det. Det er den type mennesker der oftest bliver bidt og sparket...

Moekkvi, ja ja, jeg tror vi næsten er ved at være enige

Det jeg mener er, at når heste kan sige fra overfor hinanden ved et los eller et bid, så kan vi mennesker også sige fra overfor hesten ved at lange den én. Uden det betyder, at hesten eller mennesket fejler alt muligt underligt som kun en fjernhealing, "Gå tilbage til at træne stop og start signal" eller lignende tiltag kan fjerne.

Selvfølgelig skal man ikke gå og slå på hesten konstant. Hvis det er nødvendigt, ja, så ER der noget galt, enten med mennesket, måden man omgås dyret, eller dyret prøver at fortælle, at der er noget galt med den selv.

Derudover, er jeg enig med dig i, at mere opmærksomhed i omgangen med så store dyr kunne være ønskværdig flere steder. Nu er det jo ikke jordrotter vi håndterer til daglig, selvom de vel også kan bide hårdt nok